søndag den 26. januar 2014

Anmeldelse af 20.11.63

Bagsiden fortæller:
En roman for alle dem, der ikke aner, at de er Stephen King-fan!
Den 22. november 1963 lød tre skud i Dallas, John F. Kennedy døde, og verden var forandret for altid.
Men hvad nu hvis man kan ændre historiens gang? Skal man så gøre det? Det spørgsmål må 35-årige Jake Epping stille sig selv, den dag hans gamle ven Al viser ham en tidstunnel skjult i den lokale diner.
Jake er en helt almindelig mand; high school-lærer, fraskilt og sympatisk – og ikke mindst skeptisk over for tidstunneller. Men Al har forberedt sig godt og overtaler Jake til at tage turen tilbage til 1958, bo der i fem år og gøre et forsøg på at forhindre mordet på Kennedy.
Jake lægger en verden med mobiltelefoner og internet bag sig og træder ind i en verden med dollargrin, JFK i fuld vigør – og musik det er lettere at danse til.
Men Jake er ikke på forlystelsestur, han er en mand med en mission; det er egentlig meningen, at han skal koncentrere sig om den problematiske enspænder Lee Harvey Oswalds færden, det er meningen han skal forhindre et mord. Til gengæld er det ikke meningen, at han skal forelske sig i den smukke bibliotekar Sadie Dunhill.
Jake kommer til at finde sig rigtig godt tilrette i fortiden, og samtidig mærker han tydeligt, at fortiden modsætter sig at blive ændret; den kæmper imod.

Anmeldelse:
Det er lang tid siden jeg har læst noget som helst af Stephen King og jeg vidste faktisk ikke var det var jeg gik ind til med denne her 863 sider murstens roman. Det er en bog som du godt kan lægge fra dig, men som så ligger og lokker dig til at tage den op igen fordi du liige skal se hvad er sker i de næste par kapitler.

Jake Epping bliver overtalt af Al Tempelton, som har Al's diner der servere billig mad og specielt hans Al's berømte Fatburger, til at tage på en tidsrejse tilbage til 1958 for at prøve at redde J.F.K' s liv i Dallas den 22.11.63. Hvordan vil han så have at Jake skal gøre det??

Well Al har fundet et kaninhul som fører en tilbage til 1958 i hans diner og har selv prøvet at tage turen tilbage som tidsrejsende for at få så mange informationer som muligt om Lee Harvey Oswald og har gjort notater om hvordan man kan tjene penge hos bookmakerne så man kan leve i fortidens USA.

Jake siger ja til opgaven med en vis skepsis, men det ender med han befinder sig godt i fortiden. Han prøver at redde en af sine elever fra at miste næsten hele sin familie med det resultat at han bliver dræbt i kamp i Vietnam. Han prøver at redde en pige fra at ende i kørestol pga en jagtulykke, han forelsker sig stormene i bibliotekaren Sadie, men des mere han ændre på fortiden des mere ændre han også på fremtiden. Små valg kan give katastrofale følger i fremtiden.

Fortiden vil ikke ændres og den kæmper imod med næb og kløer. Den sender Jake ud i ekstreme situationer så som da han bliver overfaldet af en bookmaker og hans håndlangere og ender på sygehuset med en ødelagt krop kun et par måneder før attentatet på J.F.K. 

Jeg var vild med byen Jodie, dets indbyggere, den tilflyttende skolebibliotekar Sadie og selvfølgelig Jake som i fortiden gå under navnet George Amberson. Det er så hyggeligt og alle kender alle og alt om en selv om de måske benægter det. Jake bliver en del af Jodie og alle kan lide ham.

Han ser følgerne af sit redningsforsøg på J.F.K og Amerika er slet ikke som nogen ville have forventet selv om præsidenten overlevede. For alverdens magthavere har i den grad ændret verden med deres raslen med våben og det er gået ud over alle befolkninger i hele verden. Plus det i den grad også er gået ud over Sadie.

Hver gang man tager tilbage til fremtiden og ser hvad der er sket af ændringer, så kan man tage en tur til tilbage til 1958 og slette det man lige har brugt 5 år på at udføre, men der vil altid være små ændringer af en eller anden slags selv om man gør det. Jake bliver nødt til at tage turen en gang til, men denne gang så vare hans rejse ikke så længe.

Jeg synes bogen var super god. Den var ikke tung at komme igennem og Stephen King har endnu en gang bevist overfor mig at han godt kan skrive gode og fængslene romaner for jeg følte mig taget med tilbage til 60'ernes USA som var skelsættende for alle mennesker i verden.

Bogen er et anmelder eksemplar fra Forlaget Hr. Ferdinand. Forfatteren er Stephen King og bogen kan købes i landets boghandlere til 299,95 kr. 4/5 stjerner.

Ingen kommentarer: