søndag den 24. marts 2019

Stavehøl og Kobbeåen


For tre uger siden var jeg ude i det blå sammen med min bedste veninde. Som jeg har skrevet tidligere så oplevede vi Døndalen og dets vandfald som noget af det første på vores lille køretur. Jeg havde bestemt at hun også skulle opleve det vandfald der hedder Stavehøl som ligger lidt gemt væk fra kystvejen.

Man parkere på en lille parkeringsplads på Kobbevej. Herefter følger man skiltet på den anden side af vejen ned af en grusvej som er godt og vel en kilometers penge før man kommer til indgangen af dalen.

Det er ikke alle der kender til vandfaldet og Kobbeådalen som ligger i et af Bornholms nok mest smukke steder. Dalen består af stejle og flere steder nærmest af lodret stående dalsider. Her er der ren naturskov bestående af eg, ask, elm og hassel, en frodig bundflora og et rigt dyreliv.

Men det er også her der findes det som man simpelthen bliver nødt til at opleve nemlig Stavehøl vandfaldet som er Danmarks højeste lodrette med et 4 meter fald. Hvis man gerne vil have en fantastisk oplevelse ud af det så skal man kommer enten i forået eller sen efterår hvor der er faldet rigtig meget vand. For der buldre Koppeåen ud over faldet og giver en et smuk skue.


Hvis man følger stien kommer man længere ned i dalen og her åbner naturen sig op og viser sig fra dens flotteste side.  Det er et sted hvor man kan nyde og lade batterierne op. Her er meget meget smukt. Det er lige før man kan mærke de underjordiskes nærvær.





Hvis man lige som mig godt kan lide klippesider så findes de altså også i denne her dal. Jeg elsker at betragte dem og forestille mig hvordan de er opstået og hvor gamle de er. Hvordan istiden har påvirket naturen omkring dem. Det at kunne komme til at røre ved dem giver mig en samhørighed med stedet hvor jeg befinder mig. Det giver mig på en måde energi og glæde at mærke dem under min hånd.






Der findes mange fortællinger om underjordiske på Bornholm. De er små menneskelignende væsner, der især bor i øens gravhøje. Her gemmer de guld og andre skatte, som de vogter. Underjordsfolket har en konge, som hedder Ellestingeren eller Ellekongen.

Ifølge andre sagn er underjordiske hæderlige folk. De holder altid en aftale og leverer altid tilbage hvad de har lånt af menneskene. De kan dog finde på at bytte et udøbt menneskebarn med et af sine egne, og de kan blive vrede, hvis man ikke vil hjælpe dem. Skader man dem eller tager deres ejendele, kan de tage voldsom hævn.

Nogle af sagnene er urgamle, men underjordsfolkets rolle ændrer sig med skiftende tider. I 1600-tallet mente man, at de underjordiske havde en hær, der holdt eksercits om natten på bestemte steder. De små grå soldater havde bøsser præcis som menneskene og skød med vættelys. De hjalp bornholmerne mod den svenske landgang i 1645 - men forhindrede den dog ikke!

Hvis du kommer på det rigtige tidspunkt så kan du næsten være sikker på at kunne mærke de underjordiskes nærvær. Bare rolig de gør ikke noget hvis du forholder dig roligt og respekterer området som det skønne natur område det er.

Medic out.

Anmeldelse af Hilsner fra de døde

Bagsiden fortæller:
Medierne kalder ham Birthday Boy. Han har kidnappet piger i mange år, altid inden deres 13-års fødselsdag. Hvert år sender han er fødselsdagskort til deres familier, et fødselsdagskort som viser, hvordan han langsomt torturerer pigerne til døde.

For fem år siden forsvandt kriminalbetjenten Ash Hendersons datter Rebecca. Et år senere modtog han det første kort. Men Ash har ikke fortalt nogen om Rebeccas fødselsdagskort. For hvis nogen opdager det, bliver han fjernet fra efterforskningen, og han har ofret for meget il at bare at give op, inden han har givet Rebeccas morder det helvede, han fortjener.












Anmeldelse:
Det var lidt et tilfælde jeg købte denne her bog. Men nøj hvor er jeg glad for jeg gjorde det. For hold da helt op den er spækket med blodige mord, skurke i alle forklædninger og en kriminalbetjent der for alt i verden ikke vil spilde tiden med unødvendige svinkærinder for at finde sin datters morder.

Ash Henderson er nok en af de mest farlige kriminalbetjente som jeg nogensinde har læst om. Han har et mørke inden i sig som gør at han ikke har noget i mod at tæve forbrydere eller andet godtfolk hvis ikke han får sin vilje og får det han vil have.

Hans datter Rebecca blev bortført, tortureret og dræbt over længere tid. Morderen begyndet at sende ham fødselsdagsbilledkort der viser seancen fra start til slut. Ash er ikke den eneste forældre som oplever dettte. Der er bortført 12 andre piger og deres forældre får samme behandling af morderen.

Ash har ikke fortalt nogen at han datter er savnet andet end et par andre som han stoler max på. Udover det så er han endt i gæld til nogle meget farlige typer som ikke går af vejen for at bruge vold og trusler for at få deres penge tilbage.

Da endnu en pige bliver bortført begynder en intens jagt på Birthday Boy.  Ash får følgeskab af politiets nye retspsykolog Alice McDonald som godt kan være en lidt underlig fisk, hun er temmelig nervøs, men okaye intelligent samt god med et jernrør.

Hun holder sig til Ash for at få en fornemmelse for de 12 mord der er begået da den gamle restpsykolog har taget sit eget liv og har ødelagt alt dokumentation om ofrene. Ash har fået sig en følgesvend som han ikke rigtig ved hvad han skal sige til.

De to gør et rigtig godt makkerpar og man begynder faktisk at kunne lide McDonald selv om hun godt kan virke lidt sær til at starte med. Plus Ash tager ikke den bedste vare på sig selv ved at komme ud i mange farlige situationer som gør at hans live kommer i fare.

De bliver nødt til at besøge hans gamle retspsykolog Henry Forrester som er flyttet til Shetlandsøerne for at give McDonald et ordenligt indblik i den svære sag. Det er svært at få Henry i tale, men med whiskey og en del overtalelse så giver han sig og hjælper McDonald. Også selv om det måske gør at hendes lever en dag vil tage skade.

Hele efterforskningen går på hvorfor disse piger skal bortføres to uger før deres 14 års fødselsdag for så at ende som mordofre. Plus at finde morderen. Men der venter vores umage par et par grimme overraskelser hen af vejen. Der er ting som bliver åbenbaret som de nok gerne havde frabedt sig at vide. Små bump på vejen som leder dem i den rigtige retning.

Bogens slutning er et kapløb med tiden og her får man sig noget af en trippelt overraskelse. Det var ikke lige det senarie jeg havde regnet med. Jeg undre mig over om vi i det hele taget kommer til at se mere til Ash for lige nu virker det meget langt væk. Gad vide hvordan Stuart MacBrides mindmap ser ud for resten af serien.

Jeg er faktisk ret vild med kriminalbetjent Ash Henderson. Han tager ikke imod noget pis fra nogen og så går han sine egne veje også selv om det måske kommer til at gøre ondt på ham selv. Han er en rigtig badass betjent som har sine dæmoner at kæmpe med.

Bogen er som sagt skrevet af Stuart MacBride og er udgivet på HarperCollins Nordic. Den kan købes hos landets boghandlere til 49,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Anmeldelse af På afveje

Bagsiden fortæller:
Joseph King er undsluppet det topsikrede fængsel Mansfield. Nyheden om en morder på fri fod spreder sig som en løbeild, og politichef Kate Burkholder og hendes team er i højeste beredskab. Men dette er personligt for Kate. Hun voksede op sammen med Joseph King, og som teenager tilbad hun den jord, han gik på. Kan den amishdreng, hun engang var forelsket i, virkelig have udviklet sig til en koldblodig morder, der nu har taget sine egne børn som gidsler?
King er bevæbnet, desperat og har intet at tabe. Kate frygter for børnenes sikkerhed og er pludselig fanget med King - taget som gidsel sammen med børnene. Men da han beder om hendes hjælp for at bevise sin uskyld, bliver hun i tvivl; er han uskyldig dømt? Og hvem har i så fald slået en ung amishkvinde ihjel?










Anmeldelse:
Kate Burkholder er tilbage i en dramatisk bog som drejer og vrider sig i flere forskellige retninger før du får en afslutning som du ikke havde regnet med. Hun følger som altid sine egne veje og det får hende som sædvanelig ud i nogle farlige situationer.

Denne gang er det hendes teenage-forelskelse Joseph King som bryder ud fra fængslet for at være sammen med sine børn, men også for at få hjælp til at bevise at han er uskyldigt dømt for mordet på sin kone et par år for inden.

Da Kate finder ud af at Joseph er på brudt ud af fængslet så starter en menneskejagt uden lige da han er klassificeret som farlig. Hun bliver bekymret for Josephs børn der er kommet i pleje hos et amishpar. Hun er sikker på han er på vej hjem til dem. Og ganske rigtigt inden længe dukker han op og tager børnene som gidsler for at få hendes hjælp.

Nu er det sådan at den politistyrke som egentlig skulle hjælpe og beskytte sine borgere i det amt hvor Joseph har boet er bundrådne og det er ikke alle der har rent mel i posen. Plus Kate graver hemmeligheder op som overrasker hende og gør efterforskningen en kende farlig.

Jeg er stadig vild med Kate Burkholder, hun er så super sej og den måde hun bekymrer sig for de efterladte børn på er hjertevarmende. Hendes benhårde efterforskningsarbejde i samarbejde med diverse instanser gør at hun altid får resultater uanset om de er gode eller dårlige.

Det er ikke altid hun tænker på sin egen sikkerhed, men gør tingene fordi hun ikke kan komme sandheden nærmere hvis ikke hun hopper ud i den pågældende situation med begge ben uden et sikkerhedsnet. Det er sejt, men også ret farligt.

Linda Castillo leverer varen endnu en gang, hun sørger for at du sidder klinet til bogen og vender den ene side efter den anden for at finde ud af hvad i alverden der op og ned på denne her spegede sag som hun har kastet Kate Burkholder og Tomasetti ud i.

Bogen er som sagt skrevet af Linda Castillo og udkommer på Politikens Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere for 299,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

mandag den 4. marts 2019

Oplev Døndalen og vandfaldet om foråret


I går søndag var jeg på tur sammen med min bedste veninde som kom på weekend fra Ringsted af.

Efter vi havde brugt fredag aften på god mad, snak med rødvin og lørdag på at hygge os med en the-tur til Rønne hos min absolutte favorit the-butik Bornholms Thehandel plus et par timer i selskab med mine elskede strikkedamer og god mad og lidt mere rødvin, så mente jeg at ikke hele søndagen skulle foregå på sofaen.

Derfor kørte vi en lille tur som kom til at omfatte to skønne vandfald her på Bornholm. Jeg fortæller om Døndalen i dette indlæg og kommer nærmere ind på det andet vandfald Stavehøl i mit næste indlæg.

Vi endte faktisk på en træ-tur før vi kom til selve vandfaldet for Bornholms Regionskommune har sat nogle fine skilte op som fortæller om de forskellige træer der er plantet i skoven af den træinteresserede gårdmand Aksel Jensen i 1930. En stor del af de udenlandske træer har måtte lade livet under de danske vejrforhold, men der står stadig en række spændende arter tilbage.


Det blev en spændende vandring som gjorde at vi kom ind i et område hvor jeg, på trods af at jeg regelmæssigt besøger Døndalen, ikke lige har været. Det var sjovt at se de forskellige træer og se hvor høje de var. Et af dem hedder Grandis og hvis man knuser nålene på det så dufter de af appelsin. En ret sjov detalje.


Vi så også et Mammuttræ som jeg har hørt en del om. De befinder sig som regel i Sierra
Nevada-bjergene i Californien. Tænk jer min overraskelse over at vi lige pludselig står og kigger på et træ som kan blive så stort at man skærer huller i så biler kan komme igennem dem hvis de vælter ned på vejen. Det er lidt vildt. Nå men det her er ikke så stort, men det er her og det var flot.



Efter træturen gik det opad og hen mod vandfaldet. Hvis man skal besøge det så er det altså den bedste tid omkring denne tid på året, altså februar-marts for så er man lidt mere sikker på at der er vand i det end om sommeren.

Man skal være opmærksom på at det godt kan være lidt af en travetur hvis man gerne vil op på toppen af vandfaldet, men det er hele oplevelsen værd at stå på toppen og se vandet fosse ned samtidig med at man får en skøn udsigt ud over skoven.

Der er også en anden vej ned til vandfaldet af en sti hvor man kommer til at stå foran det og den kan også sagtens anbefales, hvis man ikke lige er så meget bjergged og hvis man er lidt bange fordi det godt kan være glat visse steder.

Når man har set vandfaldet så kan man følge stien oppe fra og rundt indtil man kommer tilbage til p-pladsen. Det er en smuk tur og man får set både klipper og så er der et udkigspunkt som mere eller mindre giver en udsigt over hele Døndalen.

Vi var heldige for det fossede med vand og som altid er det en skøn oplevelse at opleve det. Min veninde har oplevet det hvor det var meget tørt og der kun piblede en lille smule vand i det. Man kan godt se at det har stormet en del her på øen for det store træ foran vandfaldet var fældet og nu er der frit udsyn til det.

En anden god ide er at tage praktiske sko/vandresko på og tøj/bukser der tåler at blive beskidte hvis nu man skulle vove sig ud og kravle ned i nærheden af vandfaldet. Der er glat og vådt og sumpet.






Døndalen er også ved at blive omdannet til et regulært ramløg-landskab. Om en lille måneds tid eller halvanden så dufter der af hvidløg og man vil næsten kvæles når man skal ind i dalen for at gå sig en lille hyggetur.

Ramsløget er rigtig godt i madlavning og frisk kan den bruges i salat og pesto. Det er ikke noget jeg kan anbefale man tager med hjem i ens have for det breder sig med lynets hast og er ikke til at få has med. Så hellere plukke noget af det og bruge det i maden.

Efter Døndalen gik turen til Kobbeåen og Stavehøl-vandfaldet. Men mere om det senere på ugen.

Medic out.

Anmeldelse af Huset på klippen

Bagsiden fortæller:
Ruth Galloway tilkaldes, da et hold arkæologer afdækker et lig ved foden af en klippe, men Ruth har svært ved at fokusere på sagen. Dels er hun netop vendt tilbage fra barselsorlov, dels er det Harry Nelson, der leder efterforskningen, og han og Ruth har et mildest talt uafklaret forholdt til hinanden.
Liget viser sig at have ligget skjult i sandet længe - formodenlig siden Andens Verdenskrig. Men da endnu et lig bliver skyllet op på stranden, går det op for Ruth og Nelson, at der muligvis er en morder på spil, der forsøger at skjule en grusom hemmelighed fra krigens tid - og snart er de selv i livsfare...

Huset på klippen er tredje bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.










Anmeldelse:
Endnu en super god krimi fra Elly Griffiths om arkæologen Ruth Galloway. Jeg har helt sikkert fået mig en ny heltinde. Hun er faktisk rigtig sej og så roder hun sig ud i alt muligt. Der er mange skurke derude i verden som ikke har lyst til at møde hende.

Denne gang skal Ruth opklare fundet af nogle menneskeknogler ved foden af en klippe. Det leder hende i retningen af Anden Verdenskrig og det lokale Hjemmeværn i Broughton Sea's End og en plan om at forsvare England mod Tyskerne. Koste hvad det koste ville.

Ruth finder også ud af at det er rimeligt svært at være enlig mor til en baby og at hun bliver nødt til at trække på de mennesker hun kender i området hvor hun bor for at kunne tage på udgravninger og forfølge spor. Alt imens prøver Harry Nelson ikke at blande sig for meget, men uden ret meget held.

Vores skurk vil gøre alt for at sandheden ikke kommer frem i lyset og jeg må sige at jeg blev en smule overrasket over hvem han var, det var ikke lige ham jeg havde troet på som morder. Men det er det gode ved bøgerne, man kan blive overrasket i tide og utide.

Ruth får også besøg af en gammel veninde som hun mødte i Bosnien i 1996. Tatjana var tolk, men hun havde læst arkæologi på et amerikansk universitet og blev derfor indlemmet på holdet af biologiske antropologer. I al hemmelighed søger Tatjana efter sin søns knogler. Han blev skudt da konflikten brød ud sammen med sine bedsteforældre. Hun får en ung Ruth til at hjælpe sig.

Tatjana skal holde nogle forelæsninger på University of Anglia og vil gerne bo hos Ruth i hendes lille hus i et par uger. Her hører vi hele historien om hvordan Tatjana tager sagen i egen hånd for at finde sin søn, sine forældre og hele enden på den sørgelige historie.

Udover det så insisterer Cathbad på at der skal holdes en wicca-dåb eller -velsignelse for at præsenterer Ruths datter Kate for guderne og husets vogtere. Ruth er ikke meget for det med indvilger for at få fred for Cathbad. Og alle er selvfølgelig inviteret.

Jeg skal indrømme det med det samme, jeg er vild med alle dem som er med i Ruth Galloways univers. De er alle sammen tilpas engelske, underlige, sære, søde, rare, skøre og så passer de alle sammen på vores kære heltinde. Uanset om hun vil have det eller ej.

Hvis du mangler en ny krimi-serie at begynde på så giv Ruth Galloway en chance, hun ret så fantastisk hvis jeg skal sige det. Hun har i hverfald ikke skuffet mig endnu.

Bogen er skrevet af Elly Griffiths og udkommer på Gads Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere for 249,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.