fredag den 1. november 2019

Anmeldelse af En sang for de døde

Bagsiden fortæller:
Skotland fra skyggesiden.
Otte år er gået siden den brutale morder fyldte Oldcastles befolkning med frygt. Fire kvinder blev kidnappet, lemlæstet og efterladt til at dø - alle havde de fået sprættet deres mave op, og syet en dukke ind i den. Men pludselig, uden nogen forklaring stoppede drabene brat.

Dengang var det Ash Henderson der efterforskede sagen. Nu er hans familie splittet, hans karriere er i laser og hans skal sandsynligvis tilbringe resten af sit liv i fænglset. Men da endnu en kvinde bliver fundet død med en dukke syet ind i maven, ser Ash endelig en chance for at blive renset. En chance for at få sin frihed tilbage, og en chance for at få hævn!










Anmeldelse:
Skotske Ash Henderson er tilbage. Han er blevet boksebold i fængslet hvor han er anbragt. Mrs. Kerrigan har folk allevegne og de vil meget gerne hjælpe med at gøre en vis tidligere kriminalbetjent moden til at møde sin skaber. For hun er stadig et horn i siden på ham.

Da der endnu en gang begynder at dukke lig op som har Inside Man's signatur bliver han løsladt med ankellænke og genforenet med psykologen Alice og et team fra politiet i et nedlagt værtshus for at hjælpe med at fange ham. Han er dog temmelig meget civil og vil aldrig blive politimand igen pga alt det der skete i den første bog.

Selv om Mrs. Kerrigan ikke burde kunne skade Ash mere så forfølger hun ham stadig og Ash pønser på at få hævn over hende. Men det kan godt være svært når man står i en kæmpe ny efterforskning og hvert skridt bliver overvåget. For at sige det mildt så er hun kun blevet ondere i sulet end da vi første gang mødte hende.

Luskede aka Vicekriminalkommisær David Morrow møder vi også og han er ikke den mest heldige bi-person i denne her historie. Det er lidt vildt hvad det kan overgå ham, men heldig er ikke lige det han er. Heldigvis har han Ash der vil gøre ret meget i sin magt for at redde ham ud af de situationer som han havner i, hvis han kan.

Jeg er ret vild med Ash's karakter. Han er rå og deler gerne øretæver ud hvis noget ikke er som det skal være. Han er en hård nød at knække og det er måske ikke altid han holder sig på dydens smalle vej. Men hvem gør det når en sag skal opklares.

Historien er faktisk skide god og intens. En super god to'er i en serie som burde være svær at skrive, men åbenbart ikke har været det. Den tager nogle drejninger ind i mellem som gør man tænker, wow hold nu op hvor kom det nu lige fra og "eii det skete bare ikke det der". Den er på ingen måde kedelig og man suser afsted og vender sider for at finde ud af hvordan det hele hænger sammen.

Bogen er skrevet af Stuart Macbride og er udgivet på HarperCollins Nordic. Den kan købes hos landets boghandlere til 69,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: