Mandag: 20 km på cykel på Bornholm

I går bestemte jeg mig for at tage mig en cykeltur til Svaneke på min nyfixede cykel. Ham den dejlige havde været så sød at skifte slange for mig og det skulle udnyttes. Det strålende solskin og den blå himmel ligefrem indbød til at jeg satte mig op på cyklen og kom derud af. Men jeg havde ikke lige taget højde for blæsten som gjorde at det var temmeligt svært at komme hjem og der måtte trækkes et pænt stykke af vejen.

Jeg gjorde alt parat, fornuftigt tøj som var varmt da blæsten godt kunne være kold. Smurte en madpakke som skulle spises hvis og når jeg nåede til solskinsbyen Svaneke med dermedbragt vand plus en banan og en pose labre laver hvis jeg skulle løbe tør for sukker midt på turen.

Havde også allieret mig med et Kraks kort over Bornholm så jeg ikke fór vild og et cykelkort så jeg kunne være sikker på jeg fulgte cykelruterne jeg havde udset mig. Alt i alt sparede disse forberedelser mig for det jeg frygtede og turen blev som jeg havde planlagt uden nogen smuttere.

Der er skønt på Bornholm og hun viser sig rigtig fra sin flotte side når solen skinner og der er den flotteste blå himmel. Man bliver helt bjergtaget når man kører rundt for der er så meget at se og så meget som ens kamera ikke kan vise selv om man står midt i det.

Aarsdale Mølle

Den blev min smukkeste køretur til dato på cykel og jeg prøvede virkelig at indfange skønheden af det jeg så med mit kamera, men kun jer mine tro læsere kan afgøre det for jeg er utrolig selvkritisk når det kommer til stykket med hensyn til mine billeder.

Vandet ved Aarsdale

Vandet ved Aarsdale

Disse to billeder her var nok det tætteste på det smukkeste sted på hele turen. Man skal være der for at forstå det, men jeg har prøvet at vise det så godt som jeg nu kunne med mit kamera. Jeg står i udkanten af Aarsdale og kigger mod Svaneke og synet tager pusten fra mig hver gang jeg kommer her.

Google har lavet et panorama billede af stedet ved Aarsdale

Google har været så venlig at lave et panorama billede så man kan se hvor smukt der er når man står og kigger ud over vandet. Et billede beskriver som sagt mere end ord og jeg håber I kan se hvad jeg mener med at der er meget smukt.

Svaneke Havn

Da jeg kom til Svaneke havn så spiste jeg min frokost helt nede ved vandet. Det var tiltrængt og skønt at sidde og betragte livet på havnen i en by som er et stort hit blandt turisterne i sommermånederne. I går var folk i gang med at gøre klar til sommersæsonen i diverse butikker.

I Svaneke ligger også vandtårnet som arkitekten Jørn Utzon har designet. Jeg er ikke den store arkitektoniske ekspert, men for mig er det en trekant beklædt med træ. Har dog læst mig til følgende på Byforeningen Svanekes Venner:

I begyndelsen af 1950'erne skulle Svaneke have et vandtårn. Takket være den netop nyudnævnte borgmester Emil Andersen (borgmester 1950-70) gjorde man ikke som i de fleste andre byer, hvor man skulle have et vandtårn. Andre steder er der næsten tradition for, at en arkitekt udformer et funktionelt, men oftest - i arkitektonisk henseende - grimt tårn. Emil Andersen ville anderledes. Han havde fået øje på den unge lovende arkitekt Jørn Utzon. Ganske vist havde den unge mand endnu ikke præsteret de store mesterværker, men hans talent var åbenlyst. Ved opgavens løsning lod Utzon sig inspirere af de gamle sømærker, såkaldte fyrbåke, der bl.a. havde været opstillet langs den jyske vestkyst, Kattegatøerne og den svenske skærgård fra slutningen af 1500-årene. De placeredes på steder, hvor der ikke var anden landkending, f.eks. kirketårne, som kunne oplyse sømanden og fiskerne om position og ret kurs. Utzons idé var genial - og utraditionel. Og netop det utraditionelle var man ikke meget for i byrådet. Et vandtårn skulle ligne et vandtårn. Men Emil Andersen var heldigvis stædig. Ved en senere lejlighed har Emil Andersen fortalt, at Utzons Vandtårn "er det eneste vandtårn i Danmark, der er vedtaget af et byråd med alle stemmer imod én ". I 1952 kunne Emil Andersen holde indvielsestalen.

Svanekes Vandtårn er ikke alene blevet et sømærke, men også et "landmærke", da man fra land kan se det viden om - endda helt fra Gudhjem. Utzons Vandtårn blev taget ud af drift i 1988, da vandforsyningen i kommunen blev lagt om. I 1990 blev tårnet bygningsfredet, så det fine samspil mellem Stubmøllen, Svanemøllen og Vandtårnet er sikret for eftertiden.

Kilde: Byforeningen Svanekes Venner

Efter besøget ved vandtårnet så gik turen hjem og her var det så blæsten ramte mig ret hårdt. Jeg måtte virkelig kæmpe en brav kamp for at kunne cykle og skal da også indrømme at jeg måtte stå af og trække da det blev lidt for hårdt at kæmpe mod vinden.

Dagens sidste stop blev ved Ibs kirke hvor jeg fik hvilet mine ben inden turen gik hjem til hvor jeg bor. Denne strækning måtte jeg også trække et pænt stykke dels på grund af blæsten, men også fordi jeg ikke er særlig gode venner med bakker i øjeblikket. Specielt dem som er mega lange og bare bliver ved og ved og ved.

Ibs Kirke

Trætte ben der glæder sig til at komme hjem og slappe af

Alt i alt tog det mig ca. 4 1/2 time at lege cykelturist og tilbagelægge 20 km på trods af blæst og bakker. Det er ikke sidste gang og jeg er allerede i gang med at planlægge hvor turen går hen på mit næste cykeleventyr. For det er en fantastisk måde at lære øen at kende på. På to hjul.

Da jeg kom ud i morges var min cykel igen igen flad på forhjulet og som det ser ud nu så skal jeg måske have et helt nyt komplet hjul for at få gang i mit næste cykeleventyr. Jeg priser mig dog lykkelig for at jeg ikke punkterede ude på ruten for så havde dagen måske ikke været lige så fantastisk.

Medic out.