torsdag den 28. maj 2015

Bornholms Rovfugleshow


Tirsdag den 12. maj var jeg sammen med ham den dejlige og to af hans gode venner inde og se Bornholms Rovfugleshow på Lundegårdsvej 4, Nyker. Har aldrig været der og var rimelig spændt på hvilken oplevelse der ventede os.

Jeg blev overrasket og det er slet ikke sidste gang jeg kommer til Nyker for at opleve fuglene og deres ejere. Man kommer helt tæt på dem og man skal ikke været bange for fugle for de flyver lige over hovedet på dig, hvis man sidder i den indendørs hal til at starte med. Det kommer meget an på vejret.

Martin og Louise er to passioneret mennesker som har skabt dette her sted og man kan mærke kærligheden til fuglene emme fra dem. Deres dyrepassere er også super flinke og meget meget dygtige. Hvis du har spørgsmål så svare de dig med det samme når du hiver fat i dem.

Vi så forskellige rovfugle. Det var pænt svært at få taget gode billeder af dem da de jo er meget flyvske, men dem jeg fik vil jeg gerne dele med jer. I må altså undskylde hvis ikke billederne er helt skarpe, men som sagt så kunne det godt være svært at fokusere hurtigt med kameraet når også blitzen lige skulle lades op.

Den første fugl vi så var en Blå Gul Ara (papegøje) der hedder Blue som er 4 år gammel, den fortrækkede at blive trænet af Louise som også holder den på billedet. Blue havde knyttet sig til Louise og mens den blev vist frem gav de faktisk high five til hinanden.


Den næste fugl vi så var en Latterfugl som var en lille sød bamse-fugl. Martin fik den til at udstøde sin karakteristiske lyd som minder om latter. Det fik os alle til at smile og grine lidt. Den udstøder lyden når den skal gøre opmærksom på fare eller når den skal markere sit territorium.


Den tredje fugl vi så var Ørken Hornuglen Imhopte som er 6 år gammel. Den foretrækker helt klart Louise og det beviste det også når Martin gerne ville have ham til at komme over til sig. Dette her er en meget smuk ugle og jeg sad faktisk konstant og tænkte på min mor og hvor meget hun ville have nydt at være i nærheden af sådanne en majestætisk fugl. Hun er vild med ugler.



Det fjerde fugl vi så var en gåsegrib som hedder Loke. Har læst mig til på hjemmesiden at hun kom til stedet som en han, men at han et par måneder senere lagde et æg og så blev til en dame i stedet. Hun er 15 år gammel har har lidt en vilje af sin egen hvilke hun også beviste på skønneste vis.

Mine billeder af Loke er ikke de bedste der findes, men jeg har fundet 2 som jeg gerne vil vise jer. Kan så fortælle at jeg var lige ved at få Loke i hovedet da den fløj fra den ene side af tilskuerpladserne over til vores side af tilskuerpladserne. Måtte dukke mig og kom med et hvin som alle andre grinede af.

Det kunne have set kønt ud at ligge og være viklet ind i en gåsegrib som ikke er særlig god til at flyve fordi jeg ikke lige fik dukket mig. Andre i selskabet mener så i øvrigt at jeg slet ikke var i fare for at få Loke i hovedet, men det er jeg nu ikke så sikker på :-)



Herefter gik turen udenfor hvor vi fik set 4 meget flotte fugle. Blandt andet 2 falke som der blevet lavet lidt show med. Martin fik i hverfald sved på panden af at stå og snurre rundt med et bytte som fuglene skulle fange.

Jeg mener og jeg er ikke helt sikker, men jeg mener, at vi også fik set en kejserørn og så selvfølgelig den hvidhovedet havørn som var meget imponerende. Det var fedt at se fuglene udenfor og se hvordan de gebærdede sig i det fri.









Hvis du mangler en god og anderledes oplevelse så kan jeg helt sikkert anbefale Bornholms Rovfugleshow til alle som har lyst til at prøve noget nyt og som har lyst til at komme lidt tætter på rovfugle end man gør til hverdag.

Jeg havde som sagt en fantastisk dag og nød den i fulde drag.

Medic out.

Ingen kommentarer: