Anmeldelse af Øen og landet

Bagsiden fortæller:
... Tyskerne på Bornholm ville kun overgive sig til englænderne, forlød det, men det var umuligt, der var ingen englændere at overgiv sig til!
Russerne kom, og i toppen af det sovjet-militære system valgte man at indlede den lange befrielse af Bornholm med et meget voldsomt bombardement af Rønne og Nexø.
Det var svært at finde nogen, der kunne forklare, hvad grunden hertil kunne være.
Den bataljon soldater, som landsættes, lever ellers et stille og roligt liv, rimelig velordnet og uden de store problemer. Vi lærer mange af dem at kende, især to officerer, Sergej og Pavel. De to spærrer øjnene op, da de under en byvandring gennem det sønderbombede Rønne ser, at ganske almindelige mennesker i den lille by havde toiletter med fliser og rindende vand, at markerne og haverne er velholdte, at der er varer i butikkerne, bøger, aviser på biblioteket, og at livet på trods af besættelsen syntes harmonisk og velordnet.
Det er en paradisisk ø, de er ankommet til. Slangerne har de selv medbragt.
Bogens højdepunkt er den dramatiske og hjertegribende kærlighedshistorie mellem Helen, en dansk-russisk kvinde og den unge kaptajn Pavel.

Pjotr Kotovs roman er enestående - ved skildringen af Bornholms befrielse/besættelse og ved sin anderledeshed. Den giver et tragisk, men realistisk billede af Sovjetrusland under Stalin, men den fortæller os også en opbyggelig historie: at kærligheden, lidenskaberne og menneskers stræben efter sandhed er umulig at slå ihjel.

Anmeldelse:

I ”Øen og landet” følger du en bataljon russiske soldater ved 2. Verdenskrigs slutning i 1945. De bliver beordret til Bornholm (Bujan på russisk) for at besætte/befri den fra tyskerne som har siddet på den, da de ikke vil forlade den uden at have overgivet sig til en engelsk officer.

Russerne vil med magt tvinge tyskerne til overgivelse og bomber uden varsel både Rønne og Nexø hvorved en masse civile mister deres hjem og nogen af dem også deres liv.

Stalin og hans militære eksperter ser Bornholm som et forsvarsværk mod fjenden og derfor mener de at de er i deres gode ret til at besætte Bornholm for at forsvarer deres adgang til Østersøen og mod fremmede magter som vil bruge øen som trinbræt til en kommende invasion.

De russiske soldater ankommer til Bornholm og overvældes af øen og af danskerne. Hvor velordnet alt er. De danske landbrug, der er varer i butikkerne, der bliver udgivet hele 3 aviser på øen, der massevis af cykler og toiletter med rindende vand og endda badekar.

Det de ser er demokrati og det er de ikke selv vant til. For Stalin vil underkaste det sovjetiske folk til at være hans slaver og arbejde for ham og fælleskabet. Hvis der er nogen der tænker andre tanker end de kommunistiske så ender man i straffelejr og ens familie vil blive frataget alt som de har kæmpet for.

De to officer Sergej og Pavel er dem som vi lærer bedst at kende i bogen. De fører lange samtaler som de kunne blive fængslet for og endda slået ihjel for. Deres tone er højtidelig, næsten lidt for højtidelig. Samtalerne er om alt hvad de har oplevet både hjemme i Sovjet inden krigen, under krigen og nu på Bujan.

De tror ikke på kommunismen som den er bygget op for de har fået øjnene op for hvor galt det er under Stalin. Men ud fra deres samtaler så er det noget de har vidst inderst inde, men ikke har turde snakke med andre om pga eventuelle repressalier. På en måde vil jeg kalde dem idealister som håber på at han snart falder af pinden og de efter ham vil opleve den sande demokrati der giver dem det de ser i Danmark.

At leve i et frit land og gøre hvad man ønsker. De ved også det er utopi for sådanne er den sovjetiske sjæl ikke.  Den er igennem århundrede år blevet tugtet af forskellige magthavere der mente at de vidste hvad der var bedst for folket.

Hvad de ikke ved er at SMERSH (den sovjetiske kontra-efterretningstjeneste i Den Røde Hær) har en stikker i deres kompagni som fortæller chefen oberstløjtnant Merinov om eventuelle brud på den propaganda som de politiske officer indprenter i soldaterne.

Pavel forelsker sig en dansk russisk kvinde der hedder Helen og vover sit liv for at se København uden at have fået lov. Merinov har i lang tid gerne ville have Pavel ned med nakken og nu ser han sit snit til at få lov til at blive forfremmet ved at samle beviser til en retssag og for at statuere et eksempel mod den ikke kommunistiske kaptajn.

Kærlighedshistorien ender ulykkeligt, men den får dog alligevelle en lykkelig slutning for to sjæle som bestemmer sig for at flygte til friheden i København.

Dette er ikke bare en bog som man ræser igennem, det er en bog som man skal tage sig tid til at læse for der er en masse historie og navne som man skal forholde sig til. Det at Pjotr Kotov har sat sig ind i historien og har interviewet russiske veteraner giver romanen et realistisk islæt over sig selv om den er fiktion. Det gør at den vinder des længere man kommer ind i historien. 

Man skal absolut ikke springe Bent Jensens forord over for så forstår man mindre af bogen end godt er. Det giver en god indføring i hvordan russerne er og hvorfor de har så mange navne. Hans oversættelse har efterladt et spørgsmål om at russerne taler på sammen måde i virkeligheden som de gør i bogen. For det tog lige mig lidt tid at vænne mig til.

Da jeg var færdig med bogen var jeg en smule tung om hjertet fordi jeg var kommet til at kunne lide nogle af hovedpersonerne som gik en skæbne i møde de ikke burde havde mødt. Tænke sig at man ikke må sige det man mener med chance for at blive sat i fængsel eller endnu værre betale med sit liv for det. Det er tragisk. 

Bogen er et anmeldereksemplar vundet på facebook fra Forlaget Hovedland. Forfatteren er Pjotr Kotov og den kan købes i landets boghandlere til 269,95 kr. 3/5 stjerner.