mandag den 13. oktober 2014

Anmeldelse af Venter på solopgang

Bagsiden fortæller:
Suverænt veldrejet roman om en ung mand der trækkes ind i et stort og dødsensfarligt skæbnespil under første verdenskrig.

Wien 1913. Den unge Lysander Rief går gennem byens gader på vej til sit første møde med sin psykiater. I venteværelset møder han en kvinde med bemærkelsesværdige, nøddebrune øjne og en usædvanelig, intens skønhed. Hendes navn er Hettie Bull.

London 1914. Krigen truer og begivenheder i Wien har sat Lysander i en yderst vanskelig situation. Han må opgive at leve et almindeligt liv og kastes ind i efterretningstjenestens farlige spil; en verden af sex, skandaler og spioner hvor grænsen mellem sandhed og bedrag bliver mere og mere sløret dag for dag. Lysander må arbejde med at bryde hemmelige koder, som truer Englands sikkerhed, samtidig med at han må bruge alle sine evner på at forhindre, at den dystre spionverden af mistanke og bedrag invaderer hver krog af hans liv.






Anmeldelse:
Okaye denne her bog har voldt mig kvaler. Hver gang jeg har lagt den fra mig og tænkt "Nu gider jeg ikke læse mere om Lysander Rief's kvaler" så har bogen ligget og blinket til til mig på bordet og sagt "Kom nu, tag mig op og læs videre, jeg lover det kan sagtens betale sig".

Vi følger Lysander Rieft, skuespiller fra London, midlertidig bosat i Wien for at få hjælp til et seksuelt problem af en specialist, som møder den ikke helt raske, men meget tiltrækkende kunstner Hettie Bull.

Hun fordrejer hovedet og en anden legemsdel på ham og kurerer ham på mirakuløs vis med lidt hjælp fra Dr. J. Bensimon. Herefter bliver Lysander hvirvlet ind i en stormende affære som ender med han må forlade Wien med det engelske forsvars hjælp eller så risikere han at blive straffet for en opdigtet sigtelse for voldtægt.

Det engelske forsvar glemmer ikke og snart må Lysander betale sin gæld af ved at træde ind i spion-verdenen for at finde en landsforræder der sender oplysninger til fjenden om alt hvad den engelske hær foretager sig. Her bliver han skudt, såret og efterladt for at være død (en lille sprog misforståelse) inden jagten fortsætter for fuld skrue.

Bogen er velskrevet og den har utrolig mange detaljer med når Lysander/fortælleren/forfatteren skal beskrive et sted eller en følelse som vores helt har. Det er en bog du trevler op for at få historien, ikke en der bare kommer til dig.

Synes dog at der blev brugt alt for meget krudt på Wien historien. Den fylder halvdelen af bogen og når du så kommer til anden halvdel med spioner og forrædere så går det rimelig stærkt med at få den del overstået.

Bogen er skrevet af William Boyd og udgivet på Forlaget Hr.Ferdinand. Den kan købes hos alle landets boghandlere og koster 299,95 kr. 4/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Ingen kommentarer: