søndag den 26. juli 2015

Anmeldelse af Eventyrbogen

Bagsiden fortæller:
"Eventyrbogen" indeholder 25 af de allerbedste, klassiske eventyr.
Her er både de meget kendte som "Snehvide", "Hans og Grete" og "De tre Bukke Bruse" samt de lidt mindre kendte som "Prinsessen på glasbjerget", "Drengen, der ville lære frygten at kende" og "Soria Moria slot".
Alle eventyrerne er genfortalt af Peter Madsen i deres fulde længde og nænsomt bearbejdet i en moderne sprogtone med afsæt i særligt Perraults, brødrene Grimms, Asbjørnsen og Moes samt Svend Grundtvigs udgaver af de elskede folkefortællinger.
Bogen er gennemillustreret med 175 store farveillustrationer af forfatteren.
Peter Madsen er blandt meget andet kendt for tegneserierne "Valhalla" og "Menneskesønnen" samt den nyligt udgivne billedbogsserie "Troldeliv".







Anmeldelse:
Jeg brugte lørdagen i selskab med Peter Madsen og Eventyrbogen i kælderen med en god kop te mens det var et værre vejr her på Bornholm. Det har jeg ikke fortrudt. Sikke dog en dejlig oplevelse at blive transporteret væk til folkefortællingernes verden.

Havde faktisk helt glemt hvor meget jeg nyder et godt eventyr indtil jeg satte mig ned med bogen. Det på trods af at nogen af dem lignede hinanden med med andre navne. Peter Madsen giver dem virkelig liv og man suges ind i bogen til fjerne egne i fantasiens verden.

Illustrationerne er fantastiske at jeg brugte flere minutter på hver for at beundre dem og studere dem ned til mindste detalje. De passer så godt til bogen og hvis man har børn som man læser op for så vil der helt sikkert blive brugt tid på at studere dem og snakke om dem.

"Drengen, der ville lære frygten at kende"

"Askepot"

"Den tapre skrædder"

"Lillekort"

Som der står bag på bogen så indeholder den også nogle af de mindre kendte folkeeventyr og det giver bogen et virkelig suverænt flot præg. Det er vigtigt at vi ikke glemmer de eventyr og kun husker H.C.Andersen og Brødrene Grimm for deres fortællinger. De andre har også plads i vores fælles fortælle-verden uanset hvem det har forfattet dem.

Alt i alt så kan jeg anbefale denne her bog til små som store uanset aldersgruppe. Den er ren nydelse at læse. Det kan godt være den er lidt stor og uhandy, men det gør ikke noget for det ville være synd hvis den var mindre pga illustrationerne. Den burde stå på hylden i ethvert dansk hjem.

Bogen er som sagt skrevet og illustreret af Peter Madsen. Den er udgivet på Forlaget Alvilda. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.

2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jeg ELSKER Peter Madsens tegninger! Og denne bog står meget højt på min ønskeseddel (hvis jeg ikke får den til jul, bliver jeg nødt til at købe den til mig selv :-D).

Bachs Bøger sagde ...

Peter Madsens´ Valhalla tegneserier står meget højt på min ønskeseddel. Jeg elsker hans detaljerige og overvældende tegninger. Min datter på 6 år elsker at få læst højt fra Eventyrbogen, som vi vender tilbage til igen og igen:)