mandag den 16. februar 2015

Chili spirer godt på vej


Prøv lige at se vores små fine chili spirer. Sidste år havde vi ikke held med vores chili-dyrkning, men i år skulle det altså lykkedes for os bestemte vi.

Den første gang vi såede vores chilifrø der skete der ikke rigtig noget også selv om vi faktisk gjorde lige som den første gang, hvor vi fik 21 planter til vores chilifarm. Fik dog et råd fra en pige jeg kender her på øen om at vi skulle sætte vores spirerbakke ned til vores brændeovn.

Det gjorde vi og de sidste par dag har det piplet frem med chilispirer. Den ene hvor der er fire i er vi lidt spændte på, for ham den dejlige såede 2 nye frø ned i hver efter første gang mislykkedes og fik vist nok smidt den første seddel ud hvor der stod hvad der var i lige nøjagtig var sået der.

Vi har sået 4 forskellige sorter i år, Explosive Ember, Citron Chili, Bhut Jolokia Chocolate og Bhut Orange Copenhagen. Den eneste der ikke er kommet frem endnu er dog Bhut Jolokia Chocolate. Vi håber dog stadig på den har lyst til at give os bare en lille plante, men nu må vi se :-)

Men men men vi er på vej og glæder os til en skøn chilisæson á 2015.

Dyrker du chili?
Hvor mange sorter har du sået til dette års chilisæson?
Er der nogen speciel chili du bedst kan lide??

Medic out.


Ingen kommentarer: