fredag den 12. december 2014

Anmeldelse af Søsterpagt

Bagsiden fortæller:
Min søsters liv afhænger af, at jeg lærer det her." Jeg ved ikke, hvor Benjamin er," siger jeg til far. Mit blik kravler ind i hans sind, og langsomt bliver hans øjne slørede. Jeg kan mærke hans fornuft, der protesterer. fordi han ved, jeg lyver. "Jeg ved ikke, hvor Benjamin er," gentager jeg og tvinger mig længere ind. Jeg føler, jeg rammer en hinde, men jeg presser mig igennem, og fars modstand bliver svagere og svagere, til den helt forsvinder, og jeg har vundet. Denne evne giver mig en kæmpe magt, der så let kan misbruges, så let kan ødelægge.

Politiet efterforsker Benjamins forsvinden, og der går rygter om mord. Mens Rosa falder mere og mere fra hinanden af skyldfølelse og sorg, er hun og Birke nødt til at lære mere om elverblikket, hvis de skal undgå at blive afsløret. Elverblikket kan nemlig andet og mere end lokke mænd til. Det kan manipulere folks tanker og minder. Men det er svært at lære, vanskeligt at mestre og altid ekstremt farligt at bruge...







Anmeldelse:
Denne her bog kan beskrives med et ord: DRAMA hele vejen igennem. Om ikke på den ene måde så på den anden måde. Der er få pauser til lidt kærlighed og træning af elverblikket ellers så er lovens lange arm i hælene på søstrene Rosa og Birke og deres far.

Der kommer en ny gut til byen som hedder Aske, men han er ikke helt som han udgiver sig for og man kan jo undre sig over den energi som elverfolket bruger på at få søstrene tilbage i folden så de ikke lever ude i den virkelige verden.

Det her er helt sikker mega teenage læsning for det er næsten så godt som diverse serier med kærlighed og hemmeligheder der for guds skyld ikke må komme frem i dagens lys.

Rosa er på en destruktiv kurs af en enorm skyldfølelse og hun udnytter og træner sit elverblik på hankøn som er lette at lokke og måske også lidt stærkere end hende for hun ender med blå mærker overalt på kroppen.

Birke er helt skudt i Malte og hendes forelskelse er virkelig en af de helt store som kun kan ende med et bristet hjerte. Hvis ikke det var fordi jeg vidste at Malte var menneske så ville jeg næsten tro han var elver eller noget ondt som var sendt til byen for at bekæmpe Birkes familie med en effekt han har på pigen.

Åmanden fik lidt mere spillerum i denne her bog og det var faktisk en fed detalje at få lov til at møde ham face to face og se hvad han er for en størrelse og hvad han bruger de gaver til som han får for at beskytte familien mod onde og alt for nysgerrige mennesker + elvere.

Alt i alt så fik jeg de svar jeg havde brug for i bog et om elverblikket, men håber lidt at bog tre ikke kommer til at været et kæmpe drama for det er lidt trættende i længden.

Vil ikke kommer mere ind på historien for så synes jeg at jeg måske siger for meget til nye læsere og det vil være synd. Bogen er stadig velskrevet og flydende. Den er en cliffhanger uden lige for når man har lagt den fra sig så skal man bare have bog tre for at se hvordan det hele ender.

Bogen er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes og udgivet på Forlaget Alvilda. Den kan købes hos landets boghandlere til 199,95 kr. 4/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Ingen kommentarer: