søndag den 3. november 2019

Anmeldelse af I al hemmelighed

Bagsiden fortæller:
Da en gammel lade i Ohio brænder ned til grunden, tilkaldes politichef Kate Burkholder for at undersøge sagen. Ved første øjekast ligner det en ulykke, men da den 18 årige Daniel Gingerichs forkullede lig findes indespæret i laden, begynder Kate at få mistanke om  mord. Men hvem kunne finde på at brænde en ung amishdreng levende.

Igennem Kates efterforskningsarbejde udfolder sig et net af isnende hemmeligheder og forbrydelser sig, som bærer uhyggelige ligheder med begivenheder i Kates egen ungdom - begivenheder, hun igennem årtier har forsøgt at lægge bag sig.

I al hemmelighed er tiende bind i Linda Castillos serie om politichefen Kate Burkholder go hendes rødder i amishsamfundet.








Anmeldelse:
Linda Castillo har gjort det igen igen igen. Hun har skrevet en krimi som går lige i hjertet på en og man kan ikke lægge den fra sig. Den er så grum at jeg måtte synke et par gange og virkelige til slut sad og tænkte "er det nu slut for Burkholder?".

Denne her bog handler om seksuelforbrydelser og skam. Den handler om at mishandle piger og jage dem uanset om de vil indfanges eller ej. Den handler om det dyriske i unge mænd der er blevet teenagere og som tror de er guds gave til kvinderne.

Kate Burkholder bliver endnu en gang udsat for alverdens ting og det er utroligt at hun kan overleve for det er ikke småting hendes krop udsætte for. Hun er lidt som en kat med ni liv. Men hun har et utroligt overlevelsesinstinkt, der gør at hun kan rede trådene ud i en ganske  indviklet mordsag.

Og sagen er indviklet og der er mange forskellige sider i den som gør ondt på alle dem der er involveret. Men i sidste ende så handler det om at der er nogle der vil have hævn og fjerne et monster fra denne her jords overfalde ved at bryde loven også selv om man er amish.

Det kommer bare ikke til at ske ubemærket når man har en blodhund ved navn Kate Burkholder som politichef. Hun er om nogen jeg kender, ud over Rober Hunter, en som bider sig fast i efterforskningen og søger efter sandheden, uanset hvor ondt den gør og uanset hvor mange lag hun skal igennem for at finde den skyldige.

Hvis ikke jeg har gjort det før så gør jeg det gerne igen. Hvis du er vildt med krimier, så skal du altså prøve at læse denne her fantastiske serie om Kate Burkholder og hendes lille politistation i Painters Mill. Jeg har aldrig oplevet så mange mord som der foregår i dette her lille lukkede samfund. Og måden de er udtænkt på overrasker mig gang på gang på gang. Den holder fra første til sidste side.

Bogen er skrevet af Linda Castillo og udgivet på Hr.Ferdinand/Politikens Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: