mandag den 21. april 2014

Bisonsafari i Almindingen

Det var disse her vi ledte forgæves efter. © NaturBornholm

I går kl. 1000 stødte vi til NaturBornholms bisonsafari i Almindingen. Det er en guided tur til 40 kr. med en naturvejleder fra selv samme sted hvor man måske kunne være heldig at se de 8 bisonokser der er sat ud på et areal der svarer til 45 fodboldbaner med hegn om.

Vi var ca. 70 mennesker der tog den 4,22 km tur rundt og her fik vi tips og råd til hvordan vi kunne komme til at se okserne, hvis ikke det lykkedes os på turen. Det eneste vi fik set var nogle klogetryk og et træ med nyere afgnavet bark. De her bisonokser er fredet og er en del af den sidste levende styrke på 45 stk af den europæiske del af familien. Vores guide var parat med svar på alle vores spørgsmål og han havde humor med på hele turen.

Afgnavet bark på et træ som var rimelig nyt.  © mig selv.

Vejret var perfekt med høj sol til en skøn gåtur i skoven og vi fulgte ikke de ganske almindelige skove veje, vi tog også de kuperede stier for at se om den ledende bisonko nu ikke var blevet skræmt og havde gemt hele flokken når nu vi kom på visit for at se dem.

Jeg kan varmt anbefale at man, hvis man skal til Bornholm, går ind på NaturBornholms hjemmeside og ser hvornår de har guided ture rundt i Almindingen, men vær lige opmærksom på at det ikke er for dårligt gående og småbørn med barnevogne og klapvogne. Det er et absolut no-go for det er altså kuperet og der er væltet træer som skal passeres.

© mig selv

© mig selv

Efter en time og atten minutter kom vi tilbage til udgangspunktet uden at have set en eneste bisonokse. Men det var turen værd for vi fik masser af information til hvordan vi selv kunne gå turen og støde ind i dem. Okserne er så stille at du ikke kan høre dem også selv om de så er lige ved siden af dig. Du kan lugte dem, men de er så gode til at være stille at du aldrig ville opdage dem selv om de stod lige ved siden af dig bag et træ. Når de går gennem skoven afgiver de ikke en lyd og det er ret imponerende af sådanne et stort dyr.

Næste gang vi skal en tur ind for at finde bison okserne så har vi allerede aftalt at pakke madpakken, drikkelse, kamera, tæppe og gøre det til en halv dages tur i det grønne. Det glæder jeg mig meget til.

Ikke verdens bedste billede, men det viser jeg har været der hehe   © mig selv

Efter turen i skoven tog vi til Aakirkeby og fik en velfortjent burger i grillen og kørte hjem for at slappe af. Jeg havde lige et projekt med at få styr på mine perler da jeg skal i gang med en dug på 30 cm til en veninde. Men det kommer i næste indlæg.

Medic out.

Ingen kommentarer: