onsdag den 7. oktober 2015

Christel Marott udstilling


Søndag tog jeg blandt andet en tur til Aarsdale da en flink dame kom forbi arbejdet lørdag og fortalte os at hun den dag ville udstille sin samling af Christel Marott illustrationer i Aarsdalehuset. Det lød rigtig spændende og jeg synes det var en god ide at tage forbi og se hvad det var for noget.

Det viste sig at være en rigtig god oplevelse for jeg fandt ud af at Christel Marott var hende der har illustreret mange af de bøger der hedder Puk af Lisbeth Werner. Hun var virkelig talentfuld og jeg må sige at det at se hendes illustrationer i alle afskygninger var en oplevelse.

Noget af oplevelsen var også at der begyndte at komme rigtig mange mennesker mens jeg var der og der blev snakket i stor stil om illustrationerne, hvor man havde set dem første gang og om man selv havde ejet dem. Det var en gåtur ned af mindernes gade for rigtig mange gæster.













Hende der har samlingen hedder Christell Clausen og hun gik rundt mellem gæsterne og snakkede med alle der havde spørgsmål. Jeg fik hende til at stille op til et billede med en bog efter eget valg.


Alt i alt en rigtig hyggelig måde at bruge den første del af min søndag i Aarsdale og det er ikke sidste gang jeg begiver ud på øen for at se en udstilling af en herboende bornholmer.

Medic out.

Ingen kommentarer: