onsdag den 30. juli 2014

Anmeldelse af Forbrydelser

Bagsiden fortæller:
"Intet er mærkligere end sandheden"

Hvad er sandheden om en forbrydelse? Hvem kan sige, hvorfor mennesker begår grusomheder mod hinanden? Og er alle mennesker - selv de mest renhjertede - i stand til at forbryde sig mod al moral?

I elleve intense fortællinger dykker den berømte tyske forsvarsadvokat Ferdinand von Schirach med i forbrydelsens uigennemskuelige natur. Fortællingerne er inspireret af mennesker  og sager, som han har mødt og oplevet i sin karriere. De er tragiske, brutale, rørende, overraskende, ikke sjældent humoristiske og altid knivskarpe fortalt.

En anderledes krimioplevelse af meget høj karat.










Anmeldelse:
Jeg har haft denne her lille perle af en bog liggende i ganske lang tid. Den er i sin tid erhvervet via mit gamle arbejde i Arnold Busck i Roskilde. Tror ikke jeg den gang egentlig vidste hvad det var for en bog jeg købte.
Men det fandt jeg ud af og den overraskede mig positivt.

Den er skrevet i ganske almindeligt sprog uden de store advokat termer. Du læser om 11 forskellige mennesker som har haft brug for en forsvarsadvokat til at forsvarer dem når de har begået en forbrydelse i lovens og samfundets øjne.

Ferdinand von Schirach viser med sine noveller at de forbrydelser der sker kan være begået i ethvert sindelag. At familie og blodets bånd er stærkere end alt andet. At være desperat kan få en til at begå en utænkelig handling for at komme ud af en låst situation. At du simpelthen bare kan være uheldig.

Alle novellerne viser ganske almindelige mennesker med hver sin historie og hvad der drev dem til at komme i uføre. De viser at nogen gange så ser loven mildere på det du har gjort andre gange så gør den ikke. Det at have en god forsvarsadvokat med hjertet på rette sted er noget af det vigtigste du kan ønske dig når du skal op foran en dommer og tale din sag.

Hver historie gør indtryk på dig når du får baggrunden serveret om hvordan dette menneske skal for retten. Den første novelle om Friedhelm Fähner og mordet på hans hustru plus den sidste novelle om Etiopieren var dem som gjorde mest indtryk på mig.

Friedhelm Fähner dræber sin kone som efter de bliver gift udvikler sig til en frådende utiltalende kvinde som hører til i helvede. Hun gør sin mands liv til et helvede og da han som gammel mand får nok og dræber hende så sidder man næsten og klapper i sine hænder og tænker "godt gået".

Etiopieren handler om en mand som finder lykken i Etiopien, men som efter mange år bliver indhentet af myndighederne pga et udløbet visum og en anklage for en forbrydelse i Tyskland. Han bliver tvunget til at forlade den familie som han har stiftet for at tage tilbage og tage sin straf. Her begår han endnu en dumhed i bar frustration over sin situation. Men det ender faktisk godt for ham og man tænker at der stadig er håb forude for menneskeheden.

Hvis du er krimimenneske så er disse her noveller garanteret lige noget for dig. Jeg vil i hverfald genlæse bogen på et andet tidspunkt og helt sikkert finde nuancer som jeg ikke lagde mærke til første gang.

Bogen er skrevet af Ferdinand von Schirach og udgivet på Forlaget Gyldendal. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 4/5 stjerner.

Vinderen blev...


For første gang nogen sinde prøvede jeg at udlodde en lille præmie i mit indlæg: Her arbejder jeg den 23. juni hvis der var nogle der kunne anbefale mig en god havebog.

Grunden til det var at jeg jo er begyndt at arbejde i et plantecenter og jeg ingen forstand har på planter. Derfor ville jeg som den bognørd som jeg nu er gerne have hjælp til hvad der skulle til af læsestof for at kunne betjene kunderne bedre.

Den søde skønne og dejlige Eey fra Cautious.dk var den heldige vinder. Hun var også den eneste deltager så det var nemt at trække hende og få en liste over frø hun kunne tænke sig. Hende svar lød sådanne her:

For nogle år siden gav jeg min mor "Gyldendals store havebog" i en ældre udgave vi havde på udsalg. Selvom min mor alle dage har været havemenneske, blev hun utrolig glad for den og bruger den stadig med jævne mellemrum. Hun påstår der er alt hvad man overhovedet skal bruge af haveviden i den bog, og det er jo noget jeg godt kan lide. Så er det hele samlet ét sted. :)

Listen bestod af de frøposer som i kan se på billedet i toppen af indlægget. Jeg har udover de 5 poser som jeg udlovede lagt to mere i puljen da jeg ikke kunne bestemme mig for hvilke sommerblomster hun skulle have.

Tusind tak for svaret skønne Eey og jeg håber frøene er kommet godt frem til dig :-)

Medic out.

Postkort mission nr. 2.


Jeg har den sidste måneds tid haft nogle nyindkøbte postkort liggende som jeg ville sende til min familie og venner med en sommerhilsen fra det skønne Bornholm.

Nu er det således at jeg jo har fået arbejde og arbejder i 37 timer og er mega træt når jeg kommer hjem plus der er sket en del i mit privatliv, så derfor er tiden ligesom lidt løbet fra mig. MEN forleden dag kom jeg i gang med at skrive mine hilsner og nu er kortene sendt som B-post (det er lidt billigere).

Jeg ved med sikkerhed at glæden bliver stor når der dumper et papkort ind med sommerbilleder på og jeg synes det er en god gammeldags måde at vise man tænker på dem man holder af istedet for at sende den obligatoriske e-mail eller facebook besked.

Det gør det lidt hyggeligere at modtage noget som brevskriveren har brugt tid og energi på at udfylde og som bringer glæde lige meget hvor i verden det kommer frem. Har for eksempel sendt et kort til min skønne søster i London da jeg tænkte hun også havde brug for en lille sommerhilsen.

Nu ved jeg godt at der er nogle der vil begyndt på at sige at det er aalllt for dyrt at sende med Post Danmark og ja det giver jeg jer ret i, men prisen er gået op på grund af Internettet, manglende lyst fra danskerne til at sende breve og kort og dyre omkostninger på transportområdet.

Jeg kan se hyggen i det at sende et postkort og vil da gøre det en gang i mellem, men det er ikke noget jeg vil gøre hver måned. Måske bare to gange om året for at fortælle dem jeg holder af på Sjælland at jeg tænker på dem og savner dem.


Sender du postkort når du er ude at rejse eller når du finder et som du synes passer lige til modtageren??

Medic out.

tirsdag den 22. juli 2014

Efter glæde kommer sorg


Mandagen efter jeg havde sagt farvel til mine venner læser jeg den sørgeligste besked på Facebook. Min nære veninde igennem 7-8 år er sovet stille ind på sygehuset efter kort tids sygdom. Jeg gik og ventede på besked på hvad prøverne viste og fik først i lørdags besked ved hendes bisættelse. Hun døde af kræft.

Her er hvad jeg skrev på Facebook i hendes minde:

Mandag den 30. juni var sidste gang jeg snakkede med min PingTrold. Hun fortalte mig om hvad de på sygehuset måske troede at der kunne være galt. Hun lovede at ringe til mig med resultaterne. I mellemtiden frittede jeg hende ud om hvor hun lå på Riget da jeg havde som jeg sagde "skumle planer". De viste sig som en flot buket blomster sendt fra Bornholm med kærlige hilsner og nøj hvor blev hun glad den dag hun modtog dem. Det var den 2. juli. Det er det sidste livstegn jeg fik fra hende.


Da jeg i mandags (d.14. juli) læser at hun har forladt os blev jeg helt vildt ked af det og sad i en halv time og sagde til computerskærmen at det ikke kunne passe mens tårerne pressede sig på. Jeg måtte endda ringe til en ven for at være sikker. Det væltede ned med regn og blæste og jeg blev enig med mig selv om at det var tegn på at himlen græd ved tabet af vores alles sammens fantastiske veninde.

Jeg tog ud til et specielt sted med klipper og holdt min egen lille ceremoni og kastede en enkelt rød rose ud i havet til ære for min PingTrold. Det holdt op med at regne og blæse knap så kraftigt imens rosen drev til havs.


Natasha du lærte mig at være den person jeg er i dag, du lærte mig at sige fra og stole på mine egne evner. Du gav mig rygrad. Du lyttede til mig og jeg lyttede til dig når du ringede og trængte til at rase ud. Mit liv blev forandret den dag du trådte ind i det og du har en speciel plads i mit hjerte. Du var en ener.

Din smukke dame jeg håber du sidder et sted og kigger ned på os alle sammen og smiler til os.

Jeg vil savne dig uendeligt meget.

I lørdags tog jeg som nævnt til bisættelse i Hillerød for at ære min veninde. Det var en 5 1/2 timer lang tur, men den var det værd. Jeg havde bestilt en bårebuket og fik den sendt fra Bornholm. Da jeg kom frem til kapellet så jeg at mine ønsker var blevet imødegået. Den var fuld af solsikker og i farver ligesom min buket til hende.

Hun elskede sækkepiber og der var en sækkepibe til stede til ceremonien som spillede rigtig mange af hendes ynglingsmelodier. Nøj hvor tårerne flød. Det gjorde de også da der blev spillet Lis Sørensen: Her er så stille nu. Vi fik besked på at lytte til teksten og ikke tænke på hvem der sang den og så flød tårerne igen.




Bedemanden havde fundet en meget smuk udgave af Amazing Grace som han spillede mens vi alle sad og tænkte at den var lige i hendes ånd.



Til sidst da vi skulle sige farvel og gå forbi kisten så blev der spillet hendes absolutte ynglings sang nemlig Highland Cathedral. Den mest smukke afslutning på en sorgens dag.




Dette er også grunden til at der har været lidt stille på bloggen for jeg har skulle sørge over min PingTrold. Jeg havde ikke regnet med at jeg skulle miste hende allerede som 47 årig, men det skulle jeg og det er en svær pille at sluge.

Ved dog at hun har det godt hvor hun er nu, hos krigerne i Valhal for det er der hun fortjener at være.

Medic out.

Vennebesøg fra Sjælland

Svaneke

Torsdag den 10. juli tog jeg til Rønne for at hente mine venner "Tante" Irene og "Onkel" Jens som havde taget turen fra Sjælland til Bornholm. De skulle bo hos ham den dejlige og mig i 4 dage og se min skønne ø. Det var første gang for "Tante" Irene at besøge solskinsøen og anden gang for "Onkel" Jens.

Disse to dejlige mennesker plejede at passe min kat Gandalf når jeg skulle et eller andet som tog mig hjemmefra da jeg boede på Sjælland. Nu kom de herover for at hilse på ham og holde lidt ferie.

Vi så rigtig mange skønne ting på de fire dag de var her. Det var aktiv ferie også selv om vejret de sidste to dage drillede med blæst og regn. Den friske luft gjorde sit og hver aften så gik "de gamle" tidligt i seng da de var rimelige brugte efter dagens strabasser.

Listen over hvad der blev set på de fire dage kom til at se sådanne her ud:

Svaneke, Rønne, Hasle, Helligpeder, Teglkås, Hammershus, Allinge, Gudhjem, Bølshavn, De Bornholmske Jernbaner Museum, Nexø Gamle Røgeri, stationsbygningen og rundvisning af denne af meget flinkt par ved Ekkodalen med grotte edderkopper i kælderen, Ekkodalen, Jons Kapel, Vang Stenbrud, Kanonstillingerne på Dueodde, Rokkestenen i Paradisbakkerne, Kongemindet på Rytterknægten og sluttede på Cafe Gustav i Rønne inden de blev sat på færgen til Ystad.

Torsdagen i billeder:

Svaneke Havn

Karamelleriet på Svaneke Havn

Lakrids ved Johan Bülow



Fredagen i billeder:

Hasle

Hasle Havn


Helligpeder

Hammershus

Hammershus

Gudhjem

Gudhjem

Lørdagen i billeder:

De Bornholmske Jernbaner Museum

De Bornholmske Jernbaner Museum

Grotte ederkop

Ekkodalen

Vejen ned til Jons Kapel

Jons Kapel

Vang Stenbrud

Søndagen i billeder:

Kanonstillingerne ved Dueodde


Rokkestenen i Paradisbakkerne

Rokkestenen i Paradisbakkerne

Kongemindet på Rytterknægten



Det er skønt at opleve Solskinsøen i alt slags vejr. Bare spørg mine gæster. Havde advaret dem om at vi ikke ville sidde i sofaen selv om det regnede og blæste. Vi skulle ud og opleve noget. Jeg er ikke til at sidde indenfor når jeg har den skønneste natur lige udenfor min gadedør.

Øen ligesom kalder på en når man står op om morgenen og man har fri. Den friske luft her er helt vild anderledes end på Sjælland og det bemærkede selv "Tante" Irene da hun satte foden på bornholmsk jord i Rønne. En dyb vejrtrækning og hun var klar til at flytte herover permanent.

Det var skønt af have besøg af vennerne som jeg ikke ser så tit længere efter jeg er flyttet, men efter snart godt og vel 8 måneder så er jeg stadig lige lykkelig for at have hevet teltpælene op og taget springet til denne her skønne ø. Den giver mig så meget retur hver dag og jeg ELSKER den virkelig for det.

Har du nogensinde været på Bornholm og hvad er dit bedste minde?

Medic out.

mandag den 21. juli 2014

Anmeldelse af Graffitimordene

Bagsiden fortæller:
En tidlig forårsmorgen findes den unge Jenny Svensson død i et springvand midt i Stockholm. I første omgang er politiet overbevidst om, at der er tale om en ulykke, måske en kåd ungdomsleg, der er gået galt. Men da kriminalteknikeren Ulf Holtz og hans partner Pia Levin ankommer til findestedet, går det hurtigt op for dem, at der er tale om en mordsag.
Det eneste spor, politiet har at gå efter, er nogle filmsekvenser fra et overvågningskamera, hvoraf det fremgår, at der var et enkelt vidne til mordet - en ung mand, som var et af offerets nære venner, men han er forsvundet sporløst.
Kort tid senere bliver grafittimaleren Peter Konstantino myrdet, og nu tyder mere og mere på, at en seriemorder er på spil.







Anmeldelse:
Denne her bog har jeg haft liggende i rigtig lang tid. Har i sin tid købt den på min gamle arbejdsplads Arnold Busck i Roskilde til den rørende sum af 50 kr. da det var en tilbud som forlaget kørte med for at promovere bogen til krimi elskere.

Jeg har et meget ambivalent forhold til nordiske krimiforfattere, specielt svenske da jeg har en forkvaklet holdning til at man bare kan udgive en krimi hvis ikke man kan finde ud af noget andet i det svenske samfund og så få succes uanset hvordan kvaliteten er af det du skriver.

Nå men Varg Gyllander har faktisk skrevet en krimi jeg kan lide til min store overraskelse. Her er det den svenske udgave af CSI som vi følger. Teamet består af Ulf Holtz og Pia Levin og de er kriminalteknikere og gode til de de laver.

En helt banal sag om en død pige i et springvand udvikler sit til en heksejagt på dem som beskæftiger sig med graffiti. De er dødsdømte og de ved det bare ikke. Der er udviklet en liste hvor de bliver plukket fra af en med motivet hævn.

Udover at følge Holtz og Levin på arbejdsfronten så følger vi også Holtz på hjemmefronten. Om hvordan han dyrker sine egne bonsaitræer og vi møder hans to døtre.

Man sidder og prøvet at gætte hvem morderen er og jeg må sige at jeg faktisk troede at det var praktikanten Nahid Ghadjar som har fået Pia Levin som sin instruktør i et praktikforløb hvor hun skal følge og lære hvad det vil sige at kriminaltekniker.

Men ak der tog jeg grueligt fejl for ind fra sidelinjen kommer en total anden spiller som ingen kendte til.

Vi hører om et opløst fællesskab der hedder Ørnene som i sin tid fulgte og lavede lister over hvem der malede graffiti. De var vagtfolk som havde ledet en efterforskning af graffitimalerne og lavet et ulovligt register med navne, billeder osv. Da det blev kendt blev gruppen opløst.

Brikker bliver vendt og smidt ud og nogle få bliver tilbage for til sidst at danne det rigtige motiv til hvorfor nogle unge kreative mennesker skulle dø.

Bogen er skrevet af Varg Gyllander og er udgivet på Politikens Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere, men prisen kan variere. 4/5 stjerner.

Anmeldelse af Odins Labyrint

Bagsiden fortæller:
Odins labyrint er en spændingsroman om den unge studerende Mathias, der under et ophold i London hvirvles ind i en livsfarlig og gådefuld historie om tråde helt tilbage til den nordiske mytologis oprindelse. Fra gamle dokumenter får han kendskab til en spektakulær viden - en af verdens største og bedste bevarede hemmeligheder om kristendommens fundament - der gennem tiden er blevet holdt skjult af dunkle katolske broderskaber med mord på samvittigheden. Spørgsmålet er, om Mathias nu er i fare.















Anmeldelse:
Det kan godt være jeg ikke havde hjertet med i læsningen af denne her bog. Men da jeg var færdig så sad jeg og tænkte "Hvorfor var alle så vilde med den da den udkom?" Den har stået på min hylde siden bogmessen jeg købte den på bogmessen i 2012 og blinket til mig.

Vi følger den unge Mathias som er en ung studerende med speciale i runologi og filologi. Han bliver kontaktet af en ældre mand fra London der hedder Lucian Whitmore. Han vil have ham til at komme til London for at arbejde på noget viden som "Ikke bare rækker meget langt bagude i tiden, men også kan ændre verdenssynet for en stor del af den vestlige befolkning og rokke ved fundamentet for hele den vestlige verden".

Runologi er videnskaben om runer, en bogstavskrift, og runeindskrifter. Filologi er flere videnskabsgrene, som beskæftiger sig med studiet af en kulturs sprog og litteratur. Dette er hvad jeg kan finde at korte lette forklaringer på nettet.

Mathias tager til London og begynder arbejdet på denne her springfarlige viden som Whitmore giver ham i bidder via en fortælling om en dansk mand og en engelsk kvinde plus han får udleveret en kasse som han skal sortere og læse sig igennem for at skrive den afhandling som Whitmore forventer han kan skrue sammen.

Han finder snart ud af at alt ikke er som det er givet ud for at være og at han mor har kendt Whitmore og hans tvillingebrødre som blev sendt til Danmark da de blev født fordi de to var vandskabte og ikke svarede til faderens forventninger om levedygtige børn.

Nå men Mathias gør hvad han kan for at skrive sin afhandling og kommer ud for at blive jagtet og slået ned af en uidentificeret person som ønsker at gøre ham ondt. Han finder hemmelige ting i Whitmore's hjem deriblandt knogler under et gammelt udgået træ.

Dette her var ikke lige den bog som jeg havde forventet. Måske havde jeg ikke sat mig nok ind i hvad den omhandlede, men nogen gange så stoler man på de anmeldelser som man hører rundt omkring. Det var ikke decideret spild af min tid, men tæt på.

Måske var det måden det var skrevet på der ligesom gjorde udslaget. Den var ikke flydende og det irriterede mig en hel del i gennem hele bogen.

Bogen er skrevet af Mads Peder Nordbo og udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof. Den kan købes hos landets boghandlere i paperback til 149,95 kr. 1/5 stjerner.

søndag den 6. juli 2014

Anmeldelse af Dødedans

Bagsiden fortæller:
FBI-agenten Aloysious Pendergast har en indædt modstander, som har fulgt ham fra barnsben: Hans vanvittige - men superintelligente - bror Diogenes. Nu har Diogenes udtænkt en diabolsk plan, som skal sætte Pendergast ud af spillet en gang for alle!

En stribe af Pendergasts nære venner er blevet myrdet - og Pendergast mistænkes for at have begået mordene. Pendergast har mistanke om, at Diogenes står bag, og derfor vælger han at tage flugten i et desperat forsøg på at sætte en stopper for mordene.

Men hvordan stopper man en mand, der er så ekstremt velbegavet, og som har haft 20 år til at forberede verdens mest uhyrlige forbrydelse?










Anmeldelse:
Jeg fik endelig taget mig sammen til at læse bogen af de to herrer Douglas Preston og Lincoln Child som jeg har haft liggen i x-antal år på min bogreol som paperback. Fandt først for sent ud af at det var bog 6 i Aloysious Pendergast serien og bog 1 Diogenes serien.

Det var et irritations moment gennem hele bogen da der bliver refereret til gamle sager og personer fra de foregående bøger.

Men på trods af dette og de gentagende referencer så er historien og handlingen faktisk rigtig god. Der er fart over feltet og det er sjældent du sidder og keder dig for hver gang der er mulighed for det så sker der et eller andet nyt som man ikke lige havde regnet med.

Som ven til FBI-agent Aloysious Pendergast der er super intelligent og en mester i forklædning, så er man glad for at han tager ens sikkerhed meget alvorligt da hans lige så super intelligente, men dybt sindsyge bror Diogenes vil hænge Aloysious op på sine kriminelle handlinger.

Her er der tale om en mand som i 20 år har planlagt den perfekte forbrydelse og som har været forsvundet fra jordens overflade for at finde det rigtig tidspunkt til at sætte sin plan i værk. Han myrder på bestaltisk vis uden at vise nogen nåde. For det gen har han ikke. Kun et ualmindeligt kæmpe had til sin bror som styrer hans handlinger og at få ham sat i fængsel for noget han ikke har gjort.

Heldigvis har Aloysious sin makker fra NYPD Kommisær D'Agosta ved sin side til at hjælpe ham på trods af at D'Agosta risikerer sit parforhold go sit job for at hjælpe med at forpurre Diogenes ondskabsfulde plan som har mere end et mål.

Diogenes mener at være i sin gode ret til at myrde Aloysious's venner på grund af noget som skete i deres barndom. Aloysious enten ikke kan huske det eller vil ud med hvad det er, men det har haft en vidtrækkende effekt på Diogenes.

Vi kommer meget tæt på at få af vide hvad begivenheden er og heller ikke længere. Man må selv sidde og gætte sig til det, hvilket er lidt frustrerende. Vi får kun af vide at det forandrede Diogenes og den måde han ser verden på i dag. I nuancer af gråt, et monokromt univers af form og skygge uden farve.

Den eneste glæde som Diogenes sætter pris på er diamanter og deres farve når lyset falder på dem. Det er kun der han kan se farver.

Der dør en mængde venner til Alysious på de mest utrolige måder. Hele tiden er brormand foran ham og D'Agosta, men de får et heldigt break som gør at Diogenes plan falder fra hinanden. Men det gør ikke sagen bedre for Alysious for han er pludselig i politiets varetægt på vej mod fængsel og en mulig dødsdom.

Hvis man vil vide mere så skal man fortsætte til næste bog, så det er lidt a la en cliffhanger ved slutningen.

Bogen er skrevet af  Douglas Preston og Lincoln Child og udgivet på Forlaget Lindhart og Ringhof. Den er udsolgt fra forlaget. 3/5 stjerner.