søndag den 21. december 2014

Julegaver fra Juleaften nr. 1

Jeg fik en masse dejlige julegaver i går aftes da vi holdte "Juleaften" sammen med drengene og mine svigerforældre. Det var en rigtig god aften med masser af mad (lavet af ham den dejlige), snak og hygge. Vi fik ingen dessert da alle var alt for mætte efter maden og drengene var mere interesseret i at få deres gaver.

Jeg fik den nok flotteste elefant som den mellemste selv havde malet til mig. Som han sagde så kunne han huske at jeg godt kunne lide elefanter og farven blå. Jeg blev meget rørt og den står nu på min sekretær lige uden for vores soveværelse så alle kan se den.


Fra jobbet fik jeg chokolade fra Kjærstrup her på Bornholm. Det er håndlavet og smager fremragende. Udover det fik jeg to bøger som jeg havde ønsket mig: Lars R. Møllers: Tak for turen! og den meget flotte bog: Hæren, 400 års danmarkshistorie. Dem glæder jeg mig til at læse i det nye år.


Af ham den dejlige fik jeg den taske som jeg har ønsket mig i et par år efterhånden. Det er en
5.11. Tactical - Rush 24 på 33 liter designet af den tidligere Navy S.E.A.L Kyle Lamb. Der er så meget plads i den og så er den bare mega fed. Der med fulgte et orange cover til den til når det regner.



Nu behøver jeg ikke bruge min "sportstaske" i olivenfarvet hver gang jeg rejser "over" som vi siger her på Bornholm. Den er nogen gange lidt uhandy og så får man lange arme af at bære på den. Det har min nye rygsæk afhjulpet. Jeg er mega glad og glæder mig til at tage rygsækken i brug :-)

Af mine svigerforældre fik vi to store badehåndklæder og et gavekort til byen hvor vi bor. To skønne gaver som vi nok skal få brugt.

Alt i alt så var det en super dejlig "Juleaften" og vi var alle godt kvæstede da vi gik i seng og mættet af mad, vin og generel hygge og snak. Næste juleaften bliver den 24. december og den glæder jeg mig rigtig meget til :-)

Har du også prøvet at holde 2 separate juleaftner??
Holder du kun en juleaften??
Hvad glæder du dig mest til ved julen??

Medic out. 

Ingen kommentarer: