torsdag den 27. august 2015

Anmeldelse af Løbende tjener

Bagsiden fortæller:
Frans Jensen har skabt en milliardforretning med sine designersmykker. Efter en omfattende sag om ophavsretten findes den ene af de involverede parter myrdet på makaber vis, og jagten begynder på en skånselsløs morder.

I spidsen for efterforskningen står den erfarne Roland Triel fra Politigården i København.

Triel lider under en personlig tragedie. For få år siden blev hans kone brutalt myrdet i deres hjem og hans 13 årige datter mishandlet. Sagen er aldrig blevet opklaret, og Triel er besat af tanken om at finde den skyldige.

Midt i arbejdet med den aktuelle drabssag giver Triels kones morder uventet livstegn fra sig. Efterforskningslederen hvirvles nu ind i et mørk psykologisk spil med den forbryder, han vil gøre alt for at fange.







Anmeldelse:
Jeg har for meget længe siden læst nogle af Dennis Jürgensens ungdomsbøger og de var god underholdning. Derfor blev jeg lidt interesseret da jeg sidste år opdagede at han havde valgt at skrive en krimi til voksne.

Det er en stor moppedreng på 490 sider. Den har en ret fed forside som henviser til den skov hvor Frans Jessen og hans hund møders deres skæbne plus de billedlotteri brikker som efterforskningsleder ved Københavns Politi Roland Triel har modtaget fra sin kones brutale morder.

Bogen kedede mig på intet tidspunkt, den er opbygget som en god gedin krimi med to sideløbende historier. Den er skrevet efter en stilsikker dansk krimi-opskrift som mange andre danske forfattere bruger. Kunne måske godt have brugt lidt nyskabelse i den forbindelse.

Den omhandler de brutale mord på Frans Jessens tidligere venner begået af en hensynløs morder der er som et spøgelse og som er svær at finde og fange og så Triels efterforskning af hans egen families tragedie der kostede hans kone livet og hans datter Andrea en liv på en institution.

Jeg blev lidt overrasket hen mod slutningen da jeg fandt ud af hvem morderen var og hvorfor han gjorde det han gjorde og hvordan han gjorde det. Kunne slet ikke gætte hvem det var og hvordan han kunne opnå det han opnåede. Det var meget opfindsomt. Et godt plot.

Dennis Jürgensen lægger ikke fingerene imellem når han beskriver hvordan mordene bliver begået ned til sidste bloddryppende dråbe. Det fik mig til at hænge på for jeg synes det var super godt skrevet.

Triels egen tragiske historie med en myrdet kone og en mishandlet datter der nu bor på en institution er rørende og man føler virkelig hans sorg og frustration over sagen samtidig med at han opklarer Knoglebrækker-sagen.

Sidder faktisk og glæder mig til bind to som kommer til at hedder "Dansende Røde Bjørne". Den udkommer i følge Facebook siden den 5. november på Forlaget Tellerup. Lige op til BogForum :-)

Bogen er som sagt skrevet af Dennis Jürgensen og udgivet på Forlaget Tellerup. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 3/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Ingen kommentarer: