søndag den 13. marts 2022

Anmeldelse af Guldstykker: En uundværlig guide til 100 højdepunkter i klassisk musik og opera.

 Bagsiden fortæller:

En oplagt og uundværlig gennemgang af de 100 mest spillede værker i klassisk musik og opera både for novicer og kendere.

Søren Schauser formulerer vigtig viden  og fortæller sjove anekdoter, mens han guider gennem det særlige ved hvert eneste musikstykke - hvad er det, man kan og skal lægge mærke til? Og hvad gør stykket centralt i musikhistorien.

Guldstykker-guiden byder på oplagte citater og en lille klassisk musikquiz af varierende sværhedsgrad. Ligger der et hemmeligt budskab gemt i Beethovens Für Elise? Hvorfor er Edward Elgars Gåde-variationer så hemmelige? Og hvad har komponisterne selv sagt om det hele? 












Anmeldelse:

Hvis du er til klassisk musik og opera og f.eks. er med på en kigger når "Den Klassiske Musikquiz" løber hen over skærmen på DR2, så har du oplevet forfatteren til denne bog Søren Schauser som deltager ved flere lejligheder.

Manden er et fantastisk omvandrende leksikon af information om alle klassiske komponister og deres værker fra blandt andet Bach til Verdi til Arvo Pärt. Manden kan næsten ikke holde op med at tale når han først kommer i gang og det er vidunderligt at blive klogere på den klassiske musik fra en mand der elsker den genre.

Når man læser han nye bog "Guldstykker" og hører musikken samtidig, så finder man på en måde ind i komponistens univers for det pågældende værk. Det er en fed måde at opleve de musikstykker på som man har hørt om og om og om igen.

Du får baggrundsviden om det enkelte stykke musik og kan lige pludselig forstå komponisten lidt bedre når du samtidig lytter til det.

Det mega fede ved denne her bog er at Søren Schauser har gjort sig virkelig umage med at teksten om værket ikke fylder 10 sider. Nej der er enten et uddrag af et brev, et udsagn fra komponisten eller et billede af selvsamme. Herefter er der 2 sider tekst der omhandler værket du læser om og for at afslutte det så får du en lille musikquiz. Svarerne finder du sidst i bogen hvis du ikke kan svaret.

Jeg fandt en playliste på Spotify som hørte til bogen, den var dog ikke lavet af Søren Schauser, og lyttede til musikken mens jeg læste bogen. Det var en helt speciel oplevelse at kunne dvæle ved det jeg hørte mens jeg læste det der stod om værket og hvordan det blev til.

Det var faktisk også nogle af de værker som der er nævnt i bogen som jeg ikke har hørt før og som jeg både er blevet positiv overrasket over, men også nogle hvor jeg tænker "hmm det der er vist ikke lige mig." 

Men tænk sig at få en let, men flot gennemarbejdet bog om klassisk musik og opera som gør man kommer til at elske musikken lidt mere. Det er hvad Søren Schauser gør. Han formår at man hygger sig og at stoffet ikke føles for tørt at komme igennem. Han giver en blod på tanden til måske at prøve at læse noget mere om diverse komponister eller måske udfordre en selv med at lytte til noget andet end det man plejer.

Denne her bog får min varmeste anbefaling med på vejen til alle dem der elsker klassisk musik og opera. Du vil nyde den og det er jo det vigtigste man gør når man læser bøger. At hygge sig.

Bogen er som sagt skrevet af Søren Schauser og udgivet på Forlaget Grønningen 1

Den kan købes hos landets boghandlere til 349,95 kr. 4/5 stjerner. Lånt på biblioteket.

Ingen kommentarer: