mandag den 2. marts 2015

Anmeldelse af Kvinderne i Kabul

Bagsiden fortæller:
Da Taliban faldt i 2001, tog Deborah Rodriguez fra Michigan til Afghanistan med en gruppe nødhjælpsarbejdere. I sin egenskab som frisør var det svært for hende at udrette noget i det borgerkrigshærgede land blandt læger og sygeplejersker, som alle havde veldefinerede arbejdsområder - troede hun.

For hun kom hurtigt i kontakt med de afghanske kvinder, og da rygtet og hendes profession bredte sig, stillede alle sig op i køen: Vesterlændinge, som trængte til en klipning og afghanske kvinder, der havde en lang stolt tradtiton for at drive deres egen skønhedssaloner. Og deraf opstod ideen til the Kabul Beauty School, en kombineret skønhedssalon og kosmetologskole. Rodriguez åbnede i 2002 den første skønhedssalon i Kabul, hvor lokale kvinder kunne blive uddannet som kosmetologer - et erhverv, der er et af de ganske få, som afghanske kvinder kan ernære sig ved.

Bogen er en række fortællinger om kvinderne fra skolen: den nygifte, som fingerer, at hun stadig er jomfru, den 12 årige, der bliver bortgiftet, så familienkan indløse sin gæld, den lægeuddannede, der ikke har været uden for sit hus i 30 år. Alle kvinderne har hver deres unikke historie, og på the Kabul Beauty School folder de dem ud mellem hårnåle, affarvningsmidler og høj latter.


Anmeldelse:
Jeg kan godt lide at læse bøger om mennesker som gør en forskel og derfor dropper deres liv og prøver at hjælpe andre i fremmede lande. Det er flot og imponerende at de vil sætte deres eget liv på pause og på spil for at hjælpe mennesker i nød.

Deborah Rodriguez er en kvinde som har hjertet med når hun tager til Afghanistans hovedstad Kabul for at hjælpe en befolkning efter et terrorregime som har undertrykket befolkningen. Hun tænker slet ikke over hvad hun som frisør kan gøre for at hjælpe. Hun tager kurser i nødhjælp og katastrofehjælp og begiver ud på en rejse der ender med at ændre hendes liv.

Da det rygtes at hun er frisør så strømmer der lige pludselig kunder til det pensionat hvor hun bor for at få ordnet hår. Det er alle former for mennesker som desperat har brug for lidt skønhedspleje i et krigshærget land. Her finder Deborah sit kald.

At åbne en skønhedssalon og give de afghanske kvinder en mulighed for at tjene penge så de ikke er afhængige af deres mænd. At lære kvinderne nye metoder og måder at klippe hår, farve det og lægge makeup. Plus meget meget andet. The Kabul Beauty School åbner og er en mega succes.

Deborah bliver gift med en afghansk forretningsmand der hedder Sam på trods af at han kan meget lidt engelsk og hun kan meget lidt dari. Arrangementet kommer i stand fordi nogle af hendes venner mener at hun mangler en ægtemand i sit liv i Kabul.

Lige netop med det der at kunne tale lokalsproget, så synes jeg ikke det virker som om hun tager sig tid til at lære det. Og skal i stedet regne med at have folk med som tolk når hun skal snakke med alle de afghanere som hun møder på sin vej der ikke kan engelsk.

Igennem hele bogen møder man fantastisk kvindelige afghanske personligheder. De har alle sammen en historie at fortæller og nogen af dem er mere grumme end den første du læste om. Mændene i deres liv giver ikke fem potter pis for deres kvinder og mange gange så står ægteskabet på vold, indespærring og andre grusomheder.

Det var hård læsning. Mange af disse her mænd lever i en middelalderlig tro om hvordan kvinderne skal tugtes og føde dem sønner til at bringe familien stolthed. Kvinderne i bogen har mod og dem der er elever på skolen får på en eller anden måde mændene i deres liv til at give dem lov til at få en uddannelse som frisør og kosmetolog så de kan forsørge familien når manden ikke kan pga arbejdsløshed.

Det eneste der virkelig mangler i denne her bog er billeder af Kabul, af skønhedssalonen, af Afghanistan. Det ville helt sikkert have klædt bogen utrolig meget i stedet for en bar bog kun med tekst. Det er også derfor jeg ikke kan give den de fulde 5 stjerner.

Bogen er som sagt skrevet af Deborah Rodriguez. Den er udgivet på Forlaget Lindhardt og Ringhof, men er desværre udsolgt fra forlaget. 4/5 stjerner. Fra bogvæggen.

2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Det lyder som en ret spændende bog. Den er straks skrevet bag øret :-)

Mvh.
Den lille Bogblog

Medic sagde ...

Den er rigtig god. Håber du kan finde den antikvarisk :-)