På tur til Geografisk Knudepunkt ved Slusegård.

Forleden dag tog jeg på tur i det gode vejr og endte ved Slusegård hvor der ligger en café der sælger kakao fra Fiji (som de selv laver på deres kakaoplantage dernede), kaffe, the og kage. Der er også et lille jule tingel tangel udsalg hvis man lige står og mangler lidt julepynt.

Indgangen til caféen.

Men min egentlige ide med turen var at jeg ville gå lidt rundt og hilse på det Geografiske Knudepunkt og bare nyde naturen og vejret. Denne gange var området befolket af Hammershus får og lam som hjælper med at afgræsse arealer der har brug for det.

               

Der står et skilt når man kommer ind af lågen som viser vej hen mod det geografiske knudepunkt og det er faktisk ret nemt at finde, man skal bare følge næsen den vej som pilen viser og der går ikke fem minutter så er man ved stedet hvor der i jorden ligger en granitsten som viser at her er punktet man har ledt efter.

  

                                     

        

På skiltet står der følgende:

Bornholm er let at finde på verdenskortet, fordi 55º nordlig bredde og 15º østlig længde skærer hinanden på Sydbornholm.

Den mellemeuropæiske tid beregnes ud fra 15º østlig længde, og da denne længdegrad passerer lige øst for Gudhjem, der er en by på Bornholms nordkyst, ses den derfor hyppigt benævnt Gudhjemtid = mellemeuropæisk tid.

Heri ligger at Bornholm, er det eneste sted i Danmark, hvor solen står højest på himlen og nøjagtigt i syd klokken 12.

Solens op- og nedgangstider falder næsten en halv time tidligere end på Jyllands vestkyst, og 10 minutter tidligere end i København.

Går vi mod vest, havner vi ude i Nordsøen ud for Newcastle på længdegraden 0, der som bekendt går gennem Greenwich, der er en forstad til London. Hermed fastlægges Greenwich Mean Time - GMT - også kaldet verdenstid.

Mellemeuropæisk tid er GMT + 1 time

Går vi mod øst mod 55´de breddegrad, skærer vi den 30´de længdegrad ved den hviderussiske by Vitebsk (maleren Chagalls fødeby), hvis tid altså er GMT + 2 timer.

Mod nord krydser den 15´de breddegrad den 60´de breddegrad i nærheden af den svenske by Kopparberg, og mod syd kommer vi i nærheden af Pragh i Tjekkoslovakiet før vi når den 50´de breddegrad.

Da der er ca. 111 km mellem breddegraderne, ligger Bornholm:

55x 111 km = 6.105 km fra Ækvator 

33x 111 km = 3.885 km fra Nordpolen

Granitstenen markerer stedet hvor 55º n.br og 15º ø.l. skærer hinanden.

Efter denne her lille gåtur ned til knudepunktet så bestemte jeg mig for at tulle lidt rundt og nyde naturen. Jeg endte med at gå ned til vandmøllen som ligger ikke så langt fra hvor jeg var for det er også en yndet udflugtsmål for dem der kommer her i området.

Prøvede at gå en anden vej end den jeg har gjort hidtil og fandt en bro at gå over og kom bagom vandmøllen. Her var super super smukt og meget idyllisk. Jeg satte mig på broen og kiggede ud på alt det grønne og på vandet der lige så langsomt flød forbi hvor jeg sad.

Her kunne jeg sagtens have siddet i flere timer og nydt stilheden og lyden fra havet som ikke ligger så langt væk. Det er helt sikkert et lille smørhul som med sine smukke farver og vandet giver lise til ens sjæl mens man sidder og nyder det i fulde drag. Man bliver ladet op med god energi til resten af dagen eller ugen.

Jeg fandt ud af at der var blevet foretaget en lille ændring nede ved slusen som kan åbnes og lade vand sive eller vælte ud i en dertil indrettet slugt. Nu har de bygget det om, tror jeg, og lavet en slags lang slugt med masser af sten som vandet kan bugte sig i når der er for meget af det.

Plus nu går der også får hernede ved vandmøllen, det synes jeg ikke jeg kan huske der har gjort før, men det kan godt været at min hukommelse lige svigter på det område. Alt i alt så er her stadig meget smukt og man kan følge stien fra vandmøllen og ende ude på stranden.

                

                                                          

                                                                                                                                       

 

                                                                                             

Det var dagens lille indlæg om et lille hyggetur man kan tage på Bornholm, hvis ikke lige man ved hvad man skal lave. Og det tager ikke så lang tid lige at gå rundt at se de smukke steder som der findes her på stedet. Jeg vil helt klart anbefale det til alle. 

Plus der er jo også cafeen hvor man kan nyde en varm kop et eller andet og en kage hvis man har brug for en lille pause fra at rende Østbornholm rundt og kigge på natur, strand, granitsten i jorden, får og lam og en vandmølle.

God fornøjelse.

Medic out.

Stavehøl og Kobbeåen

For tre uger siden var jeg ude i det blå sammen med min bedste veninde. Som jeg har skrevet tidligere så oplevede vi Døndalen og dets vandfald som noget af det første på vores lille køretur. Jeg havde bestemt at hun også skulle opleve det vandfald der hedder Stavehøl som ligger lidt gemt væk fra kystvejen.

Man parkere på en lille parkeringsplads på Kobbevej. Herefter følger man skiltet på den anden side af vejen ned af en grusvej som er godt og vel en kilometers penge før man kommer til indgangen af dalen.

Det er ikke alle der kender til vandfaldet og Kobbeådalen som ligger i et af Bornholms nok mest smukke steder. Dalen består af stejle og flere steder nærmest af lodret stående dalsider. Her er der ren naturskov bestående af eg, ask, elm og hassel, en frodig bundflora og et rigt dyreliv.

Men det er også her der findes det som man simpelthen bliver nødt til at opleve nemlig Stavehøl vandfaldet som er Danmarks højeste lodrette med et 4 meter fald. Hvis man gerne vil have en fantastisk oplevelse ud af det så skal man kommer enten i forået eller sen efterår hvor der er faldet rigtig meget vand. For der buldre Koppeåen ud over faldet og giver en et smuk skue.

Hvis man følger stien kommer man længere ned i dalen og her åbner naturen sig op og viser sig fra dens flotteste side.  Det er et sted hvor man kan nyde og lade batterierne op. Her er meget meget smukt. Det er lige før man kan mærke de underjordiskes nærvær.

Hvis man lige som mig godt kan lide klippesider så findes de altså også i denne her dal. Jeg elsker at betragte dem og forestille mig hvordan de er opstået og hvor gamle de er. Hvordan istiden har påvirket naturen omkring dem. Det at kunne komme til at røre ved dem giver mig en samhørighed med stedet hvor jeg befinder mig. Det giver mig på en måde energi og glæde at mærke dem under min hånd.

Der findes mange fortællinger om underjordiske på Bornholm. De er små menneskelignende væsner, der især bor i øens gravhøje. Her gemmer de guld og andre skatte, som de vogter. Underjordsfolket har en konge, som hedder Ellestingeren eller Ellekongen.

Ifølge andre sagn er underjordiske hæderlige folk. De holder altid en aftale og leverer altid tilbage hvad de har lånt af menneskene. De kan dog finde på at bytte et udøbt menneskebarn med et af sine egne, og de kan blive vrede, hvis man ikke vil hjælpe dem. Skader man dem eller tager deres ejendele, kan de tage voldsom hævn.

Nogle af sagnene er urgamle, men underjordsfolkets rolle ændrer sig med skiftende tider. I 1600-tallet mente man, at de underjordiske havde en hær, der holdt eksercits om natten på bestemte steder. De små grå soldater havde bøsser præcis som menneskene og skød med vættelys. De hjalp bornholmerne mod den svenske landgang i 1645 - men forhindrede den dog ikke!

Hvis du kommer på det rigtige tidspunkt så kan du næsten være sikker på at kunne mærke de underjordiskes nærvær. Bare rolig de gør ikke noget hvis du forholder dig roligt og respekterer området som det skønne natur område det er.

Medic out.

Oplev Døndalen og vandfaldet om foråret

I går søndag var jeg på tur sammen med min bedste veninde som kom på weekend fra Ringsted af.

Efter vi havde brugt fredag aften på god mad, snak med rødvin og lørdag på at hygge os med en the-tur til Rønne hos min absolutte favorit the-butik Bornholms Thehandel plus et par timer i selskab med mine elskede strikkedamer og god mad og lidt mere rødvin, så mente jeg at ikke hele søndagen skulle foregå på sofaen.

Derfor kørte vi en lille tur som kom til at omfatte to skønne vandfald her på Bornholm. Jeg fortæller om Døndalen i dette indlæg og kommer nærmere ind på det andet vandfald Stavehøl i mit næste indlæg.

Vi endte faktisk på en træ-tur før vi kom til selve vandfaldet for Bornholms Regionskommune har sat nogle fine skilte op som fortæller om de forskellige træer der er plantet i skoven af den træinteresserede gårdmand Aksel Jensen i 1930. En stor del af de udenlandske træer har måtte lade livet under de danske vejrforhold, men der står stadig en række spændende arter tilbage.

Det blev en spændende vandring som gjorde at vi kom ind i et område hvor jeg, på trods af at jeg regelmæssigt besøger Døndalen, ikke lige har været. Det var sjovt at se de forskellige træer og se hvor høje de var. Et af dem hedder Grandis og hvis man knuser nålene på det så dufter de af appelsin. En ret sjov detalje.

Vi så også et Mammuttræ som jeg har hørt en del om. De befinder sig som regel i Sierra
Nevada-bjergene i Californien. Tænk jer min overraskelse over at vi lige pludselig står og kigger på et træ som kan blive så stort at man skærer huller i så biler kan komme igennem dem hvis de vælter ned på vejen. Det er lidt vildt. Nå men det her er ikke så stort, men det er her og det var flot.

Efter træturen gik det opad og hen mod vandfaldet. Hvis man skal besøge det så er det altså den bedste tid omkring denne tid på året, altså februar-marts for så er man lidt mere sikker på at der er vand i det end om sommeren.

Man skal være opmærksom på at det godt kan være lidt af en travetur hvis man gerne vil op på toppen af vandfaldet, men det er hele oplevelsen værd at stå på toppen og se vandet fosse ned samtidig med at man får en skøn udsigt ud over skoven.

Der er også en anden vej ned til vandfaldet af en sti hvor man kommer til at stå foran det og den kan også sagtens anbefales, hvis man ikke lige er så meget bjergged og hvis man er lidt bange fordi det godt kan være glat visse steder.

Når man har set vandfaldet så kan man følge stien oppe fra og rundt indtil man kommer tilbage til p-pladsen. Det er en smuk tur og man får set både klipper og så er der et udkigspunkt som mere eller mindre giver en udsigt over hele Døndalen.

Vi var heldige for det fossede med vand og som altid er det en skøn oplevelse at opleve det. Min veninde har oplevet det hvor det var meget tørt og der kun piblede en lille smule vand i det. Man kan godt se at det har stormet en del her på øen for det store træ foran vandfaldet var fældet og nu er der frit udsyn til det.

En anden god ide er at tage praktiske sko/vandresko på og tøj/bukser der tåler at blive beskidte hvis nu man skulle vove sig ud og kravle ned i nærheden af vandfaldet. Der er glat og vådt og sumpet.

Døndalen er også ved at blive omdannet til et regulært ramløg-landskab. Om en lille måneds tid eller halvanden så dufter der af hvidløg og man vil næsten kvæles når man skal ind i dalen for at gå sig en lille hyggetur.

Ramsløget er rigtig godt i madlavning og frisk kan den bruges i salat og pesto. Det er ikke noget jeg kan anbefale man tager med hjem i ens have for det breder sig med lynets hast og er ikke til at få has med. Så hellere plukke noget af det og bruge det i maden.

Efter Døndalen gik turen til Kobbeåen og Stavehøl-vandfaldet. Men mere om det senere på ugen.

Medic out.

Fototur rundt i Aarsdale

Efter besøget på udstillingen gik jeg en tur rundt i Aarsdale med mit kamera for at nyde det gode solskinsvejr og for at blive bedre til at tage billeder og finde interessante motiver. Mange gange så er de billeder man ser fra Bornholm noget med hav og det er jo lidt synd for landbyerne er virkelige hyggelige at gå rundt i.

Men igen så betyder havet bare en hel masse for os her på øen og det ændre sig time fra time, specielt hvis vejret lige pludselig bestemmer sig for at blive til riv og rusk. Jeg elsker at bo ved vandet og det har en eller anden tiltrækningskraft på mig som jeg ikke helt forstår. Men smukt er det uanset hvor på øen man befinder sig.

Et af mine spæde forsøg på at bruge panorama knappen på mit kamera

Aarsdale har en lidt speciel plads i mit hjerte for når man kører ud af byen så er det et meget smukt sted som jeg rigtig godt kan lide at komme og besøge. Hvis solen står helt rigtigt så er stedet bare magisk og hvis det er lidt gråvejr så er stemningen en hel anden.

Det er meget meget svært at tage et billede af stedet, men har prøvet og jeg håber at man lidt kan fornemme det jeg mener med smuk og betagende. Og ja der ude ved vandet, men igen så er stedet for mig magisk og jeg kan sidde i timevis og kigge på naturen og blive helt afslappet indeni.

Efter turen rundt i Aarsdale kørte jeg en tur til noget der hedder Rispebjerg hvor der har ligget en ringborg og et soltempel. Men det kommer der et indlæg om en af dagene :-)

Medic out.