fredag den 10. august 2018

Anmeldelse af Bødlens værksted

Bagsiden fortæller:
FBI-agent Barret er højgravid, da hun bliver kaldt ud til et rædselsvækkende syn. Tre familier er blevet myrdet, og morderen har udført sit håndværk med stor præcision og tålmodighed. Sporene fører Smokey ind i et rædselskabinet. Der indeholder ubegribelige dimensioner af ondskab. Snart står Smokey ansigt til ansigt med en torturbøddel, der finder stort nydelse i udførelsen af sit håndværk. Og han er ikke alene.
















Anmeldelse:
På trods af at jeg i over 2 1/2 år ikke har anmeldt bøger for nogen forlag, men kun for mig selv, og en enkelt forfatter, så blev jeg glædeligt overrasket over at Forlaget Turbulenz skrev til mig om jeg havde lyst til at læse den nye Cody McFadyen bog som er femte bog i serien om Smokey Barrett.

Jeg er og har lige siden den første bog Dødens Ansigt væren en meget stor fan af Cody's Smokey Barrett bøger og de har aldrig svigtet mig i død, blod, vold og det at vores kære heltinde ikke er fredet, men også kan blive fanget og mishandlet. Ja jeg ved godt det er underligt at have det på den måde, men det er sq fedt at hovedpersonen ikke er en eller anden som der ikke kan gøres skade på.

Bogen er delt op i tre dele og det virker på mig såån en lille smule underligt. For sådanne plejer bøgerne ikke at være opdelt. Har svært ved at gennemskue hvad pointen er og om der er en pointe.

Den første del hedder FØDSEL og kaster os hovedkuls ind i en drabelig sag med tre familier der er myrdet og som ligger udstillet i hvert deres hjem ikke lang fra hinanden. Som bagsiden fortæller så er det en højgravid Smokey Barrett der ankommer til Colorado sammen med sit team for at begynde arbejdet med at skulle fange en morder.

Det går ikke helt som Smokey og læseren regner med. For lige pludselig er teamet splittet og Smokey forsvinder ned i en kæmpe bunker, bortført af en seriemorder, som er rædselsvækkende og hvor enhver uden en sart mave ikke skal opholde sig. Den første del er super fed og man venter bare på mere af samme skuffe, men ak, her kommer vi så til anden del.

Anden del hedder STILHED og her er Smokey gået fuldstændig ned med flaget. Hun har lukket sig inde i en lille bobel sammen med sin lille familie der nu tæller en nyfødt søn. Denne her del er virkelig laaaaangsom og kedelig med kedelig på. Hold da helt op hvor blev jeg overrasket over at forfatteren har skulle skulle skrive denne del. Også selv om Smokey og hendes familie har været udsat for angreb så retfærdiggør det ikke at denne del af bogen skulle med.

Tredje del hedder TALE og her er Smokey kommet tilbage i en nyere og måske mere stærk og stædig udgave, men hun er stadig ikke helt sig selv. Denne del er hele opklarings arbejdet. Her snakkes en masse og der vendes en masse masse sten før man tilfældig falder over noget som hurtigt opklarer det der skete i del et. Lidt for nemt efter min mening.

Smokey har ikke kun at gøre med én seriemorder, nej hun har at gøre med flere som har penge og indflydelse og som ikke går af vejen for at bruge ufine metoder. De vil hellere end gerne have Smokey ned med nakken og går derfor efter dem som hun elsker. I den forbindelse så er denne her bog ikke slutningen på sagen. Den fortsætter og det bliver spændende at se hvad der sker i næste bog.

Alt i alt så sidder jeg lidt med en ærgerlig fornemmelse efter at have læst bogen. For første del var hæsblæsende og lige det vi godt kan lide ved Cody McFadyen, mens resten var ligegyldigt pladder som han godt kunne have undværet.

Bogen er som sagt skrevet af Cody McFadyen og udgivet på Forlaget Turbulenz. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 2/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Ingen kommentarer: