mandag den 18. maj 2015

Anmeldelse af Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

Bagsiden fortæller:
Da Harold Fry går hjemmefra en morgen for at poste et brev, mens hans kone støvsuger ovenpå, har han ingen anelse om, at han kommer til at gå fra den ene ende af landet til den anden.

Han har ikke nogen vandrestøvler eller noget kort, for ikke at tale om et kompas, en regnjakke eller en mobiltelefon.

Det eneste han ved er, at han er nødt til at blive ved med at gå. For at redde et andet menneskes liv.

En roman, der vil begejstre og berøre alle; en smuk historie om venskab, kærlighed og smerte.











Anmeldelse:
Endnu en bog fra bogvæggen der har ligget lidt længe og ventet på at blive læst. Og nogen gange så er der en grund til at man venter med at læse det der ligger lige foran næsen på en. Det er tiden og humøret plus mange andre ting der afgør om man går i gang eller ej.

Jeg læste Harold Frys-bogen på et par dage og den er rigtig god og sød på sin egen måde. Her er en mand som får den ide at han kan redde en gammel kvindelig kollega fra hans tid på et bryggeri fra at dø af kræft ved at gå hele vejen til det hospice hvor hun ligger for døden.

På vejen så tænker han over livet, hans ægteskab og hvordan hans kone og ham er blevet fremmed for hinanden, på hans søn som er ret intelligent, men tager den forkerte vej og ender med at drikke og bruge stoffer.

Han prøver at forlige sig med sin fortid på denne her lange gåtur igennem England. Han søger efter et eller andet som den middelaldrene mand han er blevet og er helt sikker i sin sag om at han sagtens kan redde Queenie Hennesy fra at dø.

På sin vej bliver han lige pludselig kult da en journalist taget et billede af han og laver en artikel om ham. Situationen er som taget fra Forrest Gump. Alle vil være med til at redde Queenie, de vil også finde sig selv og lige pludselig så er det ikke Harolds eget valg hvad der sker.

Heldigvis så skilles følgerne og Harold på et tidspunkt hvor man sidder og har rimelig ondt af ham. De var ved at kvæle manden med en simpel mission som de var ved at gøre alt for kompliceret. Jeg brød mig meget lidt om dem for de tænkte kun på sig selv og ikke på det som Harold havde gang i.

Harold har i løbet af bogen mange kvaler med sin vandring, men hver gang så overkommer han dem og fortsætter indtil han når Berwick-upon-Tweed  og ser hvordan det står til med Queenie. Du får åbenbaret hemmeligheder som du ikke havde regnet med og det er rørende at læse om.

Bogen er skrevet af Rachel Joyce og udgivet på Forlaget Lindhardt og Ringhof. Den kan købes hos landets boghandlere til 129,95 kr. 4/5 stjerner. Fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: