fredag den 8. august 2014

Anmeldelse af Mytteri

Bagsiden fortæller:
London 1787. Den fjortenårige John Jacob Turnstile bliver arresteret for lommetyveri. Da han allerede har været i konflikt med loven flere gange, får han et tilbud: han kan enten komme et år i fængsel eller tage med som skibsdreng på en rejse med HMS Bounty. John vælger det sidste, og påmønstrer allerede samme dag som Kaptajn Blighs personlige oppasser.
Bountys mål er Tahiti, hvor skibet skal lastes med brødfrugtsplanter, der derefter skal sejles til De Vestindiske Øer. Rejsen bliver lang og farefuld. Disciplinen er hård, vejret barsk og føden knap, besætningen bliver mere og mere utilfreds og skibets officerer er optaget af indbyrdes magkamp.
Turstile, kaldet Turnip, er den eneste, der oplever kaptajnens sande jeg, og undervejs knytter de et nært venskab. Da Bounty efter endt mission skal forlade Tahiti, bliver det for meget for mandskabet, der har vænnet sig til livet på den blide tropeø, og da Kaptajn Bligh træffer et forkert valg, får det fatale konsekvenser.
Mytteriet på Bounty fandt virelig sted, men i Boynes fortælling ligger sympatien hos Kaptajn Bligh snarere end hos mytteristerne. Turnstile er en troværdig, elskværdig og naiv fortæller, der på rejsen udvikler sig far at vær en rå gadedreng til en ansvarlig og ambitiøs ung mand.



Anmeldelse:
Der er skrevet mange bøger om mytteriet på HMS Bounty og lavet en del film, men denne her bog er anderledes end de fleste. Jeg har haft den liggende i et par år uden rigtig at få den læst, men med Bogchallenge 2014 så er det gjort.

Det der slog mig med det sammen var at forfatteren John Boyne er rigtig god til at sætte sig ind i at lade fortællingen komme fra en 14 årig. Med det mener jeg at man kan mærke forskellen mellem barn og voksen måde at fortælle sin historie. Her har vi en knægt som har ar på sjælen før han begyndet sin første sørejse og hans fortæller måde præger den  hele vejen igennem.

John Jacob Turnstile kaldet Turnip bor hos Hr. Lewis som ikke kun oplærer unge drenge til at være lommetyve, nej de kønneste skal om aftenen tilfredsstille det højere borgerskab af mænd som godt kan lide drengeselskab med seksuel karakter.

Derfor er det en befrielse for Turnstile at komme væk fra Hr. Lewis og Portsmouth og istedet blive Kaptajn Blighs personlige skibsdreng. Når man er det laveste af det laveste ombord på skibet og endda Kaptajnens personlige oppasser så er der nogle der godt kan være en smule jaloux da de selv gerne vil have hans fortrolighed.

Med hudløs ærlighed fortæller Turnstile om sørejsen, livet ombord og man begynder faktisk at kunne lide knægten og få respekt for Kaptajn Bligh der har en umulig opgave foran sig, men som også prøver at gå i sin helts, Kaptajn Cooks, fodspor. Men det lykkedes ikke og han vender mandskabet i mod sig.

For mig var det en lidt tåbelig mission at sende HMS Bounty ud på. For når hardcore sømænd forlader skibet og begyndet at nyde de goder og kvinder som øen Tahiti tilbyder så er det jo klart at de helst vil blive hvor de er istedet for at drage tilbage til det hårde liv.

Beskrivelsen af de otteogfyrre døgn ombord i barkassen for dem som fulgte Kaptajn Bligh er fortællingen om overlevelse, sult og tørst. Her bliver de ombordværende udsat for pinsler som man ikke kan sætte sig ind i i vores samfund hvor vi har mad i køleskabet og på bordet hver dag samt rent vand i vandhanen.

Alt i alt så synes jeg bogen var rigtig godt skrevet og jeg kunne godt lide at man til sidst får af vide hvad der sker med John Jacob Turnstile og hans liv efter HMS Bounty. Fortællingen er flydende og på ingen måde overdrevet. Her har vi en dreng som udvikler sig til en ung mand i løbet af rejsen.

Bogen er skrevet af John Boyne og udgivet på Forlaget Punktum. Den er  udsolgt fra forlaget. 4/5 stjerner.

Ingen kommentarer: