Bornholms Rovfugleshow

Tirsdag den 12. maj var jeg sammen med ham den dejlige og to af hans gode venner inde og se Bornholms Rovfugleshow på Lundegårdsvej 4, Nyker. Har aldrig været der og var rimelig spændt på hvilken oplevelse der ventede os.

Jeg blev overrasket og det er slet ikke sidste gang jeg kommer til Nyker for at opleve fuglene og deres ejere. Man kommer helt tæt på dem og man skal ikke været bange for fugle for de flyver lige over hovedet på dig, hvis man sidder i den indendørs hal til at starte med. Det kommer meget an på vejret.

Martin og Louise er to passioneret mennesker som har skabt dette her sted og man kan mærke kærligheden til fuglene emme fra dem. Deres dyrepassere er også super flinke og meget meget dygtige. Hvis du har spørgsmål så svare de dig med det samme når du hiver fat i dem.

Vi så forskellige rovfugle. Det var pænt svært at få taget gode billeder af dem da de jo er meget flyvske, men dem jeg fik vil jeg gerne dele med jer. I må altså undskylde hvis ikke billederne er helt skarpe, men som sagt så kunne det godt være svært at fokusere hurtigt med kameraet når også blitzen lige skulle lades op.

Den første fugl vi så var en Blå Gul Ara (papegøje) der hedder Blue som er 4 år gammel, den fortrækkede at blive trænet af Louise som også holder den på billedet. Blue havde knyttet sig til Louise og mens den blev vist frem gav de faktisk high five til hinanden.

Den næste fugl vi så var en Latterfugl som var en lille sød bamse-fugl. Martin fik den til at udstøde sin karakteristiske lyd som minder om latter. Det fik os alle til at smile og grine lidt. Den udstøder lyden når den skal gøre opmærksom på fare eller når den skal markere sit territorium.

Den tredje fugl vi så var Ørken Hornuglen Imhopte som er 6 år gammel. Den foretrækker helt klart Louise og det beviste det også når Martin gerne ville have ham til at komme over til sig. Dette her er en meget smuk ugle og jeg sad faktisk konstant og tænkte på min mor og hvor meget hun ville have nydt at være i nærheden af sådanne en majestætisk fugl. Hun er vild med ugler.

Det fjerde fugl vi så var en gåsegrib som hedder Loke. Har læst mig til på hjemmesiden at hun kom til stedet som en han, men at han et par måneder senere lagde et æg og så blev til en dame i stedet. Hun er 15 år gammel har har lidt en vilje af sin egen hvilke hun også beviste på skønneste vis.

Mine billeder af Loke er ikke de bedste der findes, men jeg har fundet 2 som jeg gerne vil vise jer. Kan så fortælle at jeg var lige ved at få Loke i hovedet da den fløj fra den ene side af tilskuerpladserne over til vores side af tilskuerpladserne. Måtte dukke mig og kom med et hvin som alle andre grinede af.

Det kunne have set kønt ud at ligge og være viklet ind i en gåsegrib som ikke er særlig god til at flyve fordi jeg ikke lige fik dukket mig. Andre i selskabet mener så i øvrigt at jeg slet ikke var i fare for at få Loke i hovedet, men det er jeg nu ikke så sikker på :-)

Herefter gik turen udenfor hvor vi fik set 4 meget flotte fugle. Blandt andet 2 falke som der blevet lavet lidt show med. Martin fik i hverfald sved på panden af at stå og snurre rundt med et bytte som fuglene skulle fange.

Jeg mener og jeg er ikke helt sikker, men jeg mener, at vi også fik set en kejserørn og så selvfølgelig den hvidhovedet havørn som var meget imponerende. Det var fedt at se fuglene udenfor og se hvordan de gebærdede sig i det fri.

Hvis du mangler en god og anderledes oplevelse så kan jeg helt sikkert anbefale Bornholms Rovfugleshow til alle som har lyst til at prøve noget nyt og som har lyst til at komme lidt tætter på rovfugle end man gør til hverdag.

Jeg havde som sagt en fantastisk dag og nød den i fulde drag.

Medic out.

Nye bøger på bogvæggen

Det er vist et stykke tid siden jeg har fortalt noget som helst om nye bøger på bogvæggen, derfor har jeg taget mig sammen og har i dag taget dette billede så I kan se hvad jeg kom til at købe hos min lokale boghandler i går.

Jeg har meget meget stor respekt for tidligere oberst Lars R. Møller. Han er soldaternes mand som siger han hvad han mener uanset om det er til de høje herre i forsvaret eller om det er til vore folkevalgte politikere.

På tirsdag skal jeg til foredag med oberst Møller i Rønne og jeg glæder mig. Foredraget hedder Ledelse er ikke raketvidenskab og er baseret på hans bog som udkom sidste år i november. Derfor så tænkte jeg at jeg jo heller må læse bogen for at være lidt forberedt.

Ned til boghandleren det gik og vupti så havde jeg den i hånden. Mens jeg gik rundt og kiggede på bøger og tænkte filosofiske tanker så faldt mit blik på Pirater og Patrioter - De Bornholmske Kapere 1807-1814 der kostede under 100 kr.

Nu er det jo sådanne at jeg er lidt af en historie nørd og når man ser sådanne tilbud så bliver man næsten nødt til at købe dem. Elsker at læse om alt mellem himmel og jord af historie og siden jeg er blevet bornholmer af hjerte så bliver jeg jo også nødt til at læse om klippeøens historie i al den mangfoldighed.

To gode køb som jeg glæder mig til at få læst og anmeldt :-)

Hvad har du købt for nyligt?
Var det impulsivt eller planlagt?
Var det hos boghandleren eller på nettet?

Medic out.

Anmeldelse af Copenhagen Cakes

Bagsiden fortæller:
Copenhagen Cakes handler om kærlighed til bagning og ti at kreere skønne kager. Bogen handler om forventingens glæde, om bagestundens hygge og om at sætte tænderne i det perfekte stykke bagværk med dem, man holder af.

Cecilia Fahlström er kvinden bag den succesfulde kage- og dessertblog www.copenhagencakes.com . Hun har gennem årene researchet sig gennem bageteknikker og tendenser, udvekslet idéer med læsere og fagfolk, prøvesmagt, studeret opskrifter og selvfølgelig bagt på livet løs.

Bogen er en samling af bloggerens 50 favoritopskrifter. Fælles for alle opskrifterne er, at fremgangsmåden er gjort letforståelig og overskuelig, og at den gode smag og nydelse er i centrum.







Anmeldelse:
Jeg elsker bagebøger. Dem kan jeg stå i timevis og bladre i gennem når jeg f.eks. ender hos min lokale boghandler, genbrugsbutikken eller mit ynglings antikvariat. Derudover så elsker jeg også selv at bage og afprøve nye opskrifter.

Derfor er jeg rigtig glad for at have fået muligheden for at lå lov til at anmelde Copenhagen Cakes af Cecilia Fahlström. Den er mega indbydende og så har den nogle virkelig flotte billeder som akkompagnerer opskrifterne.

Har i skrivende stund prøvet to opskrifter og de begge to smagte fantastisk (serveret med vaniljeis som vi gør her i huset).

Den ene var  Mormors Blåbærkage på side 61. Nu har jeg aldrig prøvet at bage en blåbærkage så jeg var faktisk ret spændt på det resultat. Den var lige i øjet og jeg vil helt sikkert bage den igen på et senere tidspunkt. Selv drengene i huset kunne lide den.

Den anden var Svensk Kladdaka på side 58 og selv om udseendet ikke røbede noget om smagen så blev rub og stub spist med vaniljeis. Den blev bagt dagen før den blev serveret og nøj hvor lå den dog godt i maven. En rigtig tung browniekage med en meget lækker smag :-)

Denne her bog er en af de bøger som man også sætter små sedler i og lader sig inspirere til næste gang der skal bages. Der er nogen af opskrifterne som er omstændige og andre som er lige til at gå til. Sådanne skal en god bagebog være. Lidt af det hele for alle.

Hvis man er rigtig glad for cheesecakes så er der et helt afsnit med inspiration til dem også. Jeg bryder mig ikke specielt meget om den form for kager så jeg har kun kigget og ikke bagt nogen af dem. Måske en dag når jeg er modig nok så prøver jeg og ser om resultatet kan overbevise mig om at man godt kan bruge ost i kager.

Har allerede planlagt mine næste bageoplevelser og her skal jeg prøve Lemonies s. 62, Citrontærte med nøddebund s. 114 og Key Lime Pie s. 118. De ser alle sammen rigtig lækre ud som resten af bogens kager.

Hvis du gerne vil prøve noget nyt og inspirerende så skal du helt sikkert købe denne her kagebog for den er altså rigtig skøn og udfordrende på samme tid.

Bogen er som sagt skrevet af Cecilia Fahlström. Den er udgivet på Forlaget Turbine og kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Postkort mission nr. 3

Jeg har før skrevet lidt om det at sende postkort og har jo som sagt gjort det til min mission at sende dem til min familie og venner en gang i mellem. Det er i min verden hyggeligt at modtage postkort og jeg elsker at overraske dem jeg kender med en lille hilsen.

Denne gang så fandt jeg mine postkort i Legoland i Billund da vi var derovre. Synes det var den perfekte mulighed for at sende noget anderledes end de sædvanelige turistkort med billeder af Bornholm.

Ved godt at portoen er mega dyr, det mærker jeg jo på egen krop og konto hver gang jeg sender dem afsted, men Post Danmark har faktisk overrasket mig denne gang for jeg sendte alle mine kort som B-post og de nåede frem dagen efter jeg havde puttet dem i postkassen.

Se det er da service som vil noget for jeg havde jo regnet med at kortene først ville være fremme efter pinse når nu de var sendt som B-post.

Jeg ved at alle der har modtaget et postkort bliver glade for dem og hvorfor kun sende en mail eller mms (billedbesked) når man kan hygge lidt om ens budskab ved at sidde og tænke over hvad skal jeg skrive og hvor meget kan der stå på så lidt plads.

Plus du får øvet det at skrive og holdt din håndskrift vedlige. Det må da være et plus :-)

Sender du postkort?
Synes du det er mega gammeldags?
Eller er det portoen der afskrækker dig??

Medic out.

Anmeldelse af En kassedames genvordigheder

Bagsiden fortæller:
Kan du smile og sige tak 500 gange om dagen?
Så ville et job som kassedame sikkert være lige noget for dig!
Jeg hedder Anna, jeg er 28 år, har universitetsgrad i litteratur og en livserfaring, der er både ualmindelig og banal. Jeg har arbejdet i otte år i varehuse. Og en skønne dag besluttede jeg mig så for at fortæller om it arbejde og notere de små, ubetydelige hændelser, som en ganske almindelig kassedame dagligt udsættes for. Og med ét så jeg anderledes på menneskemassen, som skrider forbi varebåndet, jeg betragtede detailhandlens univers med andre briller og fik øje på en verden, der var betydelig mere mangfoldig, end jeg havde forestillet mig. Der findes lette kunder og knap så lette kunder, rige og fattige, hæmmede og brovtende, dem, der ser lige igennem én, og dem, der hilser pænt, de ivrige, som står og tripper udenfor. til forretningen åbner, dem , der systematisk venter til lukketid. Der er dem, der prøvet at score én, og dem, der skælder ud. Hvem siger, at der ikke sker noget i en kassedames liv? Og som tiden gik, fik jeg lyst til at dele alle disse oplevelser med andre. Her nogle af historierne, dem, der har berørt mig mes. Nu er det tid til at tage din inkøbsvogn og gå ind i supermarkedet. Gitteret er allerede på vej op, og din kassedame venter på dig. God tur!




Anmeldelse:

Well denne her bog er en sjov lille bog om det at være kassedame. Alle kender hende/ham fra når de er ude og handle og det er ikke altid man lægger rigtig mærke til personen som sidder bag kassen og ekspederer dig.

Hvis du ikke har været kassedame så kunne det godt være en oplevelse for dig at læse denne her bog. For så ville du opleve din verden og opførsel fra kassens anden side. Det er ikke småting som man skal finde sig i fra kunder af alle slags.

Hvis du har været kassedame eller bare ekspedient i en butik så kan du sagtens nikke genkendende til hvad Anne Sam har oplevet i sine otte år bag kassen i supermarkeder i Frankrig. Det er det sammen man kommer ud for, om så man er fra Frankrig, Danmark eller USA. Vi taler bare et andet sprog.

Man griner af hendes observationer og sidder og tænker at sådanne kunder har jeg også haft om og om igen. Det er faktisk lige meget om du er kassedame eller står i kassen i hvilken som helst anden butik. Oplevelserne er næsten identiske.

Hvis du har humor så vil du synes om bogen som giver dig et indblik i hvordan det er på den anden side af kassen og der faktisk sidder et menneske og ikke en robot, som nogen faktisk tror. Der er nogle mennesker derude i verden som faktisk kunne lære noget af at læse denne her bog. Det hedder høflighed og venlighed.

Bogen er skrevet af Anna Sam og er udgivet på Forlaget Mrs. Robinson. Den er desværre udsolgt fra forlaget, men kan måske findes antikvarisk. 2/5 stjerner. Fra bogvæggen.

Anmeldelse af Green Kitchen Rejser

Bagsiden fortæller:
David Frenkiel, Luise Vindahl og deres datter, Elsa, er en familie, der elsker at rejse. Deres appetit på verden fik dem til at tage på en længere jordomrejse, da Elsa bar blot syv måneder gammel. De sov på sofaen hos en ven i Brooklyn, gik på jagt efter vegetariske restauranter i Beijing og lod sig forføre i Vietnams gademad. Da de vendte hjem igen, havde Elsa lært at gå, og David og Luise forsøgte ivrigt at holde rejseminderne i live hjemme i køkkenet i Stockholm.
I Green Kitchen Rejser deler de ud af deres yndlingsopkrifter og -historie fra de mange rejser til nær og fjern, baseret på deres kostfilosofi om sunde og naturlige råvarer i retter, der er fulde af smag. Så start dagen med en frisk Mexicansk morgenmadssalat eller en sprød og lækker Rug- & chokoladecroissant, spis dig mæt i Svampe- & tofudumplings til frokost og server varm og fyldig Musaka med søde kartofler & auberginer og sprød Pad thai-salat med jordnøddedressing til aftensmad. Desserter er der også plads til - fra Sprød skovbærtærte til Chokoladekage uden mel -  og så får du opskrifter på skønne drikke og tilbehør, der giver det sidste pif til de lækre retter.

Bogens dejlige rejsebilleder og smukke madstyling gør sammen med de personlige anekdoter og feriesnapshots Green Kitchen rejser til en moderne, inspirerende vegetarkogebog med både veganske og glutenfri opskrifter.

Anmeldelse:
Dette her indlæg er sponsoreret af Plusbog.dk. De har været så flinke at lade mig anmelde Green Kitchen Rejser. Det er dog stadig mine egne ord der er i anmeldelsen.

Nu er jeg jo ikke vegetar, veganer eller gluten allergiker, men derfor kan man jo sagtens godt ville have noget mere grønt ind i hverdagen som man har tendens til at glemme.

Denne her bog giver dig alt det du vil have og lidt mere. Du får opskrifter med rigtig god smag, de er krydret med flotte og indbydende fotos og en personlig historie om hver ret og hvor den kommer fra.

Det er fascinerende at prøve at kaste sig ud i noget nyt og se om smagen passer til det man forventer. Opskrifterne er lette at gå til og er ikke spor indviklet. Der er noget for enhver smag og man får hurtigt fyldt bogen op med små sedler på opskrifter der skal prøves.

Den kan klart anbefales til alle der gerne vil prøve noget nyt og så selv om det er vegetarkost.

Bogen er skrevet af David Frenkiel og Luise Vindahl og er udgivet på Tinkerbell Books. Men jeg har fået den fra Plusbog.dk hvor den koster 129 kr til Pluspris. 4/5 stjerne. Anmeldereksemplar.

Kartoffelsalat a la Ingrid

Lørdag havde ham den dejlige og mig aftalt af vi skulle grille lækre frankfurter pølser og dertil så fik jeg ideen at lave min egen kolde kartoffelsalat. Det er ikke noget jeg har prøvet før, måske for 17 år siden og det gik ikke så godt.

Denne gang allierede jeg mig med Claus Meyer's Almanak for at prøve noget nyt. Problemet opstod da jeg stod i Kvickly og skulle handle ind. Kunne slet ikke huske hvor meget græsk yoghurt jeg skulle bruge og synes ærlig talt at prisen var alt for dyr.

Derfor tænkte jeg at så kunne jeg lige så godt købe Creme Fraiche 6% og light mayonnaise og så lave min egen udgave ud fra det der stod i bogen og det som jeg havde googlet mig frem til i butikken.

Jeg fandt på at komme akacie honning og æblecider eddike i dressingen da jeg synes at den smagte meget stærkt af sennep. Ikke at det gjorde noget, men manglede lidt friskhed og det fik jeg med de to ingredienser.

Resultatet blev fremragende, faktisk så fremragende at jeg nu er udnævnt til kold kartoffelsalat mester herhjemme og at vi aldrig mere køber en færdig lavet for de er alligevelle ikke særlig velsmagende. Nu bliver den lavet fra bunden af mig.

Ingredienser (4 personer):

1000 g kartofler kogt og skåret i tern
1 stort rødløg hakket
1 bdt radiser skåret i skiver

Dressing:

2 dl creme fraiche 6%
1 dl mayonnaise light
1 spsk groft sennep
Salt
Friskkværnet peber
Akacie honning dosser selv og smag til af et par omgange
Æblecider eddike dosser selv og smag til af et par omgange (prøv med ca. 3-4 spsk)
Purløg

Fremgangsmåde:

Først så koger du kartoflerne så de bliver lige tilpas. Jeg kogte dem i letsaltet vand i ca. 10 minutter og lod dem derefter stå i vandet i yderligere 10 minutter. Herefter hældte jeg det varme vand ud og puttede koldt vand i gryden for at køle kartoflerne ned.

Når kartoflerne er kølet af så skærer du dem i mundrette tern og kommer dem i en skål. Herefter hakker du løget og skærer radiserne i skiver og lægger dem ved kartoflerne og vender det hele sammen forsigtigt.

Tag en skål til og bland creme fraiche, mayonnaise, groft sennep, salt og peber sammen. Herefter kommer du skiftevis akacie honning og æblecider eddike i blandingen og smager til af et par omgange indtil du får den smag du gerne vil have. Husk at putte salt og peber i efter smag også.

Når dressingen er klar så hælder du den ned til kartoflerne og vender den forsigtigt rundt. Herefter sætter du kartoffelsalaten på køl indtil du skal bruge den. Serveres med afklippet purløg på toppen.

Enjoy :-)

Medic out.

Anmeldelse af Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

Bagsiden fortæller:
Da Harold Fry går hjemmefra en morgen for at poste et brev, mens hans kone støvsuger ovenpå, har han ingen anelse om, at han kommer til at gå fra den ene ende af landet til den anden.

Han har ikke nogen vandrestøvler eller noget kort, for ikke at tale om et kompas, en regnjakke eller en mobiltelefon.

Det eneste han ved er, at han er nødt til at blive ved med at gå. For at redde et andet menneskes liv.

En roman, der vil begejstre og berøre alle; en smuk historie om venskab, kærlighed og smerte.











Anmeldelse:
Endnu en bog fra bogvæggen der har ligget lidt længe og ventet på at blive læst. Og nogen gange så er der en grund til at man venter med at læse det der ligger lige foran næsen på en. Det er tiden og humøret plus mange andre ting der afgør om man går i gang eller ej.

Jeg læste Harold Frys-bogen på et par dage og den er rigtig god og sød på sin egen måde. Her er en mand som får den ide at han kan redde en gammel kvindelig kollega fra hans tid på et bryggeri fra at dø af kræft ved at gå hele vejen til det hospice hvor hun ligger for døden.

På vejen så tænker han over livet, hans ægteskab og hvordan hans kone og ham er blevet fremmed for hinanden, på hans søn som er ret intelligent, men tager den forkerte vej og ender med at drikke og bruge stoffer.

Han prøver at forlige sig med sin fortid på denne her lange gåtur igennem England. Han søger efter et eller andet som den middelaldrene mand han er blevet og er helt sikker i sin sag om at han sagtens kan redde Queenie Hennesy fra at dø.

På sin vej bliver han lige pludselig kult da en journalist taget et billede af han og laver en artikel om ham. Situationen er som taget fra Forrest Gump. Alle vil være med til at redde Queenie, de vil også finde sig selv og lige pludselig så er det ikke Harolds eget valg hvad der sker.

Heldigvis så skilles følgerne og Harold på et tidspunkt hvor man sidder og har rimelig ondt af ham. De var ved at kvæle manden med en simpel mission som de var ved at gøre alt for kompliceret. Jeg brød mig meget lidt om dem for de tænkte kun på sig selv og ikke på det som Harold havde gang i.

Harold har i løbet af bogen mange kvaler med sin vandring, men hver gang så overkommer han dem og fortsætter indtil han når Berwick-upon-Tweed  og ser hvordan det står til med Queenie. Du får åbenbaret hemmeligheder som du ikke havde regnet med og det er rørende at læse om.

Bogen er skrevet af Rachel Joyce og udgivet på Forlaget Lindhardt og Ringhof. Den kan købes hos landets boghandlere til 129,95 kr. 4/5 stjerner. Fra bogvæggen.

Svartingedalen

Hvis man kører til adressen Kirkedalsvej 25 3790 Hasle så ender du ved en indkørsel hvor der står et skilt med navnet Svartingedalen. Kør ned og parker på gården, det er tilladt og tag så turen rund om laden og ned af trapperne til en fantastisk naturoplevelse.

Den 1. maj var "Tante" Irene og jeg kørt hertil først i silende regn, men da vi ankom begyndte solen at skinne og det var det smukkeste syn der mødte os da vi gik ned af trappen og ind i dalen med hvide blomstrende violer i skovbunden og en fantastisk sprækkedal.

For det er hvad Svatingedalen er. En fredet sprækkedal med stejle klippesider, væltet træer og bakker som godt kan være en smule smattet at komme op og ned af når det har regnet. Lad være med at blive afskrækket over lidt mudder for dette her er en oplevelse som man skal have. Godt fodtøj når man langt med.

Når man er gået igennem sprækkedalen så kommer man til en skøn dal hvor man kan følge et par stier. Vi fulgte en sti og så at man kunne komme op og se noget der hedder Jættebold. Jeg blev nysgerrig og efterlod Irene for foden af bakken da den var rigtig smattet og svær at komme op af.

Her ville det være en rigtig god ide af kommunen hvis nu de lavede en trappe med træ-trin så alle havde mulighed for at komme op og se den balancerende kæmpe store klippeblok. Det ville faktisk være en rigtig god ide på begge sider af bakken da der er rigtig smattet når det har regnet da den er ret stejl at klatre op og ned af.

Synet det møder dig når du endelig har nået toppen af bakken og har gået i et lille stykke tid er fantastisk. Balancerende på en klippe er en kæmpe klippe-bold som ligger og ser faretruende ud. Sagnet går på at jættebolden er blevet kastet mod Klemens Kirke af en svensk jætte. Ergo navnet jættebold.

Der gik ikke 10 minutter før jeg hørte Irene kaldende på mig at nu var hun altså på vej for hun ville også se den der jættebold. Der var jeg faktisk i gang med at fotografere fænomenet fra både den ene side og den anden side for at hun kunne se den. Lidt sejt at hun formåede at komme op af den smattede stejle sti.

Hvis man sætter sig ned for foden af jættebolden og kigger ud over trætoppene så kan man se hele dalen. Man kan hører fuglene synge og så kan man fornemme dalen der ligger neden under en. Det er skønt fredfyldt og man har bare lyst til at blive siddende og nyde stilheden og skoven.

Da vi gik ned efter at have set jættebolden så tog vi den anden sti ned og her var også smattet efter regnen. Det resulterede i at Irene røg på røv og albuer 2 gange før vores nedstigning var overstået. Hun tog det med god humor og så grinede vi en del af det resten at turen rundt i dalen.

Der tænkes strategi for passering af mudderhul.

Strategien udføres.

Jubiie jeg klarede det, strategien lykkedes!

Jeg kan helt sikkert anbefale at man køre en tur forbi Svartingedalen. Den er smuk og rå på sin egen måde med sprækkedalen som det første man ser og så kommer dalen bagefter med alt det smukke som en skov kan indeholde. Der ligger også en sø derinde, men den kiggede vi ikke så meget på.

Det går op og ned og er et fortryllende sted. Det er helt sikkert et sted jeg vil komme igen også uden gæster bare for at nyde naturen der er der. Men husk de fornuftige sko og tøj for det er altså skovbund vi snakker om det kan godt være smattet selv om solen skinner.

 Medic out.