lørdag den 2. august 2014

2 måneders overvejelser er slut


Og resultatet af hvilken havebog jeg skulle have til samlingen blev: "Politikens Store Havebog". Mine forældre har været så søde at forære mig den i fødselsdagsgave for de ville så gerne have lov til at give mig noget jeg kunne bruge.

Jeg har virkelig gået og været i syv sind over hvilken bog på markedet jeg skulle vælge. Men efter flere ture til boghandleren hvor jeg bladrede først i den ene og så i den anden så blev beslutningen taget torsdag aften efter en tur på nettet.

Jeg kan godt lide at der er billeder i sådanne en håndbog og specielt lidt store billeder af diverse blomster og planter. Det var anderledes med "Gyldendals Havebog" for her synes jeg billederne var for små og informationen om alle de ting man gerne vil vide var der for lidt af.

Nu er jeg jo totalt nybegynder i det med havebøger og den eneste grund til at jeg har anskaffet den er at jeg i øjeblikket arbejder i et plantecenter og gerne vil kunne svare bedre på de spørgsmål som jeg får af kunderne. Ved at jeg nu kan læse mig til en masse information som måske også kan kaste noget af sig når jeg stopper om 2 måneder og skal ud i arbejdsløshedskøen igen.


Har også købt en bog der hedder "Sommerblomster I Krukker" til en flad 50 kr. hos boghandleren. Den er super god og ikke så svær at forstå. Plus den vist er inddelt i farver. Så man ved hvad der kan passe godt sammen.

Nu er det jo sådanne at jeg har måske gerne ville prøve at lave et par krukker til næste år og så er denne her lille fine bog jo en glimrende hjælp til hvad der skal være i dem. Det er så hyggeligt med farver og blomster som man kan nyde når man sidder derude og hygger med en bog og en kop te eller slikker sol.

Bruger du havebøger og hvad er din ynglings havebog??

Medic out.

1 kommentar:

Kathrine sagde ...

Jeg har ikke rigtigt brugt havebøger før, men jeg kommer nok til det nu. Med køb af gård og kæmpe have får jeg nok at se til og jeg vil jo gerne vide bare lidt om hvad jeg har i haven. Den eneste jeg har lige nu er en bog om bær (fordi jeg elsker bær, og vi har en god portion i haven), men jeg overvejer om jeg ikke skal ønske mig politikkens store havebog.