mandag den 1. juli 2019

Anmeldelse af Natdværgen

Bagsiden fortæller:
Et sted i Kejserpaladsets gange lurer en fjende, som hverken frygter guder eller menmesker. Med sine forbudte viden vil han genskabe en hær af hybrider, der er mægtige nok til at gøre ham til den ypperste i hele Traia. Meget mod deres vilje bliver tre gode venner hvirvlet ind i komplottet, og de står pludselig over for en fjende, der er dem langt overlegen.

I kampen for at finde frem til deres modstander i tide slår de tre venner sig sammen med kvinden Eliya, der ved hjælp af snilde og højt udviklet udstyr er i stand til at knække de koder, som de ikke selv formår at knække. Men opgaven viser sig ikke at være ufarlig. Hvilke svar kan den smukke og viljestærke Eliya hjælpe dem med at finde? Og har de tre venner den fornødne styrke til at nå deres mål og stoppe den mægtige fjende?

Natdværgen er den første bog i Traia Trilogien, som er en magisk fortælling om venskab, mod og kærlighed. Lad dig rive med af et univers, der rummer underjordiske byer, mystiske skabninger, avancerede våben og flyvende slagskibe. En verden, hvor mennesker tør tage kampen op mod guderne.


Anmeldelse:
Ved den sidste Herlufsholm Fantasymesse 2019 var min far heldig at vinde denne her bog til mig. Da han ikke læser, så synes han at jeg skulle have den som gave. Og nøj jeg er glad for at han gav mig den. For hold da op den er mega fed. Dansk fantasy når det faktisk er bedst.

A. Rune skriver med en passion for at bryde normen og introducere nye verdener med nye våben, nye mærkelige mystiske væsner, wierd teknologi, ultra moderne flyvende slagskibe og anderledes folkefærd som har vilde næsten dødsenfarlige indvielses-prøver.

Jeg er VILD med universet. Også selv om det er en rejse for at overvinde den onde, som gerne vil have lov til at smide Kejseren på porten og selv overtage magten med hjælp fra den forbudte art at hybrider som han tilfældigvis laver i hemmelighed og få de gammle guder frem i lyset igen.

Dette er en fortælling om tre venner; Josol, Askil og Horan, som tilfældigvis bliver involveret i et forsøg på at kaste Kejseren på porten, hvor de er redningsmændene som ingen regner med kan vinde. Med sig på rejsen får de en mester kodebryderen Eliya som med det samme også kommer i livsfare bare for at hjælpe dem.

Det er den klassiske med at de gode bliver tvunget ud på en rejse for at finde en metode til at fordrive den onde med. De skal gå så grueligt meget igennem før de kan håbe på at besejre fjenden og håbe på at det de har lært også kan bruges.

Men fortællingen har så meget potentiale og løfter sig virkelig op og får dig til at vende hvert et blad for at se hvad der nu skal ske. De tre venner har hver deres styrke som de skal lære at styre og stole på. For i kamp gælder det om at være foreberedt også selv om du ikke mener at dine evner slår til.

Den er fyldt med så meget følelse, kærlighed, mod og venskab samt overlevelse fortalt på en måde at man ikke kan lade være med at falde for alle karakterende på hver deres måde. Det er nytænkning af hvordan man kan bruge fantasy-genren og slippe så godt afsted med det som forfatteren gør.

Sproget flyder frit og fantasien har ingen grænser i Traia-triologien. Den bliver udnyttet til højder som jeg ikke har set før i den danske fantasy-genre. Der er ingen løse ender og alt er gennem researched ned til mindste detalje. Hvor er det fedt.

Gør dig selv en tjeneste og læs den. For den er det værd.

Bogen er som sagt skrevet af A. Rune og udgivet på Forlaget Store Ord. Den kan købes på forfatterens hjemmeside https://www.arune.dk/ til 99 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: