søndag den 8. februar 2015

Ekkodalen


I fredags var det en rigtig flot dag med solskin og vindstille her på Bornholm. Jeg bestemte mig for at køre en tur ud i det blå for at lære vejene lidt bedre at kende da det jo er noget der skal jo læres inden vi bliver invaderet af turisterne.

Har heldigvis et lille fikst Kraks Kort over Bornholm liggende i bilen hvis jeg nu skulle fare vild og et par guide bøger der kan hjælpe mig med inspiration til besøg på spændende steder. For dem er der mange af her på øen, hvis bare man ved hvor man kan finde dem.

Ville egentlig have besøgt stedet i Almindingen hvor vores berømte europæiske bisonokser har en kæmpe indhegning at hygge sig i. Men kunne ikke huske vejen og var ret usikker på hvor jeg skulle dreje da jeg endelig kom ind i Almindingen.

Derfor bestemte jeg mig for at prøve at finde Ekkodalen i stedet og se hvordan der så ud efter vi havde fået sne i sidste uge. Jeg blev faktisk rigtig overrasket for hele sprækkedalen var dækket af et fint tykt lag sne som lyste flot op i solskinnet.

Ekkodalen er en sprækkedal som er den største på øen og den strækker sig 2 km igennem Almindingen som ligger midt på øen. Her kan man hvis man er heldig få "Møller" til at blive til "Øller" der hvor H.C. Ørsteds kilde er. Ca 20 meter fra indgangen, men man kan også gå en tur og nyde stilheden og den smukke natur.

I Ekkodalen finder du en næsten 200 år gammel fredet skov samt bl.a. masser af Liljekonvaller omkring pinse. De meget stejle klipper langs Ekkodalens ene side kaldes "Styrtebakkerne" - eller oprindeligt "Stortebakkene", som er et gammelt bornholmsk udtryk for en brat, lodret klippevæg.

Man sørge for at have fornuftigt sko og tøj på når man begiver sig ind i skoven og op af de nedfaldne klippestykker. Der er en rund gul prik som viser dig vej og du kan bruge den til at komme til Dronningestolen og til Rytterknægten.





Jeg elsker at gå tur i Ekkodalen og i skoven omkring den for der er så stille og smukt. Du kan slet ikke høre biler eller noget andet. Kun at det pusler omkring dig med liv. Hvad enten det er små dyr eller fugle der skal gøre opmærksom på sig selv i træerne.

For et natur og ude menneske som jeg nu er, så sætter jeg rigtig meget pris på den fordybelse jeg kan bruge skoven til uden at blive forstyrret af unødig støj fra biler, busser og lastbiler. På Sjælland kan det godt være svært at få lov til at være alene i skoven uden den tilhørende støj fra motorkøretøjer.

Så jeg priser mig heldig ved at kunne køre mig en tur og opleve naturen som den skal opleves. I stilhed uden andre forstyrrelser end de dyr og mennesker der nu en gang kommer forbi mig på stien og som fortoner sig når jeg fortsætter min vandring.


Medic out.

Ingen kommentarer: