fredag den 7. marts 2014

Endnu en pakke fra Forlaget Jentas

Da jeg kiggede ud det sted hvor vi får lagt vores pakker forleden dag så jeg at der lå en fin pakke fra Forlaget Jentas til mig. Glad og fro skyndte jeg mig ind og pakkede den op og fandt en krimi som ser ret spændende ud.


Bogen hedder Torino Klædets Hemmelighed af Sam Christer og udkommer den 15. marts 2014.
Det er samme forfatter der har skrevet Stonehenge Kulten som jeg rigtig godt kunne lide da jeg læste den i august 2011.

Bagsiden fortæller:
Det er det mest kontroversielle religiøse ikon i verden.

Ingen ved, hvor det kommer fra. Ingen ved, hvornår det blev fremstillet.

Er det et af verdens største falsknerier eller et forbløffende mirakel?
Århundreder er passeret, og svaret er endnu ikke fundet...

Men nu rummer det største mysterium i religionens historie nøglen til en moderne, udspekuleret seriemorder, der dræber sine ofre på grusom, bizar vis.

Og kun to amerikanske betjente, der følger et sprt, der strækker sig fra Californien til Vatikanet, kan afsløre ligklædets hemmelighed.

Endnu en spændende bog fra Forlaget Jentas til en krimi elsker som mig. Jeg glæder mig til at komme i gange med den. Der kommer en anmeldelse op på bloggen når jeg har læst den.

Medic out.

Ingen kommentarer: