Jeg er jo som bekendt begyndt at bage mit eget brød, for at spare penge, men også for at det smager bedre :-)
I dag har jeg så bagt Spanske boccadillos, som er små grov flutes og de smager fantastisk.
Opskriften er som følger:
(15 stk)
4 dl lunkent vand
50 g gær
1 spsk olivenolie
2 tsk salt
1 spsk honning
200 g grahamsmel
460 g groft Ølands hvedemel (eller alm hvedemel)
Udrør gæren i vandet og rør olivenolie, salt og honning sammen. Lad det stå i 12 min til det bobler. Rør grahamsmel og det grove Ølands hvedemel i og ælt dejen til den er smidig (det tager ca 12 min ved håndkraft). Stil dejen til hævning ca. 1 time et lunt sted.
Form 15 aflange brød. Lad dem efterhæve i 15 min. Pensl med vand og bag brødene ved 200 grader på den midterste ovnribbe i ca. 20 min.
Jeg synes de smager fremragende og glæder mig allerede til min frokost i morgen :-)
Enjoy.
Medic out
1 kommentar:
Hey, vil bare gøre opmærksom på at der er et nyt bogrelateret arrangement på banen, via Cautious, som du måske kunne finde spændende at deltage i. :D
Send en kommentar