Da min mor blev syg i november var hun i gang med at strikke firkanter til et tæppe til ham den dejlige fordi hun ville overraske ham. Da hun døde spurgte jeg min far om jeg måtte tage dem med hjem og fortsætte hvor hun slap så tæppet kunne blive færdigt. Det fik jeg lov til. Også selv om jeg ikke har strikket i over 30 år.
Så nu sidder jeg og surfer rundt på det store internet efter blogs og på youtube efter videoer som kan fortælle mig alle de gængse almindelige tricks til det at strikke. Det har været noget af en rejse og noget af en øjenåbner for mig. For hold da op hvor er der meget forskelligt grej og endnu flere måder at strikke på end jeg havde troet.
Startede lidt op med at ville stikke mit eget halstørklæde og her tror jeg nok jeg lavede min første rigtig fejl, nemlig at slå alt for mange masker op (synes ikke 50 lød af meget, men det bliver et kæmpe halstørklæde hehe).
Jeg gjorde det for at komme godt i gange og for at finde ud af hvor løst, stramt jeg skulle holde på garnet. Har allerede fundet ud af at jeg slå maskerne en kende for stramt op og det er noget jeg skal øve mig på. Men det kommer med øvelsen har jeg ladet mig fortælle.
Så langt er jeg nået med mit halstørklæde indtil videre :-) Mangler kun 3 nøgler endnu, vist nok... |
For ikke at have mine ny erhvervede strikke- og hækleting liggende i i skuffer og skabe så har jeg lavet mig selv en strikketaske. Fik inspiration via youtube og ebay.co.uk da jeg så hvor nemt det egentlig var at lave en selv i stedet for at købe en til alt for mange penge.
Plus min hjerne en nat gik helt i selvsving og designede på liv og løs så jeg vidste lige nøjagtig hvordan strikketasken skulle se ud da jeg vågnede efter en hård kreativ nat. Herefter måtte jeg en tur til Hasle Stof og Hobby for at købe de fornødenheder som jeg manglede.
Det mundede ud i et uges projekt med en mulepose som jeg har fået og selvvalgt stof som jeg faktisk er helt vild med. Det tog fem knækkede jeans nåle til symaskinen før jeg fik købt nogle læder nåle der kunne sy igennem de tre tykke lag som stikketasken bestod af.
Jeg er helt vild med resultatet for jeg har plads til både strikkepinde og garn (inden i) og til grejet udenpå i de lommer som jeg har syet på. Alle der har set den har været vilde med den og synes at jeg har været helt vild skrap og kreativ med min symaskine.
Forside |
Bagside |
Ny syet mulepose til garn og strikke- og hækletøj |
Inden i med mulepose og påsyet holdere til strikkepindene i begge sider |
Udover min strikketaske så har jeg kreeret en lille mulepose til garn og strikketøj så det ikke bliver beskadiget ved at ligge i bunden hvor strikkepindenes spidser er. Det blev også en rigtig god løsning som jeg er meget meget glad for.
Så alt i alt nu er jeg klar til at strikke og hækle løs. Nu mangler jeg bare at kunne hitte ud af at læse de der strikke-/ hækleopskrifter og det er en videnskab i sig selv. Derfor prøver jeg at læse mig til det, kigge blogs og bruge youtube.
Er da også gået i gang med at prøve at strikke min egen hue i refleksgarn og efter at jeg i går har måtte pille det hele op ca. seks gange så er jeg endelig kommet rigtig i gang uden at have tabt nogle masker. Glæder mig til den bliver færdig så jeg rigtig kan ses ude i trafikken om aftenen og natten :-)
Har da også overvejet om der skulle stikkes et par vanter så jeg har et sæt. Men det må blive når jeg bliver bedre til at læse de der opskrifter. For lige nu er det volapyk når jeg kigger på dem.
Det fede ved at sidde og strikke er at man egentlig bare sidder og lader tankerne fare samtidig med at man selvfølgelig holder øje med at man gør det rigtig og ikke taber nogle masker for det er bare for træls. Men det kan altså også godt være hårdt for ens arme og derfor skal der holdes pauser med mellemrum ellers falder de af i bar smerte.
Strikker du og hvor lang tid har du gjort det??
Hækler du og nyder du det??
Hvad er dit bedste råd til en total newbie udi hækling og strikning??
Nogen gode råd til det at læse en opskrift??
Medic out.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar