mandag den 12. oktober 2015

Anmeldelse af Joyland

Bagsiden fortæller:
Devin Jones ser tilbage på den periode, hvor han som 21-årig arbejdede i forlystelsesparken, Joyland. Han havde været en usikker og ensom ung mand med et knust hjerte, som havde fået job i et middelmådigt tivoli med en hjemsøgt forlystelse. Et uopklaret mord var nemlig engang blevet begået i selvsamme tivoli. I Kings hånd er det en nervepirrende cocktail.

Ordene på facaden af Spøgelseshuset i Joyland kunne også stå på siden af denne bog: "Kom indenfor hvis du tør". Man træder indenfor med bævende knæ, og man træder ud med nedbidte negle. Men også varm om hjertet og rørt. Kings univers er på én gang uforudsigeligt og genkendeligt - og gennemsyret af spænding.








Anmeldelse:
Nu er jeg en okaye habil Stephen King fan, var en overgang en mega stor Stephen King fan da jeg var yngre, men det ændrede sig med tiden da der kom andre forfattere og mine interesser for krimi blev større.

Denne her bog er en pudseløjerlig bog for den indeholder ikke al det gys som jeg plejer at forbinde med Hr. Kings forfatterskab. Men den er varm og suger dig ind til sig. Den har en historie den gerne vil fortælle og som udfolder sig side for side.

Historien er fortalt af en ældre mand som ser tilbage på sin sommer som 21-årig med et knust hjerte der tager sommerarbejde i en nedslidt forlystelsespark som hedder Joyland. Her møder han venner for livet og en mor og søn som bor alene i et victoriansk hus ved havet.

Drengen Mike Ross har en afgørende indflydelse på Devin Jones og de bliver gode venner på trods af moderen ikke er helt med på den til at starte med. Mike Ross kan noget som andre børn ikke kan, men han er så heller ikke som almindelige børn. Han er syg og sidder i kørestol.

Det hele handler om et fire år gammelt mord som Devin Jones prøver at opklare med hjælp fra hans veninde fra forlystelsesparken Erin Cook . Grunden er at det kvindelige offer hjemsøger Horrorhuset efter hun blev myrdet derinde og smidt ud til siden som et stykke affald.

Jeg blev en smule overrasket over hvem morderen var og vil selvfølgelig ikke afsløre noget som helst om hvad der sker når det bliver fortalt. Vil dog sige at jeg faktisk rigtig godt kunne lide den måde som Hr. King har beskrevet forløbet og man kan glæde sig til en tur i Hjulet.

Bogen er som sagt skrevet af Stephen King. Den er udgivet på Forlaget Hr. Ferdinand. Den kan købes i landets boghandlere til 299,95 kr. 3/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.

1 kommentar:

Piskeriset sagde ...

Varm er det helt rigtige ord. Der er noget afdæmpet og alligevel livsbekræftende over den historie :-)

Mvh.
Den lille Bogblog