søndag den 1. november 2015

Italiensk tomatsuppe a la Ingrid


I torsdags fik jeg rigtig meget lyst til at lave en god sund italiensk suppe da jeg følte mig lidt uoplagt og trængte til at min krop fik tilført en masse gode vitaminer. Nu elsker jeg at lave suppe og prøve mig frem for at finde den rigtige opskrift. Derfor kan denne her godt virke bekendt for nogle da jeg surfede lidt rundt på nettet for at få ideer.

Det gode ved suppen er at den er mega let at lave og der er ikke så mange trin i den så alle kan faktisk lave den plus man kan variere grøntsagerne til dem man bedst kan lide. Ham den dejlige syntes den var så god at han tog hele 6 gange af den.

Ingredienser:

4 stk forårsløg
2 spsk olivenolie
2 stk porre
1 stk løg
140 g tomatpure
2 stk kartofler
2 stk flåede tomater i dåse
250 dl madlavningsfløde
1 liter grøntsags bouillon
3 stk tørred chili eller 1-2 friske chili, gerne med kerner
1-2 stk gulerødder

Bacon i tern
Flute

Fremgangsmåde:

Hak løg, porrer og forårsløg. Put dem i en gryde og sauter dem ved lav varme i olivenolien indtil de bliver bløde.

Riv gulerødderne og kartoflerne og kom dem i gryden. Sauter videre i 5 minutter.

Kom bouillonen, tomatpure, flåede tomater og chili ned til grøntsagerne.

Lad suppen simre i 20 minutter. Stavblend den til en cremet konsistens. Tilsæt fløden.

Smag til med salt, peber og timian.

Steg bacon og læg det i en skål så man drysse det ud over den færdige suppe.

Serveres også med flute fra ovnen.

Enjoy :-)

Medic out.

Ingen kommentarer: