fredag den 1. november 2019

Anmeldelse af Mine tre år med Kurt Cobain

Bagsiden fortæller:
Musikmageren Danny Goldberg var skeptisk, da han hørte om Nirvana. Kunne man overhovedet tjene penge på et punkrockband?

Mindre end et år senere var Nirvana verdens største band.

Nu fortæller Danny Goldberg om sine tre år som manager for bandet og sit tætte samarbejde og nære venskab med Kurt Cobain, der var den altdominerende figur i Nirvana. Forfatteren giver et unikt indblik i Kurt Cobains modsætningsfyldte personlighed. På den ene side var han sårbar, indadvendt og konfliktsky, på den anden side var han målrettet, stædig go mediebevidst.

Bogen beskriver også Kurt Cobains stormfulde forhold til Courtney Love samt hans heroinmisbrug og depression, der første til hans selvmord som 27-årig i 1994.

Udover sine egne minder trækker forfatteren på Kurt Cobains dagbogsnotater og interviews med familie, venner og kollegaer.


Anmeldelse:
Jeg blev kontaktet af forlaget memoris om jeg havde lyst til at anmelde nogle af deres bøger. Lidt overrasket over deres mail skrev jeg tilbage at det kunne jeg da godt tænke mig. Det er trods alt næsten fire år siden jeg valgte at trække mig som bogblogger fra de forlag som jeg havde kontakt til på grund af personlige årsager.

Jeg valgt bogen om Kurt Cobain fordi jeg godt kunne lide hittet Smells Like Teen Spirit da jeg var yngre plus albummet som sangen var på. Jeg ved ikke så meget om Kurt Cobain andet end han var sanger i bandet Nirvana, gift med Courtney Love, var stofmisbruger og begik selvmord som 27 årig.

Danny Goldberg giver læseren hans erindringer om hans tid som manager for Nirvana på både godt og ondt. Han beskriver hvor kreativ og professionel Cobain var i sin musik og tekster. Men også hvor hurtigt det hele kunne vende og der var depression, afmagt og stofmisbrug som forsangeren ikke kunne afvænnes fra lige meget hvor mange gange han blev indlagt.

Selv det at blive gift og få et barn kunne ikke holde mørket væk fra Cobains sind. Men jeg tror heller ikke at hverken han eller Courtney Love var lette mennesker at være i nærheden af tillige gift med. For mig vil hun altid være en lykkeridder og jeg synes Danny Goldberg bekræfter mig i den teori.

For Cobain var punkrocken hans omdrejningspunkt. Han ville rigtig gerne have at den musik skulle være det nye sort. Det lyder lidt i bogen som om det faktisk var lidt af en misson som han ikke havde tænkt sig skulle gå i vasken. Han ville have at Nirvana efterlod et musikalsk fodspor.

Når han ikke skrev så var han åbenbart meget meget kunstnerisk. Han malede, tegnede og udhuggede ting og han var åbenbart også god til det. Jeg erindre aldrig at have set noget af hans kunst, men en google søgning viser at han havde et vist talent og var lidt makaber. Måske dæmonerne i han indre hjalp til på den konto.

Der er mange ting som jeg ikke vidste om Kurt Cobain. Danny Goldberg beskriver alle forsangerens sider på en rigtig god måde. Og når man som mig en gang i 1992-1994 var mere interesseret i musikken end menneskene bag det, så er det en god måde at komme til at kende lidt til dem via denne her personlige fortælling.

Hvis du er die hard Kurt Cobain fan og måske ikke har læst noget rigtig autoriseret om ham så kan jeg varmt anbefale denne her bog. Hvis du bare generelt er interesseret i at vide hvordan en forsanger i et punkrock band befandt sig i branchen de sidste år af hans liv så får du et godt indblik lige her.

Bogen er som sagt skrevet af Danny Goldberg og udgivet hos forlaget memoris. Den kan købes hos landets boghandlere for 299,95 kr. 3/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Ingen kommentarer: