tirsdag den 26. april 2022
Anmeldelse af Antikaos
søndag den 17. april 2022
Anmeldelse af Apokalypsens Engle
En avanceret computermodel forudsiger, at Vesten står over for en krise, der overgår Første og Anden Verdenskrig i tab af menneskeliv.
Og vores team i Mirrin Bank har mindre end syv dage til at neutralisere truslen...
søndag den 13. marts 2022
Anmeldelse af Guldstykker: En uundværlig guide til 100 højdepunkter i klassisk musik og opera.
lørdag den 19. februar 2022
Ny anmeldelse af Stenens Tid
Under Danmarks ældste kirkegulv bliver en 5.000 år gammel kalender fundet.
Kalenderen tæller ned til Ragnarok …
På en bænk i det sommerglade Tivoli skyder den pensionerede professor Bjarne Arnesen sig en kugle for panden.
Hans stedsøn, den Cavlingprisvindende journalist Kurt Østergård, modtager en videobesked fra ham 28 måneder efter. Arnesen trygler Kurt om at stoppe det han kalder "dem" og fortsætte hvor han slap. Det leder Kurt til en opdagelse, der får store konsekvenser – ikke blot for Kurt, men for Danmark og kongefamilien.
Samtidig bliver strålingsekspert og tidligere våbeninspektør for FN, Søren Storm, bedt om at hjælpe politiet i opklaringen af et strålingsrelateret mord begået på Rigshospitalet. Det makabre og bizarre mord leder Storm på sporet af en radioaktiv bombe, der kan gå af hvert øjeblik det skal være et sted i København. Lige om hjørnet venter dronningens store jubilæumsfest med prominente gæster fra ind- og udland.
Stenens tid er første del af Mirrin Bank trilogien.
Birgitte Holm er Søren Storms højgravide kæreste, med det svære forhold til sin mor Bodil Holm, som arbejder for PET som bibliotekar bliver viklet ind i historien da hun opdager oplysninger om sin far og hans død på Færøerne.
En fed feature ved bogen er at der ved hvert kapitel er en QR-kode som du kan scanne med din smartphone, så du kan se et kort eller satellitfoto over hvor personerne befinder sig. Jeg prøvede det og installerede en QR-scanner og det virkede. Så hvis man ikke er så meget til geografi så er det en god ide at bruge QR-koden. En anden detalje er at der er position under hvert kapitel som f.eks. i første kapitel:
Position: 55°40'24.13''N 12°34'9.06''E
Se det er jo ikke noget man ser i alle bøger.
Kan også godt lide at der står hvor man er i verden og hvad klokken er lokalt og dansk tid.
Bogen er stadig FANTASTISK og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med fortsættelsen for jeg håber virkelig at Johan Ottosen kan holde farten og spændingen oppe.
søndag den 5. juli 2020
Anmeldelse af Rødt Vand
Efter fem års ufrivilligt eksil i New York vender Adam Chase tilbage til sit barndomshjem, en farm ved Yadkin-floden i North Carolina. Fem år tidligere er han blevet frikendt for et mord, han ikke har begået. Frikendt af retten, men ikke af de lokale beboere og sin egen familie.
Ingen ved, hvorfor Adam Chase pludselig vender hjem, men kort efter hans hjemkomst begynder tingene at tage fart i det lille lokalsamfund ved floden. Lig dukker op, og fortidens synder, der flittigt er forsøgt begravet, kommer op til overfladen.
Rødt vand er en forrygende og intens krimi.
Anmeldelse:
Jeg har været så heldig at få lov til at ribbe min svigermors boghylder da de ligger i flytterod og her fandt jeg ham her John Hart som jeg vist ikke rigtig har hørt om. Læste på bagsiden og tænkte at ham måtte jeg da vist prøve at læse. Og heldige mig der var hele tre bøger som jeg fik med hjem.
Det er en klassiske krimi om den bysbarnet som bliver udstødt at lokalsamfundet på trods af at han er blevet frikendt for et mord på en vellidt ung mand. Det er historien om at han vender tilbage til sin fødeby af forskellige årsager og stadig føler hadet fra byens beboere.
Adam Chase har ikke haft det nemt siden hans mor begik selvmord lige for øjnene af ham som otte årig. Hans mørke begyndte at fylde ham og han gik fra at være et englebarn til at være en slagsbroder. Det hjalp heller ikke at hans far giftede sig igen og ham og hans nye stedmoder ikke helt fandt melodien.
Da en ung mand bliver myrdet til en familie fest for at fejre hans tvillinge halv søskendes 18 års fødseslsdag går det helt galt. Adam bliver anholdt og sigtet for mord. Hans egen stedmoder vidner imod ham og det ødelægger familieidyllen, hvis der ellers var en. Adam flygter til New York for at lægge det hele bag sig.
Fem år senere bliver Adam ringet op af sin bedste ven Danny som tigger ham om at komme tilbage til byen fordi han meget gerne vil tale med ham. Adam nægter, men tre uger senere kører han ind i sin fødeby for finder vennen forsvundet.
Herefter begynder historien at tage fart. Der er kræfter i byen der gerne vil have Adam hen hvor peberet gror, hans barndomsveninde Grace bliver overfaldet og hans familie er et stort rod med løgne og farlige tendenser. Oven i det skal Adam også prøve at lappe på sit forliste forhold til sin gamle kæreste Robin der er kriminalbetjent i byen.
Meget af det der foregår i byen når Adam kommer hjem har noget at gøre med at mange af de lokale gerne vil have hans far skal sælge jord til at der bliver opført et atomkraftværk, som kan skabe en masse arbejdspladser og som vil give dem der ejer forskellige jord-loder ved floden en hulens masse penge.
Adam sætter sig for at opklare hvad der skete med hans ven Danny og hvorfor hans barndomsveninde Grace blev overfaldet samt en masse andre ting som følger med i hans optrævling af hvorfor i alverden nogen rigtig gerne vil have hans familie ned med nakken.
Vi kommer langt omkring og .... Ja resten må I selv læse jer til. Bogen er god og spændende og det at sidde og prøve at gætte hvem der gør hvad for hvilken grund det nu end er, er ikke lige til. Jeg blev i hverfald overrasket til sidst. For det var ikke lige den person jeg havde forventet som var morder.
Der er dog en ting som grænseløst irriterede mig i bogen. Når nogen tænkte noget så blev det markeret med fed skrift således:
Vi var ved floden.
Vi svømmede.
Stoler du på mig? spurgte hun.
Ja.
Kom, sagde hun.
Vi holdt fast i kanten af bådebroen. Solen stod højt, hendes smil var fuldt af drilsk humør.
Jeg synes ikke jeg har behov for at få vist når nogen tænker på et eller andet. Det er jeg voksen nok til at læse mig til uden det bliver penslet ud for mig. Det var for stor en distraktion og et meget stort irritations moment hele vejen igennem historien.
Bogen er skrevet af John Hart og udgivet på forlaget Hr.Ferdinand. Den er desværre udsolgt fra forlaget, men man kan være heldig at finde den hos en antikvarboghandler, ens lokale genbrug eller låne den på biblioteket.
3/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
søndag den 10. november 2019
Anmeldelse af Det tavse vidne
Ruth bliver dybt berørt, da hun får meddelelse om, at hendes gamle ven Dan Golding har mistet livet i en brand. Men da Ruth modtager et brev fra Dan, afløses sorgen af mistænksomhed.Dan har nemlig sendt brevet, dagen før han omkom. Han havde angiveligt gjort et banebrydende fund, og han var skrækslagen for, hvilken konsekvenser der ville få. Kan fundet have forbindelse til hans død?
Ruth tager til Blackpool for at undersøge sagen nærmere, selv om hun ikke er meget for at bevæge sig ind på Nelsons territorium. Inden længe er hun involveret i en sag der har tråde til både en gruppe nynazister og heksedyrkere. Men for Ruth er det mest skræmmende måske, at hun samtidig bliver præsenteret for Nelsons mor...
Det tavse vidne er femte bog i serien om Ruth Galloway. Hvert bind indeholder en selvstændig, afsluttet historie.
Anmeldelse:
Ruth Galloway er tilbage og denne gang må hun forlade sin elskede Saltmarsken og King's Lynn for at drage mod Pendle Universitet i Nordengland for at hjælpe med at identificere nogle knogler som er fundet ved en udgravning af en af hendes gamle universitets venner Dan Golding.
Den sammen Dan Golding som ender med at dø i en brand i sit hus i Lytham dagen efter han har sendt et brev til Ruth for at få hendes hjælp, men også for at fortælle at han er bange. Han mener nemlig han har fundet Ravnekongen aka Kong Arthurs sidste hvilested og knogler.
Men med sig på turen har Ruth vores alle sammens ynglings druide Cathbad og sin datter Kate. Cathbad trænger til luftforandring og samtidig vil han gerne besøge en med-druide ved navn Pendragon og hans hund Ting.
Nu er Ruth jo ikke bange af sig også selv om hun har en knap toårig datter på slæb, så da der begynder at tikke trussels sms'er ind på hendes telefon så tager hun det ganske roligt. Det har hun jo prøvet før og der ligger jo nogle knogler og vinker til hende som hun meget gerne vil undersøge.
Vicekriminalkommisær Harry Nelson er også på ferie og det er sammen med sin kone Michelle i Blackpool. Ikke særlig langt fra Lytham og Pendle Universitet hvor Ruth befinder sig. Han bliver involveret i efterforskningen som ender med at overraske alle sammen.
Det er fedt at vores hovedperson ikke kun skal opklare mord og lave udgravninger i King's Lynn, men også tager en chance og tager et andet sted hen i England og bliver udfordret både professionelt og personligt.
Vi har dog hørt alt det der har foregået mellem Nelson og Ruth og hvis der var noget der skulle skrives ud af bogen så var det det. De har været i seng sammen, fået et barn og end of story. Ikke mere ærgelse over hvad de kunne få og have fået. Kom nu videre.
Ruth lærer om Den Hvide Hånd som er en neohedensk gruppe, der bekender sig til de nordiske guder og Kong Arthur. Den huserer omkring Pendle Universitet sammen med en nynazistisk gruppe som er ret aggressive.
Det hele er blandet ind i hinanden og det er ikke kun knoglerne som Ruth skal tage sig af, hun står lige pludselig også ansigt til ansigt med Harrys mor som Cathbad har fået et ret god forhold til efter de finder ud af at de kommer fra samme sted i Irland.
Afslutningen var en kende hårrejsende og selve teorien om Kong Arthur synes jeg var et rigtig godt twist. Det var for en gangs skyld spændende at spendere tid sammen med hele slænget fra King's Lynn på udebane. For intet er som set ser ud. Man kan sagtens have skjulte og dybe hemmeligheder, holdninger som ikke tåler dagens lys og sætte sig selv i fedtefadet for at virke vigtig.
At undervise i arkæologi og arbejde på universitet i England er slet ikke så kedeligt som det virker, for under overfladen kan man finde lag på lag af forskellige stemninger og holdninger som kan gøre det livsfarligt at råbe op om hvad man har fundet. Specielt for folk som vil gå den ekstra mil for at beskytte legenderne.
"Hun ved, at man ikke kan gå tilbage. Kun frem. Det ved enhver arkæolog. Tid er et spørgsmål om lag, om aflejringer, hvor den ene tidsalder efter den anden er indkapslet i sin egen kontekst. Man kan godt grave ned igennem lagene, men man kan ikke ændre på det faktum, at tiden er gået, og at der er kommet nye aflejringer ovenpå."
Bogen er skrevet af Elly Griffiths og er udgivet på Gads forlag. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 4/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
onsdag den 6. november 2019
Anmeldelse af Dødens Engel
Søg efter Jahve, han vil give jer det svar, I længes efter. Søg sandheden, og I vil finde forståelsen. Søg løgnen, og I vil finde modet.
Det er århundreder siden, at Døden snød Himlen og Helvede for deres retsmæssige sjæle - men da sandheden om bedraget kommer for dagen, får det vidtrækkende konsekvenser for alle. Inklusive menneskene. Dommedag er få uger væk, og med Helvedesriddernes genopstandelse slutter Raven, Zeph og Dalia sig til krigerne. Vil Javhe endelig give dem de svar, de behøver. Vil sandheden bringe lys over Dommedag? Og hvad er det for en løgn, som ifølge Døden indeholder modet selv?
De tre halvbørn står over for deres hidtil hårdeste prøve, når alt kulminerer, og menneskehedens eksistens står på spil.
Dødens engel er tredje og sidste bind i Fortællinger fra Døden.
Anmeldelse:
K.L.Berger aka Katja er en af mine absolutte ynglings fantasy forfattere. Hun har mig i sin hule hånd og jeg ELSKER de tre bøger i hendes serie Fortællinger fra Døden. De er så godt skrevet og de er gang på gang på gang overraskende hele vejen igennem. Det gælder også Dødens Engel. Den er den perfekte afslutning på en rutschetur mellen Himlen og Helvede.
Raven vil for altid stå mit hjerte nært. Hun er en badass sjælehenter som gør hvad der skal gøres for at redde menneskeheden uanset om andre har opgivet dem. Hun ønsker også at finde sine sjælehenter venner og redde dem hvis hun kan. Men hun har tiden mod sig og man sidder lidt og tænker det går aldrig.
Hun vælger at være modig, for hun har ikke tid eller plads til at lade frygten styre hende. Derfor opsøger hun dem som kan hjælpe hende i hendes mission mod at lade Lilith sejre og blive hersker efter Dommedag. Hun bliver overrasket og må afgive et løfte for at få det hun ønsker så brændende.
Zeph og Dalia er stadig med i racerløbet mod at blive klar til Dommedagsslaget. Der bliver kæmpet på mange fronter og hver især finder de deres styrker og svagheder. Dalia finder ud af at hun slet ikke er en kriger, men hun er bedre til organisation og det udnyttes på bedste vis. Zeph er den perfekte kriger og det får han brug for når tiden er inde.
Som Raphael opsummerer det: "Ravens talent er at kæmpe for de svage. Kæmpe for det, hun tror på. Hun inspirerer andre til at gøre det samme. Zeph kæmper med oprejst pande, uden nåde og vil altid redde verden. Du derimod. du yder omsorg. Du giver den tryghed og sikkerhed, der er behov for. Du viser dem vejen. Uden dig ville de to andre skabe panik."
Jeg vil ikke fortælle for meget om selve handlingen for den skal du selv have til gode. Du skal have lov til at sidde og vende side efter side, samtidig med du bliver taget med på den sidste rejse om at genoprette balancen for både himmel, helvede, jorden og menneskene.
Men du kan godt glæde dig til en fantastisk afslutning på Fortællinger fra Døden, den er hæsblæsende og overraskende. Den bringer tårer frem, den viser dig at nogen gange må man tage et valg som kan have konsekvenser, både på den gode side og den dårlige side.
Men hvis du gør dit bedste og altid giver dig selv 100 procent, så kan det du overkomme alle forhindringer. Du skal bare finde dit kald og gå efter det. Så får du en belønning af frihed.
Som Dalia siger " Det betyder ikke noget, præcis hvad jeg laver. Hvad der er vigtigt, er at jeg bidrager med det, jeg er bedst til."
Ja min bog er endnu en gang fyldt med lyserøde index faner for at markere nogle af de fede citater som Kaja spreder i bogen. Og jeg er sikker på der kommer flere når jeg genlæser den. Tak for rejsen til himlen og helvede. Det har været en ren fornøjelse at være med på den.
Bogen er som sagt skrevet af K.L.Berger og udgivet på Forlaget DreamLitt. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
tirsdag den 5. november 2019
Anmeldelse af Vintermørke
Julen 2010: En mordbrand, et barnelig og et mystisk selvmordsforsøg rammer Bornholm under århundredets værste snestorm.
Solskinsøens idyl føles længere væk end nogensinde, da politiets efterforsker Camilla Ambrosen forsøger at finde de skyldige, mens hun kæmper med snemasserne og vintermørket i mere end èn forstand.
Men i mørket er det svært at skelne mellem de onde og de gode. For hvordan ser man egentlig forskel?
Og hvem er det, man skal være bange for?
Vintermørke er en bornholmsk snestormskrimi, som også tør dykke med i skæbnerne bag de levende liv. Bogen er første bind i en planlagt serie med efterforskeren Camilla Ambrosen og brandmanden Knud Kofod.
Anmeldelse:
Denne her bog hoppede op i min hånd og nægtede at lade mig forlade boghandlen før jeg havde betalt for den og taget den med hjem for at læse den. Der gik et par uger før jeg fik læst den og efter den oplevelse så kan den ikke forlade bogvæggen hurtigt nok og få sig et nyt hjem.
Denne her historie har sat sig på min sjæl. Den er barsk og selve emnet er slet ikke min kop the. Jeg bryder mig slet ikke om bøger hvor børn bliver gjort fortræd på den ene eller anden måde. Der er min grænse. Det er flot at forfatteren at hun skriver om det. Men jeg duer bare ikke til den slags bøger.
Nå ja det at den hele tiden hopper i tiden, det er også noget som jeg slet slet ikke kan have. For hold da op hvor skal man dog have styr på mange ting og mennesker på en gang. Og det er ikke fordi jeg ikke kan holde styr på det, det begynder bare at irriterer mig grænseløst længere og længere jeg kommer ind i bogen.
Vi møder mennesker med ar på sjælen som prøver at komme videre med deres liv selv om dæmonenerne bliver ved med at hoppe frem og vise deres vanvittige ansigter. Vi møder mennesker som er onde,som er gode, mennesker som mister deres kære og prøver at komme over det, mennesker der bliver sat på prøve og mennesker som kommer til skade og skal kæmpe sig tilbage til livet.
En af de fede ting ved bogen er at den foregår på Bornholm og så i den der tid hvor øen blev lukket ned pga århundredets snestorm. Jeg har boet her i 6 år og det er lidt sjovt at kunne sidde og klukke for sig selv når man genkender de steder som hun beskriver.
Bogen er skrevet af Birgithe Stender-Jensen og udgivet på Forlaget 4. venstre. Bogen kan købes hos landets boghandlere til 269,95 kr. 2/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
søndag den 3. november 2019
Anmeldelse af Forfædrenes Talisman
Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelig død.
Arki er echostammens høvdingedater og prinsesse. Da hun drømmer om en ildspyende drage, der brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. En spådom fortæller hende, at kun Forfædrenes talisman kan stoppe den kommende krig, men for at få fat i den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, der lever langt mod syd. Det bliver ikke lettere, da Arki opdager, at talismanden kun kan bruges, hvis hun ofre det, der står hendes hjerte nærmest.
Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage må man overleve rejsen til Dragernes Bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationens seer, sætter hun kurs mod Dragernes Bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga finder ud af, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne om at blive det næste orakel.
Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.
Anmeldelse:
Jeg valgte denne her bog kun fordi jeg synes at forsiden var mega fed. Jeg har noget med kranier og det er ikke noget jeg kan forklarer, så da jeg så den så tænkte jeg at det var en bog jeg skulle læse. Historien virkede også okaye og så var det en ny dansk fantasy forfatter som jeg ville give en chance.
Vi har to piger fra hver sit samfund der bliver nødt til at drage ud på hver sin færd for at redde deres respektive landsbyer. De er meget forskellige, men deler alligevel noget sammen uden af vide det. Det bliver en færd på liv og død og på at overbevise sig selv om at de faktisk kan det de har sat sig for.
Den første Madiga er en seers datter som egentlig skulle have været udpeget til den nye seer i sin landsby, men et høvdingemord og en magtovertagelse gør at hun nu bliver nødt til at drage mod Dragernes Bjerg.
Madigas rejse er meget farefyldt og hun finder ud af at det at rejse ude i naturen og skulle passe på sig selv og overleve livsfarlige situationer godt kan være svært. Specielt når hendes rejsekammerater er benhårde soldater som er vant til det hårde liv. De ønsker faktisk ikke hun er en del af gruppen som skal prøve at finde en drage at indgå slægtskab med.
Den anden er Arki, hun er høvdingedatter, som via sine drømme finder ud af at hun bliver nødt til at begive sig ud på en farlige rejse mod de forviste theanere for at få den sagnomspunden Forfædrenes talismand der kan redde hendes landsby mod de blodtørstige sorte soldater som snart kommer og dræber alle for at få magten over Etyral. Med sig får hun sin vogter Sirika der skal beskytte hende mod alt ondt.
Jeg har det lidt svært med Sirika og hendes rolle som vogter. Hun er en smule for meget, for overbeskyttende og bare ja jeg ved det ikke. Hun irriterer mig bare en hel del. Man man godt forstå hvis Arki synes at hun nogen gange overtræder sin grænse og tager beslutninger som hun ikke burde. Det er som om hun virkelig har bundet sit liv til Arkis eksistens.
Madiga har drømme om Arki, men hun ved det bare ikke, som prøver at få hende til at opgive sin mission om at danne slægtskab med en drage. Hun vil i det hele taget have Madiga til at opgive sin rejse og tage hjem. Men det kan Madiga ikke. Hun SKAL død og pine have den drage og være sin landsbys nye orakel for ellers er hendes liv ikke noget værd.
Pigernes rejse ender med at de mødes og finder ud af hvordan alt hænger sammen. Der er nogle som er blevet misledt og det forræderi gør meget ondt. Der er andre der finder ud af hvad magi kan gøre når den bliver misbrugt. Nogle folk viser sider som ingen havde troet mulige. Men de to piger finder ud af at det at kæmpe sammen er bedre end at kæmpe alene.
Bogen er skrevet af Linette Harpsøe og udgivet på Forlaget DreamLitt. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 3/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
Anmeldelse af I al hemmelighed
Da en gammel lade i Ohio brænder ned til grunden, tilkaldes politichef Kate Burkholder for at undersøge sagen. Ved første øjekast ligner det en ulykke, men da den 18 årige Daniel Gingerichs forkullede lig findes indespæret i laden, begynder Kate at få mistanke om mord. Men hvem kunne finde på at brænde en ung amishdreng levende.
Igennem Kates efterforskningsarbejde udfolder sig et net af isnende hemmeligheder og forbrydelser sig, som bærer uhyggelige ligheder med begivenheder i Kates egen ungdom - begivenheder, hun igennem årtier har forsøgt at lægge bag sig.
I al hemmelighed er tiende bind i Linda Castillos serie om politichefen Kate Burkholder go hendes rødder i amishsamfundet.
Anmeldelse:
Linda Castillo har gjort det igen igen igen. Hun har skrevet en krimi som går lige i hjertet på en og man kan ikke lægge den fra sig. Den er så grum at jeg måtte synke et par gange og virkelige til slut sad og tænkte "er det nu slut for Burkholder?".
Denne her bog handler om seksuelforbrydelser og skam. Den handler om at mishandle piger og jage dem uanset om de vil indfanges eller ej. Den handler om det dyriske i unge mænd der er blevet teenagere og som tror de er guds gave til kvinderne.
Kate Burkholder bliver endnu en gang udsat for alverdens ting og det er utroligt at hun kan overleve for det er ikke småting hendes krop udsætte for. Hun er lidt som en kat med ni liv. Men hun har et utroligt overlevelsesinstinkt, der gør at hun kan rede trådene ud i en ganske indviklet mordsag.
Og sagen er indviklet og der er mange forskellige sider i den som gør ondt på alle dem der er involveret. Men i sidste ende så handler det om at der er nogle der vil have hævn og fjerne et monster fra denne her jords overfalde ved at bryde loven også selv om man er amish.
Det kommer bare ikke til at ske ubemærket når man har en blodhund ved navn Kate Burkholder som politichef. Hun er om nogen jeg kender, ud over Rober Hunter, en som bider sig fast i efterforskningen og søger efter sandheden, uanset hvor ondt den gør og uanset hvor mange lag hun skal igennem for at finde den skyldige.
Hvis ikke jeg har gjort det før så gør jeg det gerne igen. Hvis du er vildt med krimier, så skal du altså prøve at læse denne her fantastiske serie om Kate Burkholder og hendes lille politistation i Painters Mill. Jeg har aldrig oplevet så mange mord som der foregår i dette her lille lukkede samfund. Og måden de er udtænkt på overrasker mig gang på gang på gang. Den holder fra første til sidste side.
Bogen er skrevet af Linda Castillo og udgivet på Hr.Ferdinand/Politikens Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
lørdag den 2. november 2019
Anmeldelse af Døden på museet
Det er halloween i den lille by King's Lynn, og Ruth Galloway skal deltage i en særpræget begivenhed på det lokale museum - åbningen af en kiste, der indeholder de jordiske rester af en biskop fra middelalderen. Men ved sin ankomst finder Ruth liget af museets kurator ved siden af kisten.
Kort efter bliver museets velhavende ejer også fundet død. Vicekriminalkommisær Nelson bliver hidkaldt for at undersøge dødsfaldene, og da det viser sig, at museet har modtaget anonyme trusselsbreve, tager sagen en uhyggelig drejning. Ikke mindst da Nelson bliver ramt af en mystisk sygdom, som ifølge Ruths ven Catbad har forbindelse til åndeverdenen og den forbandelse, der fra gammel tid har hvilet over biskoppens kiste.
Døden på museet er fjerde bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.
Anmeldelse:
Denne her Ruth Galloway krimi synes jeg var lidt tam da jeg læste den. Jeg synes der manglede et eller andet i den plus der var meget selvmedlidenhed i den. Det er lidt ærgerligt når forfatteren selv har valgt at hendes hovedperson skal være enlig mor med et fuldtidsjob.
Som titlen siger så er der en der dør på museet. En kurator findes død efter at have smugkigget i en kiste der skulle åbnes ved en stor ceremoni. Efter kistens åbning så dør den velhavende ejer og nogen begynder at snakke om at det er på grund af en forbandelse.
Kisten indeholder knoglerne af Biskop Augustin og biskoppen har specifikt bedt om at hans knogler ikke skal forstyrres eller granskes efter sin død i 1362. Og der var en grund til det. En som hans efterkommere måske ikke ville tro på hvis ikke Ruth Galloway var til stede.
På museet findes der desuden en hulens masse knogler og hovedskaller i kælderen som har tilhørt ret mange Aboriginals. Dem vil en gruppe som kalder sig Elginisterne gerne have udleveret og sendt tilbage til Australien så de kan blive stedt til hvile der hvor de kommer fra.
Derudover har Nelson, Judy og Clough travlt med at optrævle en narkoring som har noget med heste at gøre. Den er kompliceret og svær at få afsluttet. Inden det sker så bliver Nelson dødeligt syg og ender på hospitalet i koma som skulle være en forbandelse der har ramt ham fordi han var med til at åben den kiste hvor Biskop Augustin lå i.
Cathbad, vores ynglings troldmand og druide, er over det hele og har en finger med i alt lige fra knoglerne og hovedskallerne til at hjælpe Nelson når det ser mest mørkt ud til at hjælpe politiet i deres efterforskning af nakoringen.
Der er gang i den og det såmænd fint nok, men jeg mangler det der gør bogen helt perfekt. Måske er det alt det der selvmedlidenhed som skyder bogen i sænk for mig. Jeg og andre læsere har hørt på i tre bøger og vi har også hørt historien om og om og om igen. Så der skal skiftes rille inden den næste bog udkommer.
Bogen er skrevet af Elly Griffiths og udgivet på Gads forlag. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 3/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
Anmeldelse af Syv små soldater
Syv mænd knyttede i deres ungdom et nært venskab på en prominent privatskole. Nu dør de pludselig på makaber vis en efter en - ofre for en brutal seriemorder, der skærer halsen over på dem.
fredag den 1. november 2019
Anmeldelse af Mine tre år med Kurt Cobain
Musikmageren Danny Goldberg var skeptisk, da han hørte om Nirvana. Kunne man overhovedet tjene penge på et punkrockband?
Mindre end et år senere var Nirvana verdens største band.
Nu fortæller Danny Goldberg om sine tre år som manager for bandet og sit tætte samarbejde og nære venskab med Kurt Cobain, der var den altdominerende figur i Nirvana. Forfatteren giver et unikt indblik i Kurt Cobains modsætningsfyldte personlighed. På den ene side var han sårbar, indadvendt og konfliktsky, på den anden side var han målrettet, stædig go mediebevidst.
Bogen beskriver også Kurt Cobains stormfulde forhold til Courtney Love samt hans heroinmisbrug og depression, der første til hans selvmord som 27-årig i 1994.
Udover sine egne minder trækker forfatteren på Kurt Cobains dagbogsnotater og interviews med familie, venner og kollegaer.
Anmeldelse:
Jeg blev kontaktet af forlaget memoris om jeg havde lyst til at anmelde nogle af deres bøger. Lidt overrasket over deres mail skrev jeg tilbage at det kunne jeg da godt tænke mig. Det er trods alt næsten fire år siden jeg valgte at trække mig som bogblogger fra de forlag som jeg havde kontakt til på grund af personlige årsager.
Jeg valgt bogen om Kurt Cobain fordi jeg godt kunne lide hittet Smells Like Teen Spirit da jeg var yngre plus albummet som sangen var på. Jeg ved ikke så meget om Kurt Cobain andet end han var sanger i bandet Nirvana, gift med Courtney Love, var stofmisbruger og begik selvmord som 27 årig.
Danny Goldberg giver læseren hans erindringer om hans tid som manager for Nirvana på både godt og ondt. Han beskriver hvor kreativ og professionel Cobain var i sin musik og tekster. Men også hvor hurtigt det hele kunne vende og der var depression, afmagt og stofmisbrug som forsangeren ikke kunne afvænnes fra lige meget hvor mange gange han blev indlagt.
Selv det at blive gift og få et barn kunne ikke holde mørket væk fra Cobains sind. Men jeg tror heller ikke at hverken han eller Courtney Love var lette mennesker at være i nærheden af tillige gift med. For mig vil hun altid være en lykkeridder og jeg synes Danny Goldberg bekræfter mig i den teori.
For Cobain var punkrocken hans omdrejningspunkt. Han ville rigtig gerne have at den musik skulle være det nye sort. Det lyder lidt i bogen som om det faktisk var lidt af en misson som han ikke havde tænkt sig skulle gå i vasken. Han ville have at Nirvana efterlod et musikalsk fodspor.
Når han ikke skrev så var han åbenbart meget meget kunstnerisk. Han malede, tegnede og udhuggede ting og han var åbenbart også god til det. Jeg erindre aldrig at have set noget af hans kunst, men en google søgning viser at han havde et vist talent og var lidt makaber. Måske dæmonerne i han indre hjalp til på den konto.
Der er mange ting som jeg ikke vidste om Kurt Cobain. Danny Goldberg beskriver alle forsangerens sider på en rigtig god måde. Og når man som mig en gang i 1992-1994 var mere interesseret i musikken end menneskene bag det, så er det en god måde at komme til at kende lidt til dem via denne her personlige fortælling.
Hvis du er die hard Kurt Cobain fan og måske ikke har læst noget rigtig autoriseret om ham så kan jeg varmt anbefale denne her bog. Hvis du bare generelt er interesseret i at vide hvordan en forsanger i et punkrock band befandt sig i branchen de sidste år af hans liv så får du et godt indblik lige her.
Bogen er som sagt skrevet af Danny Goldberg og udgivet hos forlaget memoris. Den kan købes hos landets boghandlere for 299,95 kr. 3/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.
Anmeldelse af En sang for de døde
Skotland fra skyggesiden.
Otte år er gået siden den brutale morder fyldte Oldcastles befolkning med frygt. Fire kvinder blev kidnappet, lemlæstet og efterladt til at dø - alle havde de fået sprættet deres mave op, og syet en dukke ind i den. Men pludselig, uden nogen forklaring stoppede drabene brat.
Dengang var det Ash Henderson der efterforskede sagen. Nu er hans familie splittet, hans karriere er i laser og hans skal sandsynligvis tilbringe resten af sit liv i fænglset. Men da endnu en kvinde bliver fundet død med en dukke syet ind i maven, ser Ash endelig en chance for at blive renset. En chance for at få sin frihed tilbage, og en chance for at få hævn!
Anmeldelse:
Skotske Ash Henderson er tilbage. Han er blevet boksebold i fængslet hvor han er anbragt. Mrs. Kerrigan har folk allevegne og de vil meget gerne hjælpe med at gøre en vis tidligere kriminalbetjent moden til at møde sin skaber. For hun er stadig et horn i siden på ham.
Da der endnu en gang begynder at dukke lig op som har Inside Man's signatur bliver han løsladt med ankellænke og genforenet med psykologen Alice og et team fra politiet i et nedlagt værtshus for at hjælpe med at fange ham. Han er dog temmelig meget civil og vil aldrig blive politimand igen pga alt det der skete i den første bog.
Selv om Mrs. Kerrigan ikke burde kunne skade Ash mere så forfølger hun ham stadig og Ash pønser på at få hævn over hende. Men det kan godt være svært når man står i en kæmpe ny efterforskning og hvert skridt bliver overvåget. For at sige det mildt så er hun kun blevet ondere i sulet end da vi første gang mødte hende.
Luskede aka Vicekriminalkommisær David Morrow møder vi også og han er ikke den mest heldige bi-person i denne her historie. Det er lidt vildt hvad det kan overgå ham, men heldig er ikke lige det han er. Heldigvis har han Ash der vil gøre ret meget i sin magt for at redde ham ud af de situationer som han havner i, hvis han kan.
Jeg er ret vild med Ash's karakter. Han er rå og deler gerne øretæver ud hvis noget ikke er som det skal være. Han er en hård nød at knække og det er måske ikke altid han holder sig på dydens smalle vej. Men hvem gør det når en sag skal opklares.
Historien er faktisk skide god og intens. En super god to'er i en serie som burde være svær at skrive, men åbenbart ikke har været det. Den tager nogle drejninger ind i mellem som gør man tænker, wow hold nu op hvor kom det nu lige fra og "eii det skete bare ikke det der". Den er på ingen måde kedelig og man suser afsted og vender sider for at finde ud af hvordan det hele hænger sammen.
Bogen er skrevet af Stuart Macbride og er udgivet på HarperCollins Nordic. Den kan købes hos landets boghandlere til 69,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
mandag den 1. juli 2019
Anmeldelse af Offer 2117
I over 10 år har Assad været et gådefuldt kraftcenter i Afdeling Q, men en kædereaktion af voldsomme begivenheder bringer ham på randen af total nedsmeltning. Kun en hårdt prøvet Rose kan hjælpe ham med at afkode de mørke dæmoner, som vækkes af den spanske journalist Joan Aiguaders dækning af en flygtnings død. Med Assad i centrum begynder tretten dages nervepirrende nedtælling mod den ultimative katastrofe midt i Europas hjerte, skånselsløst dirigeret af den irakiske bøddel Ghaalib.
Samtidig rystes Afdeling Q af en central kollegas død og af et desperat forsøg på at forhindre en indesluttet, vanvittig drengs kompromisløse og morderiske handling. I kampen for at redde menneskeliv og få løst Assads traumatiske dilemma kastes Carl Mørck og resten af Afdeling Q direkte ind i stormens øje, hvor ingen bliver skånet for at tage drastiske beslutninger og for at handle med alle til rådighed stående midler.
Anmeldelse:
Jeg har som mange andre Jussi Adler-Olsen fans ventet på denne her bog i laaang tid. Tror alle har været utrolig spændt på at endelig få Assads historie. For han har altid været den mystiske mand i Afdeling Q. Han har holdt på sine hemmeligheder og har ikke ville ud med noget som helst der kunne fortælle os hvem han virkelig er.
Men i Offer 2117 får vi endelig vished for hvem han er og hvad der driver ham. Jeg er pænt overrasket og så alligevelle ikke for jeg vidste godt hans historie ville være vældig interessant. Men hold dag op. Han kan virkelig skrive ret så mange ting på sit C.V.
Jeg har altid sagt at Assad er en "farlig mand" hvis ikke du var venner med ham og jeg ville aldrig gå ud i en mørk gyde hvis jeg vidste han var lige bagefter mig. For så ville jeg ikke overleve det møde. Det beviser denne her bog til fulde.
Assads fortid slår ned som et lyn i form af den spanske journalist Joan Aiguaders dækning af en død bådflygtning som bliver benævnt som offer 2117. Dette gør at vores kamel-filosoferende mand får et knæk som kun Rose kan afhjælpe. Selv om hun selv slås med sine dæmoner efter den forfærdelige indespærring for to år siden på et toilet.
På et af Joan's billeder har Assad genkendt både den døde ældre kvinde som har været som en bedstemor for ham, men også to kvinder og en mand der står bagved hele menageriet af redningsfolk og bådflygtninge.
Han ved det er signal til ham om at der er noget forfærdeligt på vej og han skal være opmærksom på eventuelle meddelelser som bliver givet til ham for at redde Europa fra den irakiske bøddel Ghaalib, som er taget afsted på et længe ventet personligt vendetta.
Assad får Rose til at hjælpe Gordon i en sag om en ung vred ung mand der hedder Alexander som har barrikaderet sig på sit værelse. Han spiller et computerspil ved navn "Kill Sublime" og når han har nået nummeret 2117 wins så vil han dræbe sine forældre og alle andre som han kan komme i nærheden af som en anden samurai.
Der bliver nok at lave for de forskellige parter i Afdeling Q. Carl Mørck er Assads tro følgesvend også selv om der bliver vendt op og ned på hans privatliv. Vores en smule nervøse Gordon bliver nødt til at lægge øre til den unge mands vanvittige vrede samtidig med han skal holde hovedet koldt. Og Rose viser sig at være det anker som holder dem alle sammen flydende når de står i lort til halsen.
Jeg er VILD med denne her bog og jeg bliver nok nødt til at læse den igen for hold da op hvor gik det hurtigt første gang selv om jeg prøvede at tage det stille og roligt. Der var gang i den og jeg kunne ikke lade være med at vende side efter side for at få det næste ord med.
Bogen er skrevet af Jussi Adler-Olsen og er udgivet på Politikens Forlag. Den kan købes i landets boghandlere til 169,00 kr. (på tilbud i øjeblikket). 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
Anmeldelse af Roar
They’re no Stormlings. They’re storm hunters.
Anmeldelse:
På et tidspunkt sidste eller forrige år prøvede jeg at bestille to bog-bokse der hedder FairyLoot. Med sådanne en får man en bog og en masse ting og sager som passer til månedens tema. Det var meget sjovt at prøve og så kommer man som læser ud af sin komfortzone med at prøve at læse noget andet end det man er vant til. Skal lige huske at sige at bøgerne man få med er på engelsk.
Roar er en historie om den kongelige Prinsesse Aurora Pavan som skal til at vise sit værd for at være beskytter af den by som hendes familie i årevis har beskyttet mod storme med den magi de er født med. Problemet er at Aurora ikke rigtig er født med nogen stormmagi som kan håndtere de voldsomme storme som præger hendes land.
Hendes mor sørger for at arrangere et ægteskab med en meget arrogant Prins Cassius Locke fra et andet kongedømme så ingen finder ud af at Aurora ikke er magisk. Men før hun bliver viet flygter hun med hjælp fra en gammel veninde/stuepige Novaya.
Hun lader som om hun er blevet bortført, fordi hun har hørt at man kan betvinge storme og få deres magi. På den måde kan hun stadig blive dronning uden at skulle gifte sig med en hun ikke elsker.
Hun slår pjalterne sammen med en gruppe stormjægere for at står i lære. Det bliver en lang og farefuld rejse, da hendes forlovede jagter hendes "bortfører" for at finde hende og få hende tilbage til Pavan.
Vi kan jo ikke have en heltinde uden også at have en helt og han hedder Locke. Men det er kun et navn, men det kommer sig af at han voksede op i byen Locke hvor den berygtede kongelige familie Locke også er fra. Han er storm-jæger og dygtig til sit job. Han er ikke født magisk, men har tilegnet sig sine evner ved at være i lære hos sin mester Duke.
Langsomt finder de ud af at Aurora, som kalder sig Roar, faktisk har magiske evner, bare ikke dem de havde regnet med. Hun har heller ikke fortalt nogen i sin gruppe at hun faktisk er prinsesse i kongeriget Pavan. Og at hun er på flugt.
Da det hele spidser til bliver hun nødt til at vende snuden hjemad for at redde sit kongerige for det er ikke kun Locke-familien som prøver at overtage hendes kongerige. Nej ind på scenen dukker der en ny farlige skikkelse op som hedder Stormlord. Og hans plan er at ødelægge alt hvad han kan. Uanset omkostningerne.
Det bliver interessant at læse bog 2: Rage når den udkommer i august. For jeg synes ideen med at man kan tage ud og bekæmpe en storm og tage dens hjerte for derefter at eje dens magi er et vildt godt plot. Plus det bliver interessant at se hvordan Novaya udvikler sig med sin gemte magi.
Bogen er skrevet af Cora Carmack og kan købes hos f.eks. amazon.co.uk. 4/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
Anmeldelse af Hunting Evil
De mødte hinanden første gang på college - som værelseskammerater. To af de mest begavede hjerner der nogensinde var dimitteret fra Stanford Psychology University.
De mødtes igen i Quantico, Virginia - som modstandere. Robert Hunter var blevet chef for LAPD's Ultra Violent Crimes Unit. Lucien Folter var blevet den mest produktive og farlige seriemorder, som FBI nogensinde var stødt på.
Efter at have tilbragt tre et halvt år i et isolationsfængsel, har Lucien langt om længe formået at bryde ud. Og han er vred.
I løbet af de sidste tre et halvt år har Lucien ikke tænkt på andet end hævn. Personen ansvarlig for at få ham spærret inde skal få betalt, han skal lide.
Den person ... er Robert Hunter.
Anmeldelse af Natdværgen
Et sted i Kejserpaladsets gange lurer en fjende, som hverken frygter guder eller menmesker. Med sine forbudte viden vil han genskabe en hær af hybrider, der er mægtige nok til at gøre ham til den ypperste i hele Traia. Meget mod deres vilje bliver tre gode venner hvirvlet ind i komplottet, og de står pludselig over for en fjende, der er dem langt overlegen.
I kampen for at finde frem til deres modstander i tide slår de tre venner sig sammen med kvinden Eliya, der ved hjælp af snilde og højt udviklet udstyr er i stand til at knække de koder, som de ikke selv formår at knække. Men opgaven viser sig ikke at være ufarlig. Hvilke svar kan den smukke og viljestærke Eliya hjælpe dem med at finde? Og har de tre venner den fornødne styrke til at nå deres mål og stoppe den mægtige fjende?
Natdværgen er den første bog i Traia Trilogien, som er en magisk fortælling om venskab, mod og kærlighed. Lad dig rive med af et univers, der rummer underjordiske byer, mystiske skabninger, avancerede våben og flyvende slagskibe. En verden, hvor mennesker tør tage kampen op mod guderne.
Anmeldelse:
Ved den sidste Herlufsholm Fantasymesse 2019 var min far heldig at vinde denne her bog til mig. Da han ikke læser, så synes han at jeg skulle have den som gave. Og nøj jeg er glad for at han gav mig den. For hold da op den er mega fed. Dansk fantasy når det faktisk er bedst.
A. Rune skriver med en passion for at bryde normen og introducere nye verdener med nye våben, nye mærkelige mystiske væsner, wierd teknologi, ultra moderne flyvende slagskibe og anderledes folkefærd som har vilde næsten dødsenfarlige indvielses-prøver.
Jeg er VILD med universet. Også selv om det er en rejse for at overvinde den onde, som gerne vil have lov til at smide Kejseren på porten og selv overtage magten med hjælp fra den forbudte art at hybrider som han tilfældigvis laver i hemmelighed og få de gammle guder frem i lyset igen.
Dette er en fortælling om tre venner; Josol, Askil og Horan, som tilfældigvis bliver involveret i et forsøg på at kaste Kejseren på porten, hvor de er redningsmændene som ingen regner med kan vinde. Med sig på rejsen får de en mester kodebryderen Eliya som med det samme også kommer i livsfare bare for at hjælpe dem.
Det er den klassiske med at de gode bliver tvunget ud på en rejse for at finde en metode til at fordrive den onde med. De skal gå så grueligt meget igennem før de kan håbe på at besejre fjenden og håbe på at det de har lært også kan bruges.
Men fortællingen har så meget potentiale og løfter sig virkelig op og får dig til at vende hvert et blad for at se hvad der nu skal ske. De tre venner har hver deres styrke som de skal lære at styre og stole på. For i kamp gælder det om at være foreberedt også selv om du ikke mener at dine evner slår til.
Den er fyldt med så meget følelse, kærlighed, mod og venskab samt overlevelse fortalt på en måde at man ikke kan lade være med at falde for alle karakterende på hver deres måde. Det er nytænkning af hvordan man kan bruge fantasy-genren og slippe så godt afsted med det som forfatteren gør.
Sproget flyder frit og fantasien har ingen grænser i Traia-triologien. Den bliver udnyttet til højder som jeg ikke har set før i den danske fantasy-genre. Der er ingen løse ender og alt er gennem researched ned til mindste detalje. Hvor er det fedt.
Gør dig selv en tjeneste og læs den. For den er det værd.
Bogen er som sagt skrevet af A. Rune og udgivet på Forlaget Store Ord. Den kan købes på forfatterens hjemmeside https://www.arune.dk/ til 99 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
søndag den 24. marts 2019
Anmeldelse af Hilsner fra de døde
Medierne kalder ham Birthday Boy. Han har kidnappet piger i mange år, altid inden deres 13-års fødselsdag. Hvert år sender han er fødselsdagskort til deres familier, et fødselsdagskort som viser, hvordan han langsomt torturerer pigerne til døde.
For fem år siden forsvandt kriminalbetjenten Ash Hendersons datter Rebecca. Et år senere modtog han det første kort. Men Ash har ikke fortalt nogen om Rebeccas fødselsdagskort. For hvis nogen opdager det, bliver han fjernet fra efterforskningen, og han har ofret for meget il at bare at give op, inden han har givet Rebeccas morder det helvede, han fortjener.
Anmeldelse:
Det var lidt et tilfælde jeg købte denne her bog. Men nøj hvor er jeg glad for jeg gjorde det. For hold da helt op den er spækket med blodige mord, skurke i alle forklædninger og en kriminalbetjent der for alt i verden ikke vil spilde tiden med unødvendige svinkærinder for at finde sin datters morder.
Ash Henderson er nok en af de mest farlige kriminalbetjente som jeg nogensinde har læst om. Han har et mørke inden i sig som gør at han ikke har noget i mod at tæve forbrydere eller andet godtfolk hvis ikke han får sin vilje og får det han vil have.
Hans datter Rebecca blev bortført, tortureret og dræbt over længere tid. Morderen begyndet at sende ham fødselsdagsbilledkort der viser seancen fra start til slut. Ash er ikke den eneste forældre som oplever dettte. Der er bortført 12 andre piger og deres forældre får samme behandling af morderen.
Ash har ikke fortalt nogen at han datter er savnet andet end et par andre som han stoler max på. Udover det så er han endt i gæld til nogle meget farlige typer som ikke går af vejen for at bruge vold og trusler for at få deres penge tilbage.
Da endnu en pige bliver bortført begynder en intens jagt på Birthday Boy. Ash får følgeskab af politiets nye retspsykolog Alice McDonald som godt kan være en lidt underlig fisk, hun er temmelig nervøs, men okaye intelligent samt god med et jernrør.
Hun holder sig til Ash for at få en fornemmelse for de 12 mord der er begået da den gamle restpsykolog har taget sit eget liv og har ødelagt alt dokumentation om ofrene. Ash har fået sig en følgesvend som han ikke rigtig ved hvad han skal sige til.
De to gør et rigtig godt makkerpar og man begynder faktisk at kunne lide McDonald selv om hun godt kan virke lidt sær til at starte med. Plus Ash tager ikke den bedste vare på sig selv ved at komme ud i mange farlige situationer som gør at hans live kommer i fare.
De bliver nødt til at besøge hans gamle retspsykolog Henry Forrester som er flyttet til Shetlandsøerne for at give McDonald et ordenligt indblik i den svære sag. Det er svært at få Henry i tale, men med whiskey og en del overtalelse så giver han sig og hjælper McDonald. Også selv om det måske gør at hendes lever en dag vil tage skade.
Hele efterforskningen går på hvorfor disse piger skal bortføres to uger før deres 14 års fødselsdag for så at ende som mordofre. Plus at finde morderen. Men der venter vores umage par et par grimme overraskelser hen af vejen. Der er ting som bliver åbenbaret som de nok gerne havde frabedt sig at vide. Små bump på vejen som leder dem i den rigtige retning.
Bogens slutning er et kapløb med tiden og her får man sig noget af en trippelt overraskelse. Det var ikke lige det senarie jeg havde regnet med. Jeg undre mig over om vi i det hele taget kommer til at se mere til Ash for lige nu virker det meget langt væk. Gad vide hvordan Stuart MacBrides mindmap ser ud for resten af serien.
Jeg er faktisk ret vild med kriminalbetjent Ash Henderson. Han tager ikke imod noget pis fra nogen og så går han sine egne veje også selv om det måske kommer til at gøre ondt på ham selv. Han er en rigtig badass betjent som har sine dæmoner at kæmpe med.
Bogen er som sagt skrevet af Stuart MacBride og er udgivet på HarperCollins Nordic. Den kan købes hos landets boghandlere til 49,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
Anmeldelse af På afveje
Joseph King er undsluppet det topsikrede fængsel Mansfield. Nyheden om en morder på fri fod spreder sig som en løbeild, og politichef Kate Burkholder og hendes team er i højeste beredskab. Men dette er personligt for Kate. Hun voksede op sammen med Joseph King, og som teenager tilbad hun den jord, han gik på. Kan den amishdreng, hun engang var forelsket i, virkelig have udviklet sig til en koldblodig morder, der nu har taget sine egne børn som gidsler?
King er bevæbnet, desperat og har intet at tabe. Kate frygter for børnenes sikkerhed og er pludselig fanget med King - taget som gidsel sammen med børnene. Men da han beder om hendes hjælp for at bevise sin uskyld, bliver hun i tvivl; er han uskyldig dømt? Og hvem har i så fald slået en ung amishkvinde ihjel?
Anmeldelse:
Kate Burkholder er tilbage i en dramatisk bog som drejer og vrider sig i flere forskellige retninger før du får en afslutning som du ikke havde regnet med. Hun følger som altid sine egne veje og det får hende som sædvanelig ud i nogle farlige situationer.
Denne gang er det hendes teenage-forelskelse Joseph King som bryder ud fra fængslet for at være sammen med sine børn, men også for at få hjælp til at bevise at han er uskyldigt dømt for mordet på sin kone et par år for inden.
Da Kate finder ud af at Joseph er på brudt ud af fængslet så starter en menneskejagt uden lige da han er klassificeret som farlig. Hun bliver bekymret for Josephs børn der er kommet i pleje hos et amishpar. Hun er sikker på han er på vej hjem til dem. Og ganske rigtigt inden længe dukker han op og tager børnene som gidsler for at få hendes hjælp.
Nu er det sådan at den politistyrke som egentlig skulle hjælpe og beskytte sine borgere i det amt hvor Joseph har boet er bundrådne og det er ikke alle der har rent mel i posen. Plus Kate graver hemmeligheder op som overrasker hende og gør efterforskningen en kende farlig.
Jeg er stadig vild med Kate Burkholder, hun er så super sej og den måde hun bekymrer sig for de efterladte børn på er hjertevarmende. Hendes benhårde efterforskningsarbejde i samarbejde med diverse instanser gør at hun altid får resultater uanset om de er gode eller dårlige.
Det er ikke altid hun tænker på sin egen sikkerhed, men gør tingene fordi hun ikke kan komme sandheden nærmere hvis ikke hun hopper ud i den pågældende situation med begge ben uden et sikkerhedsnet. Det er sejt, men også ret farligt.
Linda Castillo leverer varen endnu en gang, hun sørger for at du sidder klinet til bogen og vender den ene side efter den anden for at finde ud af hvad i alverden der op og ned på denne her spegede sag som hun har kastet Kate Burkholder og Tomasetti ud i.
Bogen er som sagt skrevet af Linda Castillo og udkommer på Politikens Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere for 299,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.