Pinsebesøg af Faster Nina dag 2

Dag to (søndag) på min Faster Nina's besøg startede vi med at spise morgenmad og hygge os. Derefter gik turen tilbage på nord Bornholm hvor vi syntes at hun skulle se Jons kapel som er en tørovn der der opstod i en periode, da havets overflade lå noget højere end i dag.

Sagnet går på at Jon kom til Bornholm for at kristne bornholmerne og han slog sig ned i den grotte, der i dag er kendt som "Jons Kirken". Bornholmerne blev nysgerrige efter at se, hvem denne Jon var, så de tog ned for at hilse på ham. Jon bød dem hjerteligt velkomne og fortalte dem historier fra biblen.

Bornholmerne synes om det, de hørte, og de blev hurtigt flere, efterhånden som budskabet om ham blev bredt. Til sidst var de så mange, at der ikke var nok plads i den lille grotte. Derfor rykkede man udenfor. For at alle skulle kunne høre ham prædikede han i stedet fra den klippe på Jons Kapel, som ligner en prædikestol.

Trappen ned til stranden er lagt i en tidligere diabasgang og er på rigtig mange trin. Der hersker lidt tvivl om, hvor mange trin der er. Nogle har talt dem til 108, andre 168, andre igen 172 eller 173 og nogle sågar 183 og 188. Vi talte ikke trinnene hverken op eller ned. Vi nød den smukke natur i stedet.

Når man kommer ned for enden af trapperne så kan man gå til venstre og ud til havet og tørovnen som man bare må ind i og man kan gå til højre og kommer op på det de kalder prædikestolen. Lige meget hvor du går hen så er der smukt og fredsommeligt.

Når man kigger op på klipperne og ser den grønne bevoksning så kunne du være hvor som helst i verden. På den anden side af Jons kapel ligger der en klippe der er hvid af fuglelort. Her holder fugle til og yngler. Det er en skærende kontrast til tørovnen og området omkring den.

Her kan du dreje til højre eller venstre. Alle turister taget begge veje.

Tørovnen/Jons Kapel i midten af billedet.

Prædikestolen.

Når man kommer op og står på Prædikestolen så lægger man mærke til at klippen er slebet glat af alle de turister som kravler derop for at få et god billede til kameraet og for at se hvor langt ned der er plus nyde udsigten ud over havet kigge langs kysten.

Turen op kan være rimelig hård specielt pga de mange trin som man skal op af. Men turen er det hele værd for der er virkelig smukt en solskinsdag ved kapellet.

Da vi var kommet op bestemte vi os for at køre til Vang stenbrud af en anden vej den den vi tog dagen før, så vi kom ind til det bagfra og viste Faster Nina det andet stenbrud der også ligger der. Andre godtfolk havde pakket madkurven og sad på området og nød deres frokost.

Google har været venlig at lave ovenstående panorama billede til mig ud fra mine billeder og det er super godt og viser kontrasten i de grønne træer og planter og i stenbruddets farver som Vang granit har. Det er stadig en fantastisk sted at komme også selv om du så kører i bil og må gå resten af vejen fra parkeringspladsen ned i selve stenbruddet.

Efter det korte besøg tog vi til Hammersholm for at vise et af de store felter med helleristninger som finde her på øen. Denne dag gik der køer og kalve der og græsset var meget velvoksent så det var lidt svært at finde helleristningerne. Men lidt fik Faster Nina da set mens køerne vogtede over os. De var ikke glade for besøget.

Fra vores sidste besøg kunne jeg se at klipperne som helleristningerne er på er blevet mærket af vind og vejr. Men det er jo klart da stedet ligger på en bakketop. Håber dog at Bornholms Museum overvejer at gøre klipperne rene så de igen kan viste de fantastiske tegninger der er ridset ned i klipperne af vores forfædre.

Det smarte ved feltet er også at der er sat røde pæle op med QR-koder som du kan scanne med din telefon og få af vide hvilke nogle helleristninger der på den klippe som du står og kigger på. Det er meget besøgt hvert år af mennesker som har det som deres hobby at kigge på helleristninger.

Herefter gik turen til næste punkt på listen. Nemlig at besøge Østerlars Rundkirke som nok er den mest kendte rundkirke på Bornholm. Vi tog turen ind og op i kirken og beundrede bygningsværket og dem der har bygget den. Det har ikke været let at lave med de tykke mure, taget og udformningen.

Herefter gik turen til Ekkodalen og Dronningestenen som jeg bestemte at Faster Nina bare måtte se. Ekkoet er ikke så godt som det har været. Men man kan godt være heldig at det kommer tilbage med "øller" hehe. Naturen, klipperne og farverne er fantastiske plus man kan opleve det hele på en gang ved at gå en tur.

Ekkodalen er den største og længste sprækkedal på Bornholm. Den har en gennemsnitsbredde på ca. 60 m og en samlet længde på ca. 12 km. Sådan en sprækkedal som Ekkodalen er opstået ved, at nogle enorme spændinger i undergrunden i tidens løb har fået grundfjeldet til at slå revner og på grund af en mindre modstandskraft overfor nedbrydning er materialet i disse forvitret og eroderet bort ved isens og vandets hjælp.

Jeg elsker klipperne på Bornholm og vil så gerne vise andre det fantastiske ved dem. Vi bestemt os for at gå en tur for at finde Dronningestenen som jeg en gang har besøgt tidligere. Der er en fantastisk udsigt ud over Aakirkeby og man bliver helt mundlam når man står og betragter udsigten.

Turen til Dronningestenen er ikke den lette en af slagsen. Her skal der gås op af stejle stigninger, kravles på klipper og gås på almindelige skovstier. Men anstrengelserne er det hele værd endnu en gang. Faster Nina klarede turen med bravour og faldt for udsigten med det samme.

Dette var dagens sidste punkt på dagsordenen og vi kørte tilbage til udgangspunktet for at spise aftensmad inden ham den dejlige skulle i biografen sammen med sin store søn.

Selv om vi havde været i gang hele dagen så bestemte Faster Nina og mig os for at gå en tur på havnen så hun fik set den også. Den tur tog et par timer med hygge og snak og da vi kom hjem blev der sat punktum for en 12 timers sightseeing tur. Alle godt trætte og mætte på indtryk fra dagen.

Google panorama lavet ud af mine billeder.

Google panorama lavet ud af mine billeder.

Medic out.