søndag den 22. juni 2014

Anmeldelse af Divergent - Afvigeren

Bagsiden fortæller:
Tris lever i en posapokalyptisk verden, hvor samfundet er inddelt i fem fraktioner.

Som 16 årig skal hun vælge hvor hun hører til. Hendes valg vil diktere hendes venner, hendes idealer, hendes tilværelse. Det er et valg for livet.

I sjældne tilfælde er der nogen, der falder uden for kategori.

Hun afviger. Hendes liv er i fare.













Anmeldelse:

Fem skæbner. Ét valg.
Puritanerne: De uselviske.
Sanddru: De ærlige.
Pacifisterne: De fredelige.
Intelligentsia: De lærde
Skytsenglene: De frygtløse

Det er hvad du har at vælge imellem hvis du lever i Tris's verden og på hendes tid. Når du bliver 16 år skal du gennemgå en egnethedsprøve som skal vise dig hvilken fraktion du skal vælge at tilhører resten af dit liv. Om du i det hele taget skal forlade den som du allerede tilhører eller om du har et andet mål i livet.

Problemet er at du helst skulle passe ind under et af de 5 valg du har ellers er du afviger (divergent) og så er dit liv helt klart i meget stor fare. Så stor fare at du kan dø af det. Derfor gælder det om at kunne tilpasse sig og ikke vise omverdenen at du er noget andet end det du har valgt.

Tris vælger at blive Skytsengel. Hun forlader sin Puritaner fraktion for at komme med i en fraktion som hun har set op til. Prøvetiden er hård og hun udsættes for alt mellem himmel og jord, incl. mordforsøg. Hun lærer at slås, betjene våben, hoppe på og af kørende tog og kontrollere sin frygt. Plus hun møder kærligheden i form af Four som er hendes instruktør.

Men alt er ikke som det skal være. Puritanerne bliver beskyldt for at lægge mad og luksusting til side til sig selv af Intelligentsiaerne som vil have lov til at være med til at regere. Men da de ikke har våben så må de ty til at udnytte Skytsenglene som har.

Tris har en hemmelighed og det er at hun er afviger (divergent). Hun passer ikke ind i nogen fraktion. Hun kan med lethed manipulere de simulationer som hun bliver kastet ud i, hun er hurtig til at lære og tænker anderledes end de andre på holdet.

Jeg var vild med bogen og sad og tænkte hele vejen igennem at jeg da bare måtte se filmen for at se hvordan de havde klaret alle de hop fra tage og ombord på kørende toge. Man mærker ikke tiden gå når man vender side efter side for spændingen hober sig op for til sidst at blive udløst i et kæmpe krigsscenarie.

Sad med den tanke at dette her setup må der være et eller andet falsk ved for hvorfor skulle man ellers holde befolkningen inde bag mure og pigtråd og stram sikkerhed. Måske er verden ikke som lederne af diverse fraktioner udgiver sig for. Jeg ved det ikke. Men det kunne være en mulighed.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. Forfatteren er Veronica Roth og bogen kan købes hos landets boghandlere til 199,95 kr. 4/5 stjerner.

Ingen kommentarer: