søndag den 24. marts 2019

Anmeldelse af På afveje

Bagsiden fortæller:
Joseph King er undsluppet det topsikrede fængsel Mansfield. Nyheden om en morder på fri fod spreder sig som en løbeild, og politichef Kate Burkholder og hendes team er i højeste beredskab. Men dette er personligt for Kate. Hun voksede op sammen med Joseph King, og som teenager tilbad hun den jord, han gik på. Kan den amishdreng, hun engang var forelsket i, virkelig have udviklet sig til en koldblodig morder, der nu har taget sine egne børn som gidsler?
King er bevæbnet, desperat og har intet at tabe. Kate frygter for børnenes sikkerhed og er pludselig fanget med King - taget som gidsel sammen med børnene. Men da han beder om hendes hjælp for at bevise sin uskyld, bliver hun i tvivl; er han uskyldig dømt? Og hvem har i så fald slået en ung amishkvinde ihjel?










Anmeldelse:
Kate Burkholder er tilbage i en dramatisk bog som drejer og vrider sig i flere forskellige retninger før du får en afslutning som du ikke havde regnet med. Hun følger som altid sine egne veje og det får hende som sædvanelig ud i nogle farlige situationer.

Denne gang er det hendes teenage-forelskelse Joseph King som bryder ud fra fængslet for at være sammen med sine børn, men også for at få hjælp til at bevise at han er uskyldigt dømt for mordet på sin kone et par år for inden.

Da Kate finder ud af at Joseph er på brudt ud af fængslet så starter en menneskejagt uden lige da han er klassificeret som farlig. Hun bliver bekymret for Josephs børn der er kommet i pleje hos et amishpar. Hun er sikker på han er på vej hjem til dem. Og ganske rigtigt inden længe dukker han op og tager børnene som gidsler for at få hendes hjælp.

Nu er det sådan at den politistyrke som egentlig skulle hjælpe og beskytte sine borgere i det amt hvor Joseph har boet er bundrådne og det er ikke alle der har rent mel i posen. Plus Kate graver hemmeligheder op som overrasker hende og gør efterforskningen en kende farlig.

Jeg er stadig vild med Kate Burkholder, hun er så super sej og den måde hun bekymrer sig for de efterladte børn på er hjertevarmende. Hendes benhårde efterforskningsarbejde i samarbejde med diverse instanser gør at hun altid får resultater uanset om de er gode eller dårlige.

Det er ikke altid hun tænker på sin egen sikkerhed, men gør tingene fordi hun ikke kan komme sandheden nærmere hvis ikke hun hopper ud i den pågældende situation med begge ben uden et sikkerhedsnet. Det er sejt, men også ret farligt.

Linda Castillo leverer varen endnu en gang, hun sørger for at du sidder klinet til bogen og vender den ene side efter den anden for at finde ud af hvad i alverden der op og ned på denne her spegede sag som hun har kastet Kate Burkholder og Tomasetti ud i.

Bogen er som sagt skrevet af Linda Castillo og udkommer på Politikens Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere for 299,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: