onsdag den 27. december 2017

Anmeldelse af Støvets Land

Bagsiden fortæller:
Shilla er undsluppet Dødsriget, men prisen for at blande sig i præsternes rænker har været høj.

Hendes bedste ven er tvunget til at tjene dødsguden, hun har mistet sin bedstefar, og den hadefulde Vendor har forfulgt hende  til De levendes Land - nu som et hævngerrigt spøgelse.

Shilla ønsker bare at leve i fred, men hun sidder med nøglen til efterlivets hemmeligheder, og hendes rolle er langt fra færdigspillet.














Anmeldelse:
Så blev jeg endelig færdig med den sidste bog om Shilla og hendes oplevelser i Støvets Land. Det har været noget af en rejse, men hold nu fast hvor har Mette Finderup gjort et godt stykke arbejde. Jeg har på intet tidspunkt kedet mig eller haft lyst til at aflevere bogen på biblioteket før tid. Tværdigmod så har jeg kæmpet mod afleveringsfristen på grund af julen.

Shilla har det ikke nemt efter hun er kommet tilbage til De Levendes Land. Hun er skarpt forfulgt af et meget vredt og morderisk spøgelse ved navn Vendor. Han vil meget meget gerne have fat i vores heltinde for at rive hende i småstykker, så hun selv kan føle på egen krop hvad det vil sige at blive forrådt og flået.

På trods af at hun gerne vil været i fred og leve sit liv stille og roligt uden at være nogen til besvær, så bliver Shilla alligevelle kastet ud i en mission som sårsøsteren Atla og den onde præst Mester Gilius planlæger..

De vil sende hende tilbage til dødsriget som død for at afslører dødsguden, som en ganske almindelig menneskelig præst ved navn Piræus, der i lidt over 400 år er blevet tilbedt som gud i sit eget lille hjørne af en parallelverden som egentlig kun var til præster.

Men Shilla nægter og kæmper sig fri fra det overfald som Vendor får lov til at udføre. Hun gemmer sig og dør uden at blive fundet af de to mennesker der har iscenesat hendes død. Hun bliver nu ført til Støvets Land som er det oprindelige dødsrige og her møder hun hele sin slægt, inklusiv sin far, som har samlet sig for at se hvem der er på vej og for at fejre at hun er ankommet.

Det er også her hun møder den rigtig Dødsgud og han er ikke lige det som Shilla havde regnet med. Han er en fjollet festivrig gud der elsker at morer sig. Han har ingen ide og hvad den falske dødsgud Piræus har gang i og det interesserer han ikke synderligt for de har lavet en pagt som han ikke kan bryde. Han må ikke komme i Tempelbyen uanset hvad.

Men Shilla får overtalt ham til at tage med til Tempelbyen for at vise ham hvor galt fat det hele er og for at forene sine forældre. De finder hendes bedstefars lig som han bruger som vært. Til at starte med tager de ned til Shillas mor og bedstemor og bor der, men med tiden så ændre tingene sig.

Deres tilstedeværelse fører til farlige situationer som gør at de har brug for nogen de kan stole på for de er jaget vildt og her kommer Niro ind i billedet. Han hjælper dem med informationer og når det rigtig spidser til så er han guld værd.

Fjender bliver til venner og gamle magtsyge fjender bliver endnu mere magtsyge ved at få for meget magt. Der krydses klinger og ofres præster til ingen verdens nytte andet en magi til den falske dødsgud Piræus og menneskelighed til den rigtige Dødsgud. Resten må du læse dig til for det er synd at ødelægge en fremragende slutning.

Jeg er vild med hvordan Støvets Land er med landsbyer hvor ens slægter bor og venter på at man kommer hjem til dem. At det er stort og uendeligt. At man i døden ikke er alene. Det har krævet en speciel slags for fantasi at udtænke dette her plot. Og den fantasi har Mette Finderup.

Det er synd at bogen er udsolgt for jeg er næsten sikker på at den sagtens stadig kunne sælge. Specielt i disse her tider hvor der er andre forfattere som også beskæftiger sig med dødsriget, engle, høstere og alt hvad der hører den genrer til. Måske skulle man genoverveje at genoptrykke bøgerne så de kunne komme ud til det brede publikum der elsker denne slags fantasy.

Bogen er som sagt skrevet af Mette Finderup og udgivet på Forlaget Phabel/Artpeople. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket. 5/5 stjerner. Lånt på biblioteket.

Ingen kommentarer: