tirsdag den 3. oktober 2017

Anmeldelse af Bone Gap

Bagsiden fortæller:
Et sted i midtvesten i USA ligger byen Bone Gap. Alle kender alle, men alligevel kender ingen rigtig hinanden...

Finn bor alene med sin bror i den lille by Bone Gap, efter deres mor stak af med sin nye kæreste. Da den unge, smukke Roza - som har boet hos brødrene gennem længere tid - også forsvinder, er der ingen i byen, der opfatter det som hverken mærkværdigt eller mistænkeligt. Det er trods alt ikke første gang, at nogen tæt på brødrene lader dem i stikken.
Men Finn ved, at Roza ikke bare er stukket af. Han ved, at der er sket en forbrydelse, og at den unge pige er blevet flået ud af majsmarkerne af en meget farlig mand, hvis ansigt Finn ikke kan huske...










Anmeldelse:
Jeg har haft en mail fra forlaget Turbine liggende i min indbakke siden februar måned med denne her bog. Den skulle være så fantastisk og helt vildt god. Har ventet lidt fordi jeg ikke rigtig kunne finde mod til at købe den. Derfor lånte jeg den på biblioteket i september måned for at se om den virkelig var så god som forlaget lovede.

Fandt ud af at det var en genre som jeg aldrig har prøvet at læse før. Den kaldes magisk realisme. Min personlige mening om denne her genrer og denne her bog er at den er for mærkelig. Jeg har mange gange sagt til ham den dejlige at den bog jeg er i gang med er helt vildt mystisk og mærkelig. For det er den!

Jeg kan godt forstå historien. Men det element med at bortføre en pige til en anden dimension fordi man har nogle bagtanker med det og som gør at andre der leder efter hende ikke kan finde hende før de begiver ind i denne her dimension. Det hitter ikke hos mig.

Alt i alt så har jeg ikke så meget godt at sige om denne her bog. Den var faktisk lidt spild af min tid og ud af det har jeg så konkluderet at jeg ikke skal læse mere magisk realisme.

Finn, som er hovedpersonen, er den lidt mærkelige dreng i byen. Alle ved det og Finn ved det også godt lidt selv. Jeg ville sige at han var lidt autistisk i det sådan som jeg kan læse hans karakter. Men det viser sig at han lider af en eller anden lidelse som gør at han ikke kan se ansigter.

Hvilket gør at han selvfølgelig ikke kan huske Roza's bortføreres ansigt og folkene i byen Bone Gap mener han gør for meget ud af at hun er forsvundet. Imens så bliver Roza forkælet med det bedste af det bedste for at hun skal sige de magiske ord til sin bortfører i den dimension hvor hun nu holdes fanget.

Hele historien går så ud på at Finn prøver at finde Roza samtidig med han udvikler sig og får et kærlighedsforhold til en pige der vil kaldes Petey.  Vi får også indblik i Finn og hans brors anstrengte forhold som er blevet endnu værre efter Roza er forsvundet.

Alt i alt så har jeg ikke taget forfatteren Laura Ruby og hendes bog til mig. Men sådanne er det altså nogen gange. Det er ikke altid man kan lide det man læser.

Bogen er som sagt skrevet af Laura Ruby og udgivet på Forlaget Turbine. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 1/5 stjerner. Lånt på biblioteket.

søndag den 24. september 2017

Anmeldelse af Sjælehenteren

Bagsiden fortæller:
"Du er ikke bare sjælehenter, er du?"
Min nye makker ryster langsomt på hovedet.
"Men hvem er jeg så?"
"Du er høsteren, "svarer jeg. "Du er døden selv."

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men det, der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende.
For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden.
Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender?
Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?








Anmeldelse:
Jeg indrømmer det gerne med det samme. Jeg har ventet med længsel på denne her bog i et helt år. Lige siden jeg fandt ud af at Katja havde skrevet kontrakt med Forlaget DreamLitt om at få udgivet sin triologi "Fortællinger fra Døden." Og nu er den her og jeg har læst den og vil genlæse den igen og igen.

For det er en bog man vil genlæse, det lover jeg. Katja har virkelig udviklet sig i en positiv retning som forfatter. Hele bogen er flydende og skrivestilen er ualmindelig god. Faktisk så har jeg ikke en finger at sætte på hverken skrivestilen eller historien. Den indfanger dig med det samme og du kan ikke slippe den. Den er fantastisk.

Raven er en øretæveindbydende, stædig, fanden-i-voldsk pige med sine meningers mod. Hun går lige til stålet og bakker ikke ned før hun får den forklaring som hun forlanger. Det kan godt være hun har været en forkælet rig pige fra New York, men i sit nye job som sjælehenter for Døden starter hendes kamp for at bevarer det nye liv og job som hun nu befinder sig i. Og hun gør det med en krigers mod.

Zeph er den mystiske fremmede som vi ikke ved så meget om, men han ved til gengæld en del om Raven. Han rolle virker som beskytter, men måske er han også med i planerne om at frembringe Dommedag på jorden. Vi ved det ikke, men der skal nok blive kastet lys på hans historie i de to sidste bøger tror jeg.

Et af min favorit steder i bogen er da Raven bliver inviteret til the sammen med Lucifer, Jahve (Gud) og Døden for at få en seriøs snak om de sjælehentere der begynder at forsvinde. Her giver Raven Jahve en ordentlig skideballe som jeg tror han vil huske i mange mange år.

"Mennesket er det bedste, du nogensinde har skabt. De er bedre end dig på alle måder. De er ynkelige, og de snyder. De stjæler, og de ødelægger. De skuffer sig selv og hinanden. Men De giver også. De kreerer. De danser. De synger og fortæller. De elsker på godt og ondt. Og de giver aldrig op. Ikke engang når der er mest grund til det. Ikke engang nu. Ikke lige som dig." Med de ord forlader jeg verandaen og efterlader en tavs Død, en smilende Djævel og en forbløffet Gud.

Der er rigtig mange steder i bogen hvor man sidder og tænker, hold da helt op hvor slår disse her ord eller sætninger hovedet på sømmet overfor et givent dilemma i forhold til Gud, Døden, Helvede eller bare følelser i det hele taget. Det er lige før min anden gennemlæsning vil fylde bogen med citat-sedler så jeg kan finde dem til fremtidig brug.

Jeg er vild med at Katja giver sin ide til hvad der findes inde i de mørkeste steder som vi almindelige mennesker ikke kan se. Det giver så meget mening at der findes en verden af sjælehentere i efterlivet, som for nogens part upartisk leder de dødes sjæle videre, mens andre gør det for at prøve at tippe balancen i himlen og helvede. Her er guder, engle og dæmoner som sammen med Raven bærer historien på fornemmeste vis.

Selvfølgelig er der altid nogen som gerne så Dommedag komme før eller senere, og som altid så er der altid nogen som lægger planer og fører dem ud i livet med ildhu som kunne ryste selv den mest rolige gemyt. Men at menneskeheden skal ofres for at en eller flere kan kommer til at regere på en planet som vil være trist, gold og uden mennesker. Det går ikke. Det er derfor vi har Raven. Hun skal, hvis hun kan, redde os alle sammen fra de ondes rænker.

Vi skal da også lige runde forsiden. Den er så mega fantastisk godt lavet. Jeg elsker den. Ganske enkelt. Her har Katja virkelig fået illustratoren Eamon O'Donoghue til at indfange bogens sjæl og Raven. Det er lige før den bliver levende og fortæller dig sine hemmeligheder.

Kan kun sige at jeg virkelig virkelig glæder mig til den anden bog i serien. Jeg har allerede fået titlen serveret på det bogblogger arrangement jeg var til først på måneden. Den hedder "Døden lyver aldrig". Der er lang tid til september 2018. Derfor må vi væbne os med tålmodighed og genlæse Sjælehenteren.

Bogen er skrevet af K.L.Berger og er udgivet på Forlaget DreamLitt. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forfatteren.

mandag den 18. september 2017

Post fra Paperblanks


I sidste uge stod der en meget stor papkasse til mig ude i vores gård. Den var leveret med GLS og jeg kunne ikke rigtig se hvilken afsender der var på. Så jeg var meget spændt da jeg tog den indenfor og åbnede den. Til min overraskelse var en en meget flot pakke fyldt med fantastiske ting fra CulturePlus der forhandler Paperblanks notesbøger.

Jeg har altid været vild med Paperblanks og synes deres bøger er helt vildt flotte og kvaliteten er virkelig i top. For det skal den være når man køber en notesbog som man gerne vil have skal holde og som skal pynte hvis den skal stå på ens bogreol.

I pakken lå der følgende to stk fine bognet med teksten "Hej smukke vil du se min bogreol" og Jeg elsker bøger". De er altid populære de der net. Det er meget bedre at have med ud og handle end en plastikpose.

Der var også et par skriveartikler til mig. To flotte fjerpenne i lyserød og sort (jeg kom til at tænke på Raven i K.L.Berger's nye bog Sjælehenteren da jeg så den sorte hehe). Der var også en kuglepen med vaterpas og lineal. Den har faktisk moret mig ret meget den kuglepen og jeg tror også jeg vil få meget morskab ud af den fremover.



Det næste jeg fiskede frem var to kladdehæfter som er lavet på en ny måde. Det ene er med linjer og det andet er med prikker. linjerne er hvide, prikkerne er hvide og baggrunden i begge hæfter er grå. Det skulle gøre at ens skriblerier vil blive fremhævet mere og øjnene vil ikke blive distraheret af mørke linjer.

De er nemme at fotokopiere fra da baggrunden ikke kommer med på kopien. Plus hvis du downloader appen til hæfterne så kan du gemme dine noter til evig tid eller dele dem med andre via Internettet. Jeg har ikke prøvet at skrive i dem endnu, men der skal prøves for at se om jeg kan lide den udformning de har. Serien hedder forøvrigt Whitelines.





Så kommer vi til selve essensen af Paperblanks bøgerne. Dem jeg har modtaget denne gang er super smukke (men det plejer de jo at være).

Den første bog er en Flexix, hvilket vil sige den har blødt cover og er fleksibel. Den er linjeret og har 144 sider. Mønsteret hedder Mystique og er på baggrunden rød/sort med guld mønster på. Kanten af alle siderne er også indfarvet som selve mønsteret. Mega flot.



Den anden bog jeg hentede frem fra kassen er en 10 års journal med et mønster der hedder Golden Inlay. Der er et familietræ i så man kan holde styr på slægten og inden i er siderne fyldt med 10 felter under hver dato med tre linjer til at skrive lidt om ens dag til senere generationer.

Forsiden er smuk i guld med et mønster der har røde, grønne, lysegrønne og guld farver indlagt. Kanten af alle siderne er også indfarvet så de matcher den smukke forside. Udover journalen er der en lille bog med blanke sider så man kan skrive noget mere eller sætte fotos i hvis man har brug for det. Denne her herlighed er sat ind i en sort box med flotte udskæringer.





Den sidste bog i denne her omgang er en A4 bog med et mønster der hedder Aurelia Grande med 240 sider.. Den er med blanke sider og forsiden er meget smuk lilla med et guld mønster og nogle af cirklerne glimter når man kigger på den. Her er kanterne af siderne også indfarvet så det passer til mønsteret. Jeg synes den er smuk med smuk på.



Alle disse skønheder kan du købe hos din lokale boghandler hvis du vil have noget der er smukt og anderledes en de sædvanelige kladdehæfter som du måske skriver i. Jeg kan varmt anbefale dem og de kommer i mange størrelser, med linjer og uden linjer.

Tak til Kristian fra CulturPlus for den fine pakke.

Medic out.

søndag den 10. september 2017

Anmeldelse Ravnenes Hvisken 2

Bagsiden fortæller:
En gammel ven opsøger Anne,dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster, må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord.
Hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker.
Men kan hun gøre det?












Anmeldelse:
Nu har jeg gået og summet over denne her bog i godt og vel tre uger. Hvorfor spørger du? Fordi jeg blev så mega irriteret på en enkelt ting som jeg ikke kunne få til at hænge sammen med tidslinjen. Det viser sig så nu, efter jeg her i eftermiddag har ledt bogen igennem for at finde omtalte irritationsmoment, at jeg måske ikke har så meget at være irriteret over trods alt. Og jo det har jeg faktisk.

For jeg hader at få ødelagt mig læseoplevelse af en bog som jeg har mega glædet mig til at læse i et år. Jeg var VILD med etteren og synes stadig den var fantastisk god. Nu er vi nået til bog nr. 2 og jeg kan ikke rigtig ryste denne følelse af mig om at den var lidt mindre god end det jeg havde regnet med.

Handlingen ligner desværre mange andre fantasy bøger med en hovedperson der skal ud på en rejse. Men den har sin egen charme og man kan ikke undgå at blive suget ind i historien og vende hvert blad for at se hvad der nu sker. Rejsen mod målet er fyldt med farer som vores hovedperson Anne skal overkomme.

Anne er taget til Hrafheim for at redde sin tvillingesøster Serén der er taget til fange af den onde Ragnara som skal gifte sin eneste søn Sverre væk. Planen om at redde søsteren går ikke lige som beregnet og Anne må ud på en lang tur med en masse fare og mødet med pussige personligheder.

Hun kommer blandt andet til en elverhøj hvor hun bliver suget ind og her slå det lidt klik for handlingen synes jeg. Det er her mit irritationsmoment kommer ind. For jeg havde ikke lige helt lagt mærke til tidlinjen og med et snuptag så har Anne ikke særlig meget tid til at redde sin søster og alle de andre ting hun skal.

Det virker lidt som om at Malene Sølvsten vil have tiden til at gå hurtigere uden at skulle gøre noget for det. Det ødelægger handlingen og stemningen. Vi kunne godt have undværet hele kapitlet med elverne hvis det stod til mig og have skåret lidt af bogens side antal.

Men og nu kommer det store MEN. Den sidste halvdel af bogen er fantastisk god. Jeg mener at den er eminent og man sidder til sidst og vil bare gerne have tredje bog i hånden med det samme for at finde ud af hvad der sker med Anne og hendes venner.

Så alt i alt har det været en blandet oplevelse at læse bog 2, selv om det har været en fornøjelse at se hvordan Anne udvikler sig igennem sine strabasser. Hvis nu forfatter og redaktør havde taget de lidt mere kritiske øjne på og havde skåret nogle af de ikke så interessante bidder væk så ville jeg være meget mere glad for bogen end jeg er.

Jeg kan kun håbe på at det sidste bind fra start til slut bliver fantastisk uden for meget udenomsnak og lange passager som ikke behøver at være der.

Lad os til sidst lige dvæle ved forsiden. Den er super godt lavet. Den viser virkelig det mørke og advarer om alle de farer som Anne og hendes venner skal igennem før de kan læne sig tilbage og puste ud inden næste kamp kommer. For den kommer uanset om de vil have det eller ej.

Nu er spørgsmålet blot om de er klar til at vinde eller om de skal lade de mørke kræfter løbe af med sejren. Og om det nogensinde bliver muligt for Anne og Serén at mødes...

Bogen er skrevet af Malene Sølvsten og udgivet på Forlaget Carlsen. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 3/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Bogbloggerevent for Sjælehenteren


Lørdag den 2. september havde jeg forvildet mig til København for at mødes med søde Katja og en håndfuld bloggere på Skriveværkstedet for at høre om hendes nye bog "Sjælehenteren" som udkommer torsdag den 14. september.

Vi blev først budt velkommen af Katja med en lækker frisk velkomstdrink før vi satte os til det flotte dækkede bord der var amerikansk inspireret og hvor vi indtog den fantastiske gode amerikanske inspirerede buffet som Jespers Torvekøkken havde sponsoreret til dagen.

At temaet var amerikansk er fordi Katjas nye bog foregår i USA nærmere bestemt New York. Det er her hendes nye heltinde Raven holder til. Men mere om det på et senere tidspunkt. Efter frokosten var der kage, hele fire forskellige slags. MUMS siger jeg bare :-)








Det er lang tid siden jeg har mødtes med nogle af de bloggere som jeg kender fra bag skærmen, så det var rigtig rart at se dem og få en god snak om alt mellem himmel og jord. Men vi spise fik jeg
anbefalet nye bøger som jeg skal have købt, vi fik snakket serier versus bøgerne, stikke og hækle når man hører lydbøger og meget meget andet. Snakken gik på kryds og tværs og der blev smilet og grinet.


Da vi alle var mætte og ikke kunne rokke mere med vores øre så var det tid til at Katja skulle fortælle os lidt og grunden til vi alle var samlet. Ideen til Sjælehenteren kom til da hun holdte stille med et S-tog i tunnelen ved Vesterport Station og begyndte at fundere over hvad der mon kunne gemme sig inde i mørket som vi mennesker ikke kan se.

Herfra tog det fart og med et var mørket et dække for Døden og hans Sjælehentere. Hun får også indblandet Djævlen og Jahve (også kaldet Gud), engle og dæmoner. Bogen har mange religioner i sig og selve ideen med sjælehentere er hentet i Buddhismen. Alt dette på trods af at hun ikke selv er troende, men har fundet på en historie i tre bind i fantasy-genren.

En bog er ikke bare lige sådanne en man skriver på nul komma fem, der skal en hel del research til før grundstammen til historien hænger sammen. Herefter skal der skrives og når man selv synes bogen nu er fin så sender man den til redaktøren som herefter gennemgår den og foreslår ændringer for at få det bedste resultat ud af ens arbejde. Nogen gange er man enig med redaktøren andre gange må man som forfatter kæmpe for noget som man gerne vil have med i bogen.

Forsiden til bogen er utrolig smuk, men her havde Katja sine problemer med illustratoren Eamon O'Donoghue som ikke taler dansk. Hun sendte ham lange mails med hvad hun godt kunne tænke sig og hans første mange forsøg blev forkastet fordi de ikke passede til det som Katja ville have.




 


Det var først efter mange forsøg han ramte helt plet og fik skabt den forside som ny pryder bogen. Inden i har Katja og forlaget fået lavet det sådanne at man kan se hvilken person der fortæller. Raven har en fjer i toppen af siden, Døden har røg og Zeph har et sværd. Det er en super god måde at gøre opmærksom på hvem man nu følger. Godt tænkt.


Der blev også tid til at vi fik læst et par steder op fra bogen og her fandt vi ud af at Raven er en viljestærk, rapkæftet og kontant pige som man ikke skal prøve at løbe om hjørner med. Alle bloggere sad og ville med det samme have fat i bogen for den pirrede vores nysgerrighed helt vildt.

Heldigvis for os så havde Katja været så sød at pakke en goodiebag til hver af os og med os fik vi et eksemplar af bogen, fire forskellige postkort, to postkort med citat fra bogen, en halskæde med to fjer, to bogmærker med citat fra bogen, to bogmærker, et bogmærke med De Syv Synder, en lille pose med to the-breve, en lille pose med tre stykker slik og en lille træ-coaster hvor man kan sætte sin kop på udformet som en ræv.

Alt i alt var den en super hyggelig eftermiddag sammen med Katja og bogbloggerne som mødte op. Min læselyst fik et kærligt spark og det var super skønt. Det betyder at jeg nu har lyst til at sætte mig ned med en god bog og få læst lidt mere end jeg har gjort det sidste stykke tid.

Det er ikke sidste gang jeg tager turen fra Bornholm til et bogblogger arrangement for de er super hyggelige at deltage i :-)

Tak til Katja for at afholde arrangementet, det var mega hyggeligt og meget interessant at få historien om tilblivelsen af bogen :-)


Medic out.