søndag den 21. juni 2015

Det der med grønne fingre...

Har jeg jo altid sagt at jeg ikke rigtig har, men det er åbnebart noget man kan lære for i øjeblikket har vi grønne planter stående i gården som trives og som ikke er bukket under for min uvidenhed angående det at have "have".

For halvanden måned siden omkring den 13-15 maj så mit forsøg på at plante ting sådanne her ud:







Har plantet 3 jordbærplanter, 1 citron-melisse og en citron-basilikum plus lidt blomster, vilde blomster og løvemund, i den anden side af baljen. Fik dog af vide dagen efter at jeg skulle plante min citron-melisse i en krukke for sig selv for ellers så ville den overtage hele baljen og kvæle alt andet.

Som sagt så gjort. Den fik sin egen krukke at stå i og jeg drog ud for at finde noget andet til baljen. Mit held var at jeg fandt en citron-oregano som jeg så plantede i stedet. men men men den der citron basilikum gik langsomt ud og så måtte jeg jo prøve at finde på noget andet.

Citron-melisse

Jeg tog på tur til plantecenteret og fandt en citron-basilikum og en estragon som jeg såede i stedet for den plante der gik ud. De to krydderurter som jeg plantede er rigtig længe om at komme op og jeg går og håber på at de snart kommer frem. Ellers så må jeg jo prøve noget andet næste år.

Vi satte også vores chili-planter og Jalapeño ud og måtte sande at det simpelthen var alt for tidligt og koldt i vejret for de gik næsten i hi, desværre.

Jalapeñoen var rigtig flot og busket da den blev sat ud og nu så har den desværre tabt alle bladene og ved ikke rigtig om den har lyst til at leve mere selv om den står varmt og har masser af frugter.

Vores chili-planter fik som sagt kulde og deres udvikling blev sat tilbage en måned så nu må vi se om der kommer chili til os i år. Der er dog kommet blomster på en af chili-planterne og nogle af de andre har knopper på så vi krydser fingre for at der snart sker noget.

Chili

Jalapeño

Fik også nogle tomatplanter af en god veninde og de var ikke særlig store og jeg var lidt betænkelig for hvad nu hvis jeg slog dem ihjel når jeg intet vidste om plantepleje. De blev plantet ud i hver sin potte og har fået sol og vand og har vokset sig rigtig store på trods af at de også blev sat ud for tidligt.

Tomat i forgrunden

Har siden den 1. juni kunne høste 3 stilke rabarber fra den rabarber plante som jeg plantede sidste år. De er blevet ordnet og lagt i fryseren til senere brug. Har kun en stilk tilbage i krukken og håber da på at min plante vil give mig nogle flere i løbet af sommeren.

Rabarber

I dag mens der var skybrud så tog jeg kameraet med ud og fik taget nogle nye billeder af krukkerne og baljen for at vise hvordan det hele ser ud nu. Tænkte at det ville være lidt interessant at vise hvordan det hele har udviklet sig siden jeg startede med at prøve at få grønne fingre :-)

Tomat

Tomat

Chili

Jalapeño

Høstet citron-oregano

Høstet citron-melisse

Balje med blomster, citron-oregano, jordbærplanter mm. og citron-melisse i sin krukke.

Citron-melisse i krukken, rabarber og ærteblomster

Jeg er faktisk lidt stolt af at alle planter trives og ikke har bukket under for min uvidenhed. Med lidt vand, sol, gødning og kærlighed så ser det ud til de er ved godt mod og overlever.

Har fundet ud af at det faktisk er meget sjovt at gå og nusse omkring planterne og få jord på fingerne og se hvad jorden kan frembringe af et lille frø og hvor meget udbytte der er når den tid kommer. Er ikke blevet den vilde have fanatiker, men er nået til en hobby-niveau hvor jeg selv kan være med.

Er du have interesseret?
Har du grønne fingre eller gider du ikke beskæftige dig med det?
Har du en lille gård hvor du har krukker med alt mellem himmel og jord?
Eller bor du i lejlighed og kan ikke have krukker stående?

Medic out.

Ingen kommentarer: