søndag den 9. februar 2014

De sidste 3 uger er gået stærkt


Den 20 januar startede jeg på Regnskabslære på Campus Bornholm sammen med 10 andre kvinder. Det er et kursus hvor man lærer regnskab at kende helt fra bunden med papir og blyant og inkluderet i det er også regnskabsprogrammet C5 og Microsoft Excel som vi har to gange om ugen. Derfor har det ikke været så meget liv her på bloggen.

Min hjerne har arbejdet på højtryk for at suge viden til sig og for at kunne huske det. Vi bliver udfordret med alt lige fra udfyldelse af kasserapporter til oprettelse af fakturaer, kreditnotaer, kunder og leverandører i systemet C5. Det bliver fyldt på videnstanken hver dag og hver dag lærer jeg noget nyt.

Det er totalt fedt at sidde og se nyheder og nu vide hvad det er de rent faktisk snakker om når de taler om egenkapital, enkeltmandsfirmaer, A/S, resultatopgørelse og saldobalance med mere. Jeg er dog ikke særlig gode venner med kontokort med deres debet og kredit, men det bliver bedre og bedre hver gang vi har fat i dem.

Men der er stadig 2 uger igen og vi mangler stadig en masse. Jeg synes godt nok det er svært nogen gange at skulle stå op kl. 0530 for at være i skole kl. 0800, men såån er det bare. Hvis du vil forbedre dine kvalifikationer i jagten for at få et job så er det nødvendigt.

Jeg nyder at sidde og snakke med de andre deltagere. Vi er meget forskellige med hensyn til hvor vi kommer fra jobmæssigt og også lidt humormæssigt. Men alt i alt så går vi meget godt i spænd da vi er lige fra 20 år og op til omkring de 60 år. Der er nogle som er super hurtige til at fange det vi lærer og så er der os som skal havde det lidt mere ind med skeer før det giver mening.

Vi er delt i 3 hold som er blevet tildelt hver sin case. Den arbejder vi så videre på når vi når til det punkt at vi skal vise at nu forstår vi teorien som vi har lært. Jeg er kommet i gruppe med 2 dejlige og humorfyldte damer og vi har skulle lave en cafe. Vi har så valgt at det skal være en studenter cafe da studerende ikke har så mange penge mellem hænderne og god mad godt kan være billig.

Alt i alt så er jeg super glad for at Jobcenter Bornholm har bevilliget mig dette her 5 ugers kursus. Samtidig kan jeg ikke forstå at man på sjælland ikke kan se det gode i at lade de ledige få mulighed for at få forbedret deres kvalifikationer når nu kurserne er der.

Jeg prøver også at holde liv i den der bogchallenge jeg har meldt mig til og det er da også blevet til 3 bøger i januar måned på den konto. Er i fuld gang med februars målsætning om at få læst hele Kenneth Bøgh Andersens Djævlekrigen og har indtil videre fået læst bind 1 og er i gang med bind 2. Så fremad går det da. Selv om det er svært at få læst når man kommer hjem efter 8 timer på skolebænken med hovedet fuldt af regnskab, regnskab og regnskab.

Nå ja så prøver jeg stadig at komme af med den der forkølelse som ramte mig i forrige uge hvor jeg lå på langs i hyggekrogen ved brændeovnen i 5 dage. Hvis der er noget som jeg bander over så er det den evindelige hoste og snotnæse som bliver ved med at genere mig.

Det var en lille opdatering på hvad det egentlig er jeg render rundt og laver og hvorfor jeg ikke har så meget at fortælle i denne her tid udover de opskrifter som jeg lægger op en gang i mellem  :-)

Medic out.

1 kommentar:

Eeyorenyk sagde ...

Weeee, Kenneth Bøgh Andersen! <3

Åh, sommetider ville jeg ønske at jeg havde den første læsning af serien til gode stadigvæk. Jeg genlæser den gang på gang, og knuselsker den, men første gang er nu bare noget særligt. <3