Svartingedalen

Hvis man kører til adressen Kirkedalsvej 25 3790 Hasle så ender du ved en indkørsel hvor der står et skilt med navnet Svartingedalen. Kør ned og parker på gården, det er tilladt og tag så turen rund om laden og ned af trapperne til en fantastisk naturoplevelse.

Den 1. maj var "Tante" Irene og jeg kørt hertil først i silende regn, men da vi ankom begyndte solen at skinne og det var det smukkeste syn der mødte os da vi gik ned af trappen og ind i dalen med hvide blomstrende violer i skovbunden og en fantastisk sprækkedal.

For det er hvad Svatingedalen er. En fredet sprækkedal med stejle klippesider, væltet træer og bakker som godt kan være en smule smattet at komme op og ned af når det har regnet. Lad være med at blive afskrækket over lidt mudder for dette her er en oplevelse som man skal have. Godt fodtøj når man langt med.

Når man er gået igennem sprækkedalen så kommer man til en skøn dal hvor man kan følge et par stier. Vi fulgte en sti og så at man kunne komme op og se noget der hedder Jættebold. Jeg blev nysgerrig og efterlod Irene for foden af bakken da den var rigtig smattet og svær at komme op af.

Her ville det være en rigtig god ide af kommunen hvis nu de lavede en trappe med træ-trin så alle havde mulighed for at komme op og se den balancerende kæmpe store klippeblok. Det ville faktisk være en rigtig god ide på begge sider af bakken da der er rigtig smattet når det har regnet da den er ret stejl at klatre op og ned af.

Synet det møder dig når du endelig har nået toppen af bakken og har gået i et lille stykke tid er fantastisk. Balancerende på en klippe er en kæmpe klippe-bold som ligger og ser faretruende ud. Sagnet går på at jættebolden er blevet kastet mod Klemens Kirke af en svensk jætte. Ergo navnet jættebold.

Der gik ikke 10 minutter før jeg hørte Irene kaldende på mig at nu var hun altså på vej for hun ville også se den der jættebold. Der var jeg faktisk i gang med at fotografere fænomenet fra både den ene side og den anden side for at hun kunne se den. Lidt sejt at hun formåede at komme op af den smattede stejle sti.

Hvis man sætter sig ned for foden af jættebolden og kigger ud over trætoppene så kan man se hele dalen. Man kan hører fuglene synge og så kan man fornemme dalen der ligger neden under en. Det er skønt fredfyldt og man har bare lyst til at blive siddende og nyde stilheden og skoven.

Da vi gik ned efter at have set jættebolden så tog vi den anden sti ned og her var også smattet efter regnen. Det resulterede i at Irene røg på røv og albuer 2 gange før vores nedstigning var overstået. Hun tog det med god humor og så grinede vi en del af det resten at turen rundt i dalen.

Der tænkes strategi for passering af mudderhul.

Strategien udføres.

Jubiie jeg klarede det, strategien lykkedes!

Jeg kan helt sikkert anbefale at man køre en tur forbi Svartingedalen. Den er smuk og rå på sin egen måde med sprækkedalen som det første man ser og så kommer dalen bagefter med alt det smukke som en skov kan indeholde. Der ligger også en sø derinde, men den kiggede vi ikke så meget på.

Det går op og ned og er et fortryllende sted. Det er helt sikkert et sted jeg vil komme igen også uden gæster bare for at nyde naturen der er der. Men husk de fornuftige sko og tøj for det er altså skovbund vi snakker om det kan godt være smattet selv om solen skinner.

 Medic out.