fredag den 13. juli 2018

Anmeldelse af De Ualmindelige - Den bøjede mønt

Bagsiden fortæller:
Dyk ned i en magisk verden under Londons gader, hvor intet er, som det ser ud...

Da Ivy og hendes storebror Seb finder deres bedstemors hus endevendt, kan de slet ikke forestille sig, hvad der venter dem. En svævende fjer har skrevet en ildevarslende besked på væggen, og snart er de to søskende viklet ind i et hæsblæsende eventyr dybt under Londons gader, i den mystiske by Lundinor, hvor almindelige ting har magiske kræfter.

Men hvor der er store kræfter på spil, lurer der ofte ondskab, og nu må Ivy og Seb finde til bunds i en gammel familiehemmelighed - før det er for sent...











Anmeldelse:
Jeg havde faktisk glædet mig en hel del til at læse denne her ualmindelige roste børne/ungdomsbog fra Jennifer Bell.. I starten så virker den da også som om den vil blive en god læseoplevelse, men des længere hen i bogen jeg kom des mere overrasket blev jeg over at magi i hverdagsting kan bruges på mange forskellige måder. Selv om det på en måde faktisk linker ret meget til Harry Potter universet. Alt for meget efter min mening.

Der er nogle af termerne og den måde tingene bliver gjort på som gør at jeg desværre straks blev en af de læsere der straks tænke "Eii nu stopper hun med at stjæle fra J.K.Rowling. Hun må da have selv kunne have fundet på noget bedre end den her omskrivning."

Nu er det ikke fordi jeg har en dårlig dag eller noget. Nej jeg har faktisk gået og tænkt meget over anmeldelsen på denne her bog i rigtig lang tid. Bogen er for voksne og barnlige sjæle ret let læst. Det tog mig kun to dage på langs med en dårlig lænd der nægtede mig at bevæge mig. Hvis jeg skal være ærlig så kunne det godt have taget mig en dags tid, men lad nu det ligge.

Jeg ved godt at det er svært at finde på nye historier om magi efter at J.K.Rowling har domineret markedet i godt og vel 20 år. Og at man skal klatre ned fra sin høje hest og nyde de forsøg der bliver gjort på at skrive gode nye børnebøger. Jeg blev da også underholdt det meste af tiden, så helt dårlig var bogen ikke.

Så derfor prøver jeg at tage de positive briller på i resten af anmeldelsen, det kommer dog ikke så meget til at ændre på mine stjerner til sidst for jeg føler stadig lidt at bogen er en wannabe til ham den bebrillede troldmand og hans venner.

Historien foregår under Londons gader med et folk som bruger varmegrader til at handle dagligdagsting som har magiske evner. Ivy og hendes bror Sep bliver draget ind i et vildt eventyr da deres bedstemor kommer til skade og ender på sygehuset.

Lige pludselig er der nogle fremmede mennesker som vil have fat i bedstemoderen og børnene og de flygter ved hjælp fra en tyv ved navn Valian som kan få dem væk fra nogle politifolk der hedder undergardister. De er meget interesseret i at opklare hvad der skete på den tolvte nat for 40 år siden med familien Wrench fra Lundinor.

Ivy, Sep og Valian trævler langsomt historien op om hvad der skete og hvorfor bedstemoderen forsvandt til London uden noget spor. Igennem efterforskningen finder Ivy også ud af sandheder om sig selv og sin familie som hun nok havde ønsket ikke at vide. Men sådanne er det med
hemmeligheder, det er ikke altid de forbliver skjult.

Valian har også en historie som bliver berørt kort i bogen og jeg håber lidt at vi kommer den nærmere i bog to som allerede nu står på boghandlerenes hylder. Den virker sørgmodig og måske ikke med den gode slutning til sidst.

Min anbefaling til andre der skal læse denne historie er at I skal tage bogen for det den er, en god historie med magi. Lad være med at tænke Harry Potter og bare nyde at her er en historie hvor magien bliver brugt på andre måder.

Bogen er skrevet af Jennifer Bell og er udgivet på Forlaget Høst & Søn. Bogen kan købes hos landets boghandlere til 199,95 kr. 2/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: