Havremuffins med Rabarber

Det er meget meget lang tid siden jeg har lagt en opskrift op på bloggen. Hver gang jeg har bagt og har tænkt "Nu skal den op på bloggen til andres nydelse" så er der kommet noget i vejen eller jeg har bare ikke haft overskud til at få den skrevet .

Men det skal altså ændre sig og lige nu bliver det i det små. Jeg har i torsdags bagt nogle rigtige lækre havremuffins med rabarber som har ligget i blød i en sukker-kanel-citronskal og ingefær blanding før rabarberne blev skåret i endnu mindre stykker og puttet i dejen. 

Lidt af væsken kom jeg også i dejen, men jeg gemte det meste af den så jeg kunne koge den ind til et sirup som jeg kunne putte oven på kagerne når de var færdige og afkølet. Det var den rigtig beslutning og de kom virkelig til at smage godt af det. 

Jeg havde lovet mine tidligere arbejds-kollegaer på Svaneke Røgeri at jeg ville have kage med til dem når jeg en dag kom på besøg og det blev så i fredags. Bestemte mig for at de skulle være mine prøvegrise til en ny opskrift og den blev et hit. Denne gang fik de sunde kager, næste gang er det den lidt mere usunde variant har jeg lovet dem.

Da kagerne er bagt med havregryn og hvedemel, så skal man være opmærksom på at de godt kan være lidt seje at få ud af papiret (hvis man bruger det når man bager) når de er kølet af. På matriklen fandt vi ud af at de dagen efter var super nemme at få ud af papiret og stadig smagte super godt og var svampet.

Jeg kan selvfølgelig ikke tage credit for selve opskriften for den har jeg fundet i en af mine mange muffins-bagebøger, men den originale opskrift er med tranebær og det var ikke lige det jeg havde lyst til at putte i. Sukkerblandingen til rabarberne er heller ikke med i opskriften, den har jeg tyvstjålet fra Meyers rabarber crumble.

Ingredienser (nok til 12 muffins)

Olie eller smeltet smør til smøring af form (valgfrit)

2 1/2 dl hvedemel

1 spsk bagepulver

1 1/4 dl mørk muscovadosukker

2 1/2 dl havregryn

2 store æg

2 1/2 dl kærnemælk

6 spsk solskikkeolie

1 tsk vaniljeekstrakt

Sukkerblanding til rabarberne:

500 g rabarber - skåret i små stykker

200 g sukker

1 spsk fint revet citronskal 

1 tsk stødt kanel

1 tsk fint revet ingefær

Fremgangsmåde:

Vend rabarberne i med krydderier og sukker. Sæt blandingen i køleskabet og lad den trække ca. 1 time.

Forvarm ovnen til 200 grader (jeg brugte almindelig ovnvarme, men det er en smagssag).

Smør en 12-huls muffinsform, eller beklæd den med 12 papirforme.

Sigt mel og bagepulver ned i en stor skål. Rør muscovadosukker og havregryn i blandingen.

Pisk æggene let i en stor skål, og pisk kærnemælk, olie og vaniljeekstrakt ind i æggene. Lav en fordybning i midten af de tørre ingredienser, og hæld de sammepiskede, flydende ingredienser deri. Rør ingredienserne forsigtig sammen, så de kun lige er blandede. Pas på ikke at røre for længe eller for kraftigt.

Tag rabarberne ud af køleskabet og sigt væsken fra. Hvis stykkerne er for store så skær rabarberne i lidt mindre stykker og put dem over i dejen sammen med ca. 2 spsk af sukkerblandingen. Bland det hele forsigtigt sammen.

Kom dejen i den forberedte muffinform med en ske. Her bruger jeg en is-ske, det er et godt råd jeg har tillagt mig fra en klog bagenørd. Bag kagerne i den forvarmet ovn i ca. 20-30 min. til de er hævet op, blevet gyldenbrune og faste. Brug en stegepind til at kontrollere at de er bagte inden du tager dem ud af ovnen. Der må ikke være dej på pinden, så skal de have lidt mere i ovnen.

Lad kagerne afkøle i formen i 5 minutter. Sæt den på en bagerist og lad dem køle helt af.

Tag sukkerblandingen og hæld den i en lille gryde. Lad den stå og koge ind til den bliver til sirup.Husk at røre i den regelmæssigt ellers brænder den på. Lad den køle af og kom den på toppen af dine muffins ad flere omgange. Server dine muffins med den resterende sirup og vaniljeis.

Enjoy :-)

Medic out.

Anmeldelse af Rødt Vand

Bagsiden fortæller:
Efter fem års ufrivilligt eksil i New York vender Adam Chase tilbage til sit barndomshjem, en farm ved Yadkin-floden i North Carolina. Fem år tidligere er han blevet frikendt for et mord, han ikke har begået. Frikendt af retten, men ikke af de lokale beboere og sin egen familie.

Ingen ved, hvorfor Adam Chase pludselig vender hjem, men kort efter hans hjemkomst begynder tingene at tage fart i det lille lokalsamfund ved floden. Lig dukker op, og fortidens synder, der flittigt er forsøgt begravet, kommer op til overfladen.

Rødt vand er en forrygende og intens krimi.











Anmeldelse:
Jeg har været så heldig at få lov til at ribbe min svigermors boghylder da de ligger i flytterod og her fandt jeg ham her John Hart som jeg vist ikke rigtig har hørt om. Læste på bagsiden og tænkte at ham måtte jeg da vist prøve at læse. Og heldige mig der var hele tre bøger som jeg fik med hjem.

Det er en klassiske krimi om den bysbarnet som bliver udstødt at lokalsamfundet på trods af at han er blevet frikendt for et mord på en vellidt ung mand. Det er historien om at han vender tilbage til sin fødeby af forskellige årsager og stadig føler hadet fra byens beboere.

Adam Chase har ikke haft det nemt siden hans mor begik selvmord lige for øjnene af ham som otte årig. Hans mørke begyndte at fylde ham og han gik fra at være et englebarn til at være en slagsbroder. Det hjalp heller ikke at hans far giftede sig igen og ham og hans nye stedmoder ikke helt fandt melodien.

Da en ung mand bliver myrdet til en familie fest for at fejre hans tvillinge halv søskendes 18 års fødseslsdag går det helt galt. Adam bliver anholdt og sigtet for mord. Hans egen stedmoder vidner imod ham og det ødelægger familieidyllen, hvis der ellers var en. Adam flygter til New York for at lægge det hele bag sig.

Fem år senere bliver Adam ringet op af sin bedste ven Danny som tigger ham om at komme tilbage til byen fordi han meget gerne vil tale med ham. Adam nægter, men tre uger senere kører han ind i sin fødeby for finder vennen forsvundet.

Herefter begynder historien at tage fart. Der er kræfter i byen der gerne vil have Adam hen hvor peberet gror, hans barndomsveninde Grace bliver overfaldet og hans familie er et stort rod med løgne og farlige tendenser. Oven i det skal Adam også prøve at lappe på sit forliste forhold til sin gamle kæreste Robin der er kriminalbetjent i byen.

Meget af det der foregår i byen når Adam kommer hjem har noget at gøre med at mange af de lokale gerne vil have hans far skal sælge jord til at der bliver opført et atomkraftværk, som kan skabe en masse arbejdspladser og som vil give dem der ejer forskellige jord-loder ved floden en hulens masse penge.

Adam sætter sig for at opklare hvad der skete med hans ven Danny og hvorfor hans barndomsveninde Grace blev overfaldet samt en masse andre ting som følger med i hans optrævling af hvorfor i alverden nogen rigtig gerne vil have hans familie ned med nakken.

Vi kommer langt omkring og .... Ja resten må I selv læse jer til. Bogen er god og spændende og det at sidde og prøve at gætte hvem der gør hvad for hvilken grund det nu end er, er ikke lige til. Jeg blev i hverfald overrasket til sidst. For det var ikke lige den person jeg havde forventet som var morder.

Der er dog en ting som grænseløst irriterede mig i bogen. Når nogen tænkte noget så blev det markeret med fed skrift således:

Vi var ved floden.
Vi svømmede.
Stoler du på mig? spurgte hun.
Ja.
Kom, sagde hun.
Vi holdt fast i kanten af bådebroen. Solen stod højt, hendes smil var fuldt af drilsk humør.

Jeg synes ikke jeg har behov for at få vist når nogen tænker på et eller andet. Det er jeg voksen nok til at læse mig til uden det bliver penslet ud for mig. Det var for stor en distraktion og et meget stort irritations moment hele vejen igennem historien.

Bogen er skrevet af John Hart og udgivet på forlaget Hr.Ferdinand. Den er desværre udsolgt fra forlaget, men man kan være heldig at finde den hos en antikvarboghandler, ens lokale genbrug eller låne den på biblioteket.
3/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Tanker om bloggen

Hej derude i Blogland,
Jeg er her stadig og har ikke glemt bloggen helt. Det kommer jeg aldrig til, men har haft nogle måneder som har svinget op og ned og derfor har jeg ikke rigtig fået skrevet noget som helst herinde. Men med sygdom, deprimeret tendenser og ting der skulle arbejdes igennem efter endt sæsonarbejde som ikke gik helt efter planen så måtte bloggen lide.

Har selvfølgelig lidt dårlig samvittighed over det, men har bestemt mig for at det nytter ikke noget. For når jeg får skrevet så får jeg skrevet og ikke før. Vil hellere være glad for at sætte mig ved tastaturet og ikke føle det som en pligt. Det duer ikke for mig.

Går og tænker lidt over hvad jeg skal bruge bloggen til og om indholdet skal ændres. Jeg vil altid have boganmeldelser på programmet, men synes jeg mangler lidt andet end kun dem. Derfor kan det være der kommer flere indlæg med mine ture rundt på Bornholm med tilhørende billeder.

Det kan også godt være jeg igen begynder at dele ud af mine opskrifter når jeg endelig får bagt noget. Det sker ikke så tit i øjeblikket, men håber på det også vender på et tidspunkt. Plus skal også lige huske på at tage billeder til indlæggende.

Lige nu skal jeg dog lige have gang i blogger-Medic igen og det er lidt en kamp som jeg arbejder med. Kan se på nogle af mine gamle blogger-kollegaer at de lukker deres blog fordi de er kommet videre i deres liv og ikke har tid til at skrive mere.

Det har jeg også overvejet, men i det sekund jeg gør det så ved jeg at jeg kommer til at savne at have en legeplads på nettet der kun er min og hvor jeg kan gøre hvad jeg vil. Derfor bliver mit hyggehjørne ikke lukket. Der bliver nok bare ikke opdateret så tit som man kunne håbe.

Det var ordene for nu. Vi ses lige pludselig derude i Bloggerland venner.

Medic out.

Anmeldelse af Det tavse vidne

Bagsiden fortæller:
Ruth bliver dybt berørt, da hun får meddelelse om, at hendes gamle ven Dan Golding har mistet livet i en brand. Men da Ruth modtager et brev fra Dan, afløses sorgen af mistænksomhed.Dan har nemlig sendt brevet, dagen før han omkom. Han havde angiveligt gjort et banebrydende fund, og han var skrækslagen for, hvilken konsekvenser der ville få. Kan fundet have forbindelse til hans død?

Ruth tager til Blackpool for at undersøge sagen nærmere, selv om hun ikke er meget for at bevæge sig ind på Nelsons territorium. Inden længe er hun involveret i en sag der har tråde til både en gruppe nynazister og heksedyrkere. Men for Ruth er det mest skræmmende måske, at hun samtidig bliver præsenteret for Nelsons mor...

Det tavse vidne er femte bog i serien om Ruth Galloway. Hvert bind indeholder en selvstændig, afsluttet historie.






Anmeldelse:

Ruth Galloway er tilbage og denne gang må hun forlade sin elskede Saltmarsken og King's Lynn for at drage mod Pendle Universitet i Nordengland for at hjælpe med at identificere nogle knogler som er fundet ved en udgravning af en af hendes gamle universitets venner Dan Golding.

Den sammen Dan Golding som ender med at dø i en brand i sit hus i Lytham dagen efter han har sendt et brev til Ruth for at få hendes hjælp, men også for at fortælle at han er bange. Han mener nemlig han har fundet Ravnekongen aka Kong Arthurs sidste hvilested og knogler.

Men med sig på turen har Ruth vores alle sammens ynglings druide Cathbad og sin datter Kate. Cathbad trænger til luftforandring og samtidig vil han gerne besøge en med-druide ved navn Pendragon og hans hund Ting.

Nu er Ruth jo ikke bange af sig også selv om hun har en knap toårig datter på slæb, så da der begynder at tikke trussels sms'er ind på hendes telefon så tager hun det ganske roligt. Det har hun jo prøvet før og der ligger jo nogle knogler og vinker til hende som hun meget gerne vil undersøge.

Vicekriminalkommisær Harry Nelson er også på ferie og det er sammen med sin kone Michelle i Blackpool. Ikke særlig langt fra Lytham og Pendle Universitet hvor Ruth befinder sig. Han bliver involveret i efterforskningen som ender med at overraske alle sammen.

Det er fedt at vores hovedperson ikke kun skal opklare mord og lave udgravninger i King's Lynn, men også tager en chance og tager et andet sted hen i England og bliver udfordret både professionelt og personligt.

Vi har dog hørt alt det der har foregået mellem Nelson og Ruth og hvis der var noget der skulle skrives ud af bogen så var det det. De har været i seng sammen, fået et barn og end of story. Ikke mere ærgelse over hvad de kunne få og have fået. Kom nu videre.

Ruth lærer om Den Hvide Hånd som er en neohedensk gruppe, der bekender sig til de nordiske guder og Kong Arthur. Den huserer omkring Pendle Universitet sammen med en nynazistisk gruppe som er ret aggressive.

Det hele er blandet ind i hinanden og det er ikke kun knoglerne som Ruth skal tage sig af, hun står lige pludselig også ansigt til ansigt med Harrys mor som Cathbad har fået et ret god forhold til efter de finder ud af at de kommer fra samme sted i Irland.

Afslutningen var en kende hårrejsende og selve teorien om Kong Arthur synes jeg var et rigtig godt twist. Det var for en gangs skyld spændende at spendere tid sammen med hele slænget fra King's Lynn på udebane. For intet er som set ser ud. Man kan sagtens have skjulte og dybe hemmeligheder, holdninger som ikke tåler dagens lys og sætte sig selv i fedtefadet for at virke vigtig.

At undervise i arkæologi og arbejde på universitet i England er slet ikke så kedeligt som det virker, for under overfladen kan man finde lag på lag af forskellige stemninger og holdninger som kan gøre det livsfarligt at råbe op om hvad man har fundet. Specielt for folk som vil gå den ekstra mil for at beskytte legenderne.

"Hun ved, at man ikke kan gå tilbage. Kun frem. Det ved enhver arkæolog. Tid er et spørgsmål om lag, om aflejringer, hvor den ene tidsalder efter den anden er indkapslet i sin egen kontekst. Man kan godt grave ned igennem lagene, men man kan ikke ændre på det faktum, at tiden er gået, og at der er kommet nye aflejringer ovenpå."

Bogen er skrevet af Elly Griffiths og er udgivet på Gads forlag. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 4/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Anmeldelse af Dødens Engel

Bagsiden fortæller:
Søg efter Jahve, han vil give jer det svar, I længes efter. Søg sandheden, og I vil finde forståelsen. Søg løgnen, og I vil finde modet.

Det er  århundreder siden, at Døden snød Himlen og Helvede for deres retsmæssige sjæle - men da sandheden om bedraget kommer for dagen, får det vidtrækkende konsekvenser for alle. Inklusive menneskene. Dommedag er få uger væk, og med Helvedesriddernes genopstandelse slutter Raven, Zeph og Dalia sig til krigerne. Vil Javhe endelig give dem de svar, de behøver. Vil sandheden bringe lys over Dommedag? Og hvad er det for en løgn, som ifølge Døden indeholder modet selv?

De tre halvbørn står over for deres hidtil hårdeste prøve, når alt kulminerer, og menneskehedens eksistens står på spil.

Dødens engel er tredje og sidste bind i Fortællinger fra Døden.




Anmeldelse:
K.L.Berger aka Katja er en af mine absolutte ynglings fantasy forfattere. Hun har mig i sin hule hånd og jeg ELSKER de tre bøger i hendes serie Fortællinger fra Døden. De er så godt skrevet og de er gang på gang på gang overraskende hele vejen igennem. Det gælder også Dødens Engel. Den er den perfekte afslutning på en rutschetur mellen Himlen og Helvede.

Raven vil for altid stå mit hjerte nært. Hun er en badass sjælehenter som gør hvad der skal gøres for at redde menneskeheden uanset om andre har opgivet dem. Hun ønsker også at finde sine sjælehenter venner og redde dem hvis hun kan. Men hun har tiden mod sig og man sidder lidt og tænker det går aldrig.

Hun vælger at være modig, for hun har ikke tid eller plads til at lade frygten styre hende. Derfor opsøger hun dem som kan hjælpe hende i hendes mission mod at lade Lilith sejre og blive hersker efter Dommedag. Hun bliver overrasket og må afgive et løfte for at få det hun ønsker så brændende.

Zeph og Dalia er stadig med i racerløbet mod at blive klar til Dommedagsslaget. Der bliver kæmpet på mange fronter og hver især finder de deres styrker og svagheder. Dalia finder ud af at hun slet ikke er en kriger, men hun er bedre til organisation og det udnyttes på bedste vis. Zeph er den perfekte kriger og det får han brug for når tiden er inde.

Som Raphael opsummerer det: "Ravens talent er at kæmpe for de svage. Kæmpe for det, hun tror på. Hun inspirerer andre til at gøre det samme. Zeph kæmper med oprejst pande, uden nåde og vil altid redde verden. Du derimod. du yder omsorg. Du giver den tryghed og sikkerhed, der er behov for. Du viser dem vejen. Uden dig ville de to andre skabe panik."

Jeg vil ikke fortælle for meget om selve handlingen for den skal du selv have til gode. Du skal have lov til at sidde og vende side efter side, samtidig med du bliver taget med på den sidste rejse om at genoprette balancen for både himmel, helvede, jorden og menneskene.

Men du kan godt glæde dig til en fantastisk afslutning på Fortællinger fra Døden, den er hæsblæsende og overraskende. Den bringer tårer frem, den viser dig at nogen gange må man tage et valg som kan have konsekvenser, både på den gode side og den dårlige side.

Men hvis du gør dit bedste og altid giver dig selv 100 procent, så kan det du overkomme alle forhindringer. Du skal bare finde dit kald og gå efter det. Så får du en belønning af frihed.

Som Dalia siger " Det betyder ikke noget, præcis hvad jeg laver. Hvad der er vigtigt, er at jeg bidrager med det, jeg er bedst til."

Ja min bog er endnu en gang fyldt med lyserøde index faner for at markere nogle af de fede citater som Kaja spreder i bogen. Og jeg er sikker på der kommer flere når jeg genlæser den. Tak for rejsen til himlen og helvede. Det har været en ren fornøjelse at være med på den.

Bogen er som sagt skrevet af K.L.Berger og udgivet på Forlaget DreamLitt. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.