mandag den 21. juli 2014

Anmeldelse af Graffitimordene

Bagsiden fortæller:
En tidlig forårsmorgen findes den unge Jenny Svensson død i et springvand midt i Stockholm. I første omgang er politiet overbevidst om, at der er tale om en ulykke, måske en kåd ungdomsleg, der er gået galt. Men da kriminalteknikeren Ulf Holtz og hans partner Pia Levin ankommer til findestedet, går det hurtigt op for dem, at der er tale om en mordsag.
Det eneste spor, politiet har at gå efter, er nogle filmsekvenser fra et overvågningskamera, hvoraf det fremgår, at der var et enkelt vidne til mordet - en ung mand, som var et af offerets nære venner, men han er forsvundet sporløst.
Kort tid senere bliver grafittimaleren Peter Konstantino myrdet, og nu tyder mere og mere på, at en seriemorder er på spil.







Anmeldelse:
Denne her bog har jeg haft liggende i rigtig lang tid. Har i sin tid købt den på min gamle arbejdsplads Arnold Busck i Roskilde til den rørende sum af 50 kr. da det var en tilbud som forlaget kørte med for at promovere bogen til krimi elskere.

Jeg har et meget ambivalent forhold til nordiske krimiforfattere, specielt svenske da jeg har en forkvaklet holdning til at man bare kan udgive en krimi hvis ikke man kan finde ud af noget andet i det svenske samfund og så få succes uanset hvordan kvaliteten er af det du skriver.

Nå men Varg Gyllander har faktisk skrevet en krimi jeg kan lide til min store overraskelse. Her er det den svenske udgave af CSI som vi følger. Teamet består af Ulf Holtz og Pia Levin og de er kriminalteknikere og gode til de de laver.

En helt banal sag om en død pige i et springvand udvikler sit til en heksejagt på dem som beskæftiger sig med graffiti. De er dødsdømte og de ved det bare ikke. Der er udviklet en liste hvor de bliver plukket fra af en med motivet hævn.

Udover at følge Holtz og Levin på arbejdsfronten så følger vi også Holtz på hjemmefronten. Om hvordan han dyrker sine egne bonsaitræer og vi møder hans to døtre.

Man sidder og prøvet at gætte hvem morderen er og jeg må sige at jeg faktisk troede at det var praktikanten Nahid Ghadjar som har fået Pia Levin som sin instruktør i et praktikforløb hvor hun skal følge og lære hvad det vil sige at kriminaltekniker.

Men ak der tog jeg grueligt fejl for ind fra sidelinjen kommer en total anden spiller som ingen kendte til.

Vi hører om et opløst fællesskab der hedder Ørnene som i sin tid fulgte og lavede lister over hvem der malede graffiti. De var vagtfolk som havde ledet en efterforskning af graffitimalerne og lavet et ulovligt register med navne, billeder osv. Da det blev kendt blev gruppen opløst.

Brikker bliver vendt og smidt ud og nogle få bliver tilbage for til sidst at danne det rigtige motiv til hvorfor nogle unge kreative mennesker skulle dø.

Bogen er skrevet af Varg Gyllander og er udgivet på Politikens Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere, men prisen kan variere. 4/5 stjerner.

Ingen kommentarer: