mandag den 18. september 2017

Post fra Paperblanks


I sidste uge stod der en meget stor papkasse til mig ude i vores gård. Den var leveret med GLS og jeg kunne ikke rigtig se hvilken afsender der var på. Så jeg var meget spændt da jeg tog den indenfor og åbnede den. Til min overraskelse var en en meget flot pakke fyldt med fantastiske ting fra CulturePlus der forhandler Paperblanks notesbøger.

Jeg har altid været vild med Paperblanks og synes deres bøger er helt vildt flotte og kvaliteten er virkelig i top. For det skal den være når man køber en notesbog som man gerne vil have skal holde og som skal pynte hvis den skal stå på ens bogreol.

I pakken lå der følgende to stk fine bognet med teksten "Hej smukke vil du se min bogreol" og Jeg elsker bøger". De er altid populære de der net. Det er meget bedre at have med ud og handle end en plastikpose.

Der var også et par skriveartikler til mig. To flotte fjerpenne i lyserød og sort (jeg kom til at tænke på Raven i K.L.Berger's nye bog Sjælehenteren da jeg så den sorte hehe). Der var også en kuglepen med vaterpas og lineal. Den har faktisk moret mig ret meget den kuglepen og jeg tror også jeg vil få meget morskab ud af den fremover.



Det næste jeg fiskede frem var to kladdehæfter som er lavet på en ny måde. Det ene er med linjer og det andet er med prikker. linjerne er hvide, prikkerne er hvide og baggrunden i begge hæfter er grå. Det skulle gøre at ens skriblerier vil blive fremhævet mere og øjnene vil ikke blive distraheret af mørke linjer.

De er nemme at fotokopiere fra da baggrunden ikke kommer med på kopien. Plus hvis du downloader appen til hæfterne så kan du gemme dine noter til evig tid eller dele dem med andre via Internettet. Jeg har ikke prøvet at skrive i dem endnu, men der skal prøves for at se om jeg kan lide den udformning de har. Serien hedder forøvrigt Whitelines.





Så kommer vi til selve essensen af Paperblanks bøgerne. Dem jeg har modtaget denne gang er super smukke (men det plejer de jo at være).

Den første bog er en Flexix, hvilket vil sige den har blødt cover og er fleksibel. Den er linjeret og har 144 sider. Mønsteret hedder Mystique og er på baggrunden rød/sort med guld mønster på. Kanten af alle siderne er også indfarvet som selve mønsteret. Mega flot.



Den anden bog jeg hentede frem fra kassen er en 10 års journal med et mønster der hedder Golden Inlay. Der er et familietræ i så man kan holde styr på slægten og inden i er siderne fyldt med 10 felter under hver dato med tre linjer til at skrive lidt om ens dag til senere generationer.

Forsiden er smuk i guld med et mønster der har røde, grønne, lysegrønne og guld farver indlagt. Kanten af alle siderne er også indfarvet så de matcher den smukke forside. Udover journalen er der en lille bog med blanke sider så man kan skrive noget mere eller sætte fotos i hvis man har brug for det. Denne her herlighed er sat ind i en sort box med flotte udskæringer.





Den sidste bog i denne her omgang er en A4 bog med et mønster der hedder Aurelia Grande med 240 sider.. Den er med blanke sider og forsiden er meget smuk lilla med et guld mønster og nogle af cirklerne glimter når man kigger på den. Her er kanterne af siderne også indfarvet så det passer til mønsteret. Jeg synes den er smuk med smuk på.



Alle disse skønheder kan du købe hos din lokale boghandler hvis du vil have noget der er smukt og anderledes en de sædvanelige kladdehæfter som du måske skriver i. Jeg kan varmt anbefale dem og de kommer i mange størrelser, med linjer og uden linjer.

Tak til Kristian fra CulturPlus for den fine pakke.

Medic out.

søndag den 10. september 2017

Anmeldelse Ravnenes Hvisken 2

Bagsiden fortæller:
En gammel ven opsøger Anne,dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster, må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord.
Hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker.
Men kan hun gøre det?












Anmeldelse:
Nu har jeg gået og summet over denne her bog i godt og vel tre uger. Hvorfor spørger du? Fordi jeg blev så mega irriteret på en enkelt ting som jeg ikke kunne få til at hænge sammen med tidslinjen. Det viser sig så nu, efter jeg her i eftermiddag har ledt bogen igennem for at finde omtalte irritationsmoment, at jeg måske ikke har så meget at være irriteret over trods alt. Og jo det har jeg faktisk.

For jeg hader at få ødelagt mig læseoplevelse af en bog som jeg har mega glædet mig til at læse i et år. Jeg var VILD med etteren og synes stadig den var fantastisk god. Nu er vi nået til bog nr. 2 og jeg kan ikke rigtig ryste denne følelse af mig om at den var lidt mindre god end det jeg havde regnet med.

Handlingen ligner desværre mange andre fantasy bøger med en hovedperson der skal ud på en rejse. Men den har sin egen charme og man kan ikke undgå at blive suget ind i historien og vende hvert blad for at se hvad der nu sker. Rejsen mod målet er fyldt med farer som vores hovedperson Anne skal overkomme.

Anne er taget til Hrafheim for at redde sin tvillingesøster Serén der er taget til fange af den onde Ragnara som skal gifte sin eneste søn Sverre væk. Planen om at redde søsteren går ikke lige som beregnet og Anne må ud på en lang tur med en masse fare og mødet med pussige personligheder.

Hun kommer blandt andet til en elverhøj hvor hun bliver suget ind og her slå det lidt klik for handlingen synes jeg. Det er her mit irritationsmoment kommer ind. For jeg havde ikke lige helt lagt mærke til tidlinjen og med et snuptag så har Anne ikke særlig meget tid til at redde sin søster og alle de andre ting hun skal.

Det virker lidt som om at Malene Sølvsten vil have tiden til at gå hurtigere uden at skulle gøre noget for det. Det ødelægger handlingen og stemningen. Vi kunne godt have undværet hele kapitlet med elverne hvis det stod til mig og have skåret lidt af bogens side antal.

Men og nu kommer det store MEN. Den sidste halvdel af bogen er fantastisk god. Jeg mener at den er eminent og man sidder til sidst og vil bare gerne have tredje bog i hånden med det samme for at finde ud af hvad der sker med Anne og hendes venner.

Så alt i alt har det været en blandet oplevelse at læse bog 2, selv om det har været en fornøjelse at se hvordan Anne udvikler sig igennem sine strabasser. Hvis nu forfatter og redaktør havde taget de lidt mere kritiske øjne på og havde skåret nogle af de ikke så interessante bidder væk så ville jeg være meget mere glad for bogen end jeg er.

Jeg kan kun håbe på at det sidste bind fra start til slut bliver fantastisk uden for meget udenomsnak og lange passager som ikke behøver at være der.

Lad os til sidst lige dvæle ved forsiden. Den er super godt lavet. Den viser virkelig det mørke og advarer om alle de farer som Anne og hendes venner skal igennem før de kan læne sig tilbage og puste ud inden næste kamp kommer. For den kommer uanset om de vil have det eller ej.

Nu er spørgsmålet blot om de er klar til at vinde eller om de skal lade de mørke kræfter løbe af med sejren. Og om det nogensinde bliver muligt for Anne og Serén at mødes...

Bogen er skrevet af Malene Sølvsten og udgivet på Forlaget Carlsen. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 3/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.



Bogbloggerevent for Sjælehenteren


Lørdag den 2. september havde jeg forvildet mig til København for at mødes med søde Katja og en håndfuld bloggere på Skriveværkstedet for at høre om hendes nye bog "Sjælehenteren" som udkommer torsdag den 14. september.

Vi blev først budt velkommen af Katja med en lækker frisk velkomstdrink før vi satte os til det flotte dækkede bord der var amerikansk inspireret og hvor vi indtog den fantastiske gode amerikanske inspirerede buffet som Jespers Torvekøkken havde sponsoreret til dagen.

At temaet var amerikansk er fordi Katjas nye bog foregår i USA nærmere bestemt New York. Det er her hendes nye heltinde Raven holder til. Men mere om det på et senere tidspunkt. Efter frokosten var der kage, hele fire forskellige slags. MUMS siger jeg bare :-)








Det er lang tid siden jeg har mødtes med nogle af de bloggere som jeg kender fra bag skærmen, så det var rigtig rart at se dem og få en god snak om alt mellem himmel og jord. Men vi spise fik jeg
anbefalet nye bøger som jeg skal have købt, vi fik snakket serier versus bøgerne, stikke og hækle når man hører lydbøger og meget meget andet. Snakken gik på kryds og tværs og der blev smilet og grinet.


Da vi alle var mætte og ikke kunne rokke mere med vores øre så var det tid til at Katja skulle fortælle os lidt og grunden til vi alle var samlet. Ideen til Sjælehenteren kom til da hun holdte stille med et S-tog i tunnelen ved Vesterport Station og begyndte at fundere over hvad der mon kunne gemme sig inde i mørket som vi mennesker ikke kan se.

Herfra tog det fart og med et var mørket et dække for Døden og hans Sjælehentere. Hun får også indblandet Djævlen og Jahve (også kaldet Gud), engle og dæmoner. Bogen har mange religioner i sig og selve ideen med sjælehentere er hentet i Buddhismen. Alt dette på trods af at hun ikke selv er troende, men har fundet på en historie i tre bind i fantasy-genren.

En bog er ikke bare lige sådanne en man skriver på nul komma fem, der skal en hel del research til før grundstammen til historien hænger sammen. Herefter skal der skrives og når man selv synes bogen nu er fin så sender man den til redaktøren som herefter gennemgår den og foreslår ændringer for at få det bedste resultat ud af ens arbejde. Nogen gange er man enig med redaktøren andre gange må man som forfatter kæmpe for noget som man gerne vil have med i bogen.

Forsiden til bogen er utrolig smuk, men her havde Katja sine problemer med illustratoren Eamon O'Donoghue som ikke taler dansk. Hun sendte ham lange mails med hvad hun godt kunne tænke sig og hans første mange forsøg blev forkastet fordi de ikke passede til det som Katja ville have.




 


Det var først efter mange forsøg han ramte helt plet og fik skabt den forside som ny pryder bogen. Inden i har Katja og forlaget fået lavet det sådanne at man kan se hvilken person der fortæller. Raven har en fjer i toppen af siden, Døden har røg og Zeph har et sværd. Det er en super god måde at gøre opmærksom på hvem man nu følger. Godt tænkt.


Der blev også tid til at vi fik læst et par steder op fra bogen og her fandt vi ud af at Raven er en viljestærk, rapkæftet og kontant pige som man ikke skal prøve at løbe om hjørner med. Alle bloggere sad og ville med det samme have fat i bogen for den pirrede vores nysgerrighed helt vildt.

Heldigvis for os så havde Katja været så sød at pakke en goodiebag til hver af os og med os fik vi et eksemplar af bogen, fire forskellige postkort, to postkort med citat fra bogen, en halskæde med to fjer, to bogmærker med citat fra bogen, to bogmærker, et bogmærke med De Syv Synder, en lille pose med to the-breve, en lille pose med tre stykker slik og en lille træ-coaster hvor man kan sætte sin kop på udformet som en ræv.

Alt i alt var den en super hyggelig eftermiddag sammen med Katja og bogbloggerne som mødte op. Min læselyst fik et kærligt spark og det var super skønt. Det betyder at jeg nu har lyst til at sætte mig ned med en god bog og få læst lidt mere end jeg har gjort det sidste stykke tid.

Det er ikke sidste gang jeg tager turen fra Bornholm til et bogblogger arrangement for de er super hyggelige at deltage i :-)

Tak til Katja for at afholde arrangementet, det var mega hyggeligt og meget interessant at få historien om tilblivelsen af bogen :-)


Medic out.

torsdag den 29. juni 2017

Anmeldelse af offergaven

Bagsiden fortæller:
Et tragisk dødsfald i Elizondo-dalen virker mistænkeligt: En lille pige, blot nogle måneder gammel, bliver fundet død i sin seng. I panden har hun et rødt mærke, en plet på størrelse med en knap, som om noget er blevet presset mod hendes ansigt. Pigens oldemor påstår, at ulykken er Ingumas værk; dæmonen som forhindre de sovende i at bevæge sig og stjæler deres åndedræt, så de dør i søvne.

De retsmedicinske analyser får politikommisær Amaia Salazar til at se nærmere på de andre spædbørnsdødsfald.

Efterforskningen afdækker et mønster, som politiet aldrig har set magen til. Og voldsomt uvejr truer med at begrave den grufulde sandhed èn gang for alle.









Anmeldelse:
Så fik jeg endelig læst sidste bind af Dolores Redondo's Batzán-trilogi. Jeg købte den på Bog-Forum sidste år og har desværre lidt lidt af manglende læselyst. Men bogen har ligget og blinket til mig og forleden dag fik jeg endelig sat mig ned og begyndt på den.

Politikommisær Amaia Salazar lider stadig under hendes spøgelser, de vil ikke lade hende få fred og det bliver ikke bedre med denne her nye sag som hun skal i gang med. Der er tale om spædbørnsdød blandt piger i meget stor stil. Det bringer minder om hendes tvillingesøster og hendes mors onde hensigter.

Hendes mor er formodet død efter sin flugt fra den psykiatriske institution som hun var indlagt på, men det kan Amaia ikke accepterer. Der er et eller andet i hendes krop og sjæl der siger at den onde kvinde stadig er vældig meget i live, men ingen tror på hende.

Samtidig med efterforskningen så drages Amaia mod dommer Markina. Han har en uimodståelig tiltrækning på hende og synes hele tiden at vide hvad det er hun går og laver. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om dommeren og har hele tiden syntes at der var noget fordækt over ham.

Sagen med de døde pige spædbørn roder op i gamle sår og Amaia kan mærke at skovens vogter passer på hende når hun begiver sig ud i farlige situationer. Hele Batzán-dalen skriger på at få renset fortidens synder væk og starte forfra og det skal være med hendes hjælp.

For at gøre alting værre så kommer Flora hjem til Elizondo for at lave ballade. Hun vil først og fremmest afholde en begravelsescermoni for deres mor, overtage ledelsen af bageriet igen og prøve at gemme en af sine aller mørkeste hemmeligheder. Hun bliver dog i sidste ende tvunget til at opgive sine forhavender og fortælle sandheden til Amaia.

Der er sataniske sekter på spil i dalen og de bruger offeringer af mennesker til at opnå velstand og rigdom. De går ikke af vejen for at ødelægge familier for at tilfredsstille dæmonen Inguma. Deres medlemmer er i alle samfundslag og hvis ikke man gør som befalet så venter der én en forfærdelig straf.

Vi har knuste mødre, vanvittige mødre, mærkelige afbalanceret mødre efter sorgen af at miste en datter. Der er åbning af gravmæler for at se om ligene er begravet hvor de skal være, eksplosioner, manipulationer og irriterende misundelige politikollegaer som ikke kan håndtere Amaia's arbejdsmetoder.

Der er mord på mord på mord og selv om ligene hober sig op så prøver Amaia'a hold at holde skruen lige i vandet og finde den/de skyldige. Det kræver meget benarbejde og efterforskning for at komme ud i alle kringelkrogene, men til sidst så lykkedes det.

Skrivestilen har ikke ændret sig særlig meget siden bog to. Der er stadig lange sætninger og nogen gange sidder man og tørster efter et punktum. Men alligevelle så får hun på en eller anden måde en magisk indflydelse over dig så du overser det og bare gerne vil læse videre for at se hvad der nu skal ske.

Så kommer vi til forsiden. Den skal nævnes. For hold da op hvor er den altså bare flot, mystisk, dunkel og indbydende. Her kan man virkelig mærke Batzán-floden og de mystiske væsner som har deres udspring herfra. Jeg er vild med den.

Bogen er som sagt skrevet af Dolores Redondo og er udgivet på forlaget Hr. Ferdinand. Bogen kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 4/5stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Anmeldelse af Selfies

Bagsiden fortæller:
"Lille spejl på væggen der, hvem er den smukkeste af alle her?"
De er unge, de er smukke, de går i modetøj, de bruger dagligt timer på at sætte hår, lægge makeup og ordne negle, de drømme om at blive stjerner i store realityshows - og så er de på kontanthjælp.

Kvinderne tænker kun på sig selv og lever i sus og dus, men det er et dødsenfarligt liv, for langsomt men sikkert er de blevet en torn i øjet på en total uligevægtig person, der har sat sig for at gøre op med snylterne en efter en.

Da missionen føres ud i livet, går det op for politiet, at noget er rivende galt. I første omgang er det ikke en sag, der får vicekriminalkommissær Carl Mørcks opmærksomhed. Han har opdaget, at han ufrivilligt er blevet en brik i ledelsens interne magtkampe, og han må handle hurtigt for at sikre Afdeling Q's overlevelse. Da han samtidig får et tip om, at en dugfrisk sag på mange måder minder om et uopklaret mord tolv år tidligere, får han mere og mere end nogensinde brug for sin kollega Roses knivskarpe overblik. Men Rose er sygemeldt, fordi forfærdelige oplevelser fra hendes fortid spøger, og hun kæmper for at slippe fri af det mørke, der truer med at lukke sig omkring hende, og den hemmelighed, hun bærer på.

Carl, Assad og Gordon arbejder i døgndrift for at løse det vidt forgrenede mysterium om de to mord, men mest energi lægger de dog i at hjælpe Rose. Efterhånden som de graver sig længere ned i hendes historie, forstår de, at en forbrydelse har fundet sted, og pludselig forsvinder hun fra jordens overflade...

Anmeldelse:
Jussi er vendt stærkt tilbage som Danmarks ubestridte krimi-konge. Jeg læste denne her bog på halvanden dag. Kunne slet ikke slippe den da den hele tiden trak i mig. Den er fantastisk god og med en historie der forgrener sige i flere forskellige retninger.

Denne gang er det Roses historie som vi får fortalt og det er ikke småting som hun har måtte tage på sin kappe. Der er ikke noget at sige til at hun har så mange forskellige personligheder inde i sig. Der er nogle mennesker i hendes fortid som har taget nogle forkerte valg og har gjort hende til den hun er i dag.

Det var faktisk en lille smule skræmmende at læse om hvad der var sket med hende og hvordan hun prøvede at overleve med den hemmelighed som hun bærer rundt på. To tøser som er indblandet i en af de sager som Mørck, Assad og Gordon efterforsker ender med at involvere hende ganske ufrivilligt.

De andre sager som Afdeling Q lige pludselig bliver en del af, er for den enes vedkommende ganske horribel og viser det syge sind hos en person som bliver total uligevægtig. Gerningsmanden bestemmer sig for at udrydde en bestemt del af det danske samfund da de er til gene for systemet.

Gerningsmanden har faktisk næsten haft mulighed for at begå de perfekte drab. Der bliver flittigt researched på hvordan man gør ting og fører dem ud i praksis. Drabsmetoden ligner ikke drab til at starte med, men på et tidspunkt så laver man fejl og det er dem som en dygtig efterforsker ikke misser.

De andre sager viser hvordan grådighed kan styre mennesker ud i situationer som er farlige og dødlige samt støve hemmeligheder af der har været skjult i en menneskealder og få dem frem i lyset. Det fører til opklaring af flere mord som egentlig har ligget og samlet støv på grund af manglende informationer.

Ikke nok med det så skal Carl Mørck lige pludselig til at have et alt for nysgerrigt tv-hold rendende i hælene som skal dokumentere en af de sager som han har gang i. Og hvis man kender Carl Mørck så kommer det ikke til at gå stille for sig med at holde dem væk fra hans efterforskning.

Alt i alt så har denne her Afdeling Q bog alt hvad hjertet begærer og man sidder og gætter på hvordan tingene hænger sammen, men det er ikke altid man lige gætter rigtigt. Roses historie er endnu mere rædselsvækkende end jeg havde regnet med og nøj hvor havde jeg ondt af hende til sidst.

Bogen er som sagt skrevet af Jussi Adler-Olsen og er udgivet på Politikens Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.