onsdag den 5. september 2018

Anmeldelse af Døden Lyver Aldrig

Bagsiden fortæller:
En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og de skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke. På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen.

Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver venner? Raven må endnu en gang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til.
Døden lyver aldrig er andet bind i trilogien Fortællinger fra Døden.









Anmeldelse:
WOW for en sindsyg fantastisk god bog. Den er ualmindelig fremragende. Nu har jeg læst den to gange, da jeg synes der var et eller andet som jeg manglede, da jeg læste den første gang og hold da kæft den leverer. Jeg fik endnu mere ud af den ved anden gennemlæsning da jeg tog det lidt mere stille og roligt for at få alle detaljer med. Total hæsblæsende fra start til slut.

Raven er virkelig min heltinde, hun bliver udsat for så meget på så kort tid og hun tager det virkelig i stiv arm. Hun er en bad-ass krigerdronning som ikke står tilbage for noget overhovedet og hun forstår til fulde at dele skideballer ud til dem som har brug for det. Hun kæmper for menneskene, for de er værd at redde på trods af at Dommedag nærmer sig med hastige skridt.

Zeph vil til enhver tid beskytte Raven og det betyder også at han måske vil bøje sandheden for ikke at miste hende. Han tager sin rolle som beskytter meget alvorlig så ingen skal bare tænke på at gøre Raven noget. Han har dog sine egne problemer at døje med og det er rart at vide at han trods alt ikke er helt vildt perfekt. Men han gør hvad han gør for at passe ind i Helvede også selv om det betyder at han må bukke og skrabe for sin mester Delaney der er en skidt karl.

Vi møder Dalia for første gang i denne her bog og hun er en gigantisk møgunge. Hun er den som jeg bryder mig mindst om. Vitterligt. Hun har så høje tanker om sig selv at man skulle tro at hun var guds gave til menneskene. Well jeg er ked af at sige det, men her satser jeg altså på Raven. Måske var det hendes arrogance der gjorde at jeg havde lyst til at stække hendes vinger og binde to betonpiller om hendes ben og smide hende i Østersøen. Bare for at slippe for hende.

Og så er der Ash. Han slår følgeskab med Raven og er helt vildt sød. Plus han også vil beskytte hende mod hvad som helst. Også selv om det betyder at han måske kommer ud af kampen med en skramme eller to som han gør da han møder Persefone.

Raven bliver denne gang kastet fra Helvede til Hades og må endnu en gang kæmpe en sej kamp for at finde ud af sandheden om hende selv og de to andre. Skæbnegudinderne i Hades har fremsagt en profeti som omhandler de tre udvalgte og dommedag. Det mærkelige er at det kun skulle være de tre udvalgte som kendte den, men lige pludselig kan alle den og recitere fra den.

Jeg er vild med den måde hvorpå Katja får spundet de forskellige karakterer fra de forskellige religioner med ind i sin historie. Hendes research sander om meget høj kvalitet og jeg knuselsker det. Man er virkelig med på hvert skridt som Raven tager. De forskellige guder og deres verdener står lyslevende foran en som om at de virkelig ser ud som Katja beskriver. Det er fandme god skrivestil.

Men helt ærligt endnu en cliff hanger som afslutning, det er mega uretfærdigt. Jeg vil have bog nr. 3 nu - lige nu for det at skulle vente et år går altså bare slet slet ikke. Overhovedet.

Har fyldt mit eksemplar af bogen med pink post it sedler fordi der bliver sagt så mange fede ting som jeg gerne hurtigt ville kunne finde igen. Et af dem er nedenstående som Raven siger til Empusa. Det ramte ret meget plet hvis man føler man har brug for et kærligt klap i røven.

"Det er aldrig lige meget hvad vi ønsker. Vi har en fri vilje, der ikke kan tages fra os. Vi har mål og sjælestyrke. Du skulle overveje at bruge den bedre."
"Tror du jeg kan det?"
"Jeg tror du kan, hvad du ønsker at kunne. Ønsker du at være en ynkelig efterligning af den styrke, du er blevet født med, så vær det. Men ønsker du mere af livet? Så jagt det. Stop med at være bange. Træf dine egne valg. Tag dit liv tilbage."

Bogen er skrevet af K.L.Berger og udgivet på Forlaget DreamLitt. Den kan købes hos landets boghandlere til 299 kr. 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Ingen kommentarer: