tirsdag den 19. november 2013

Stilletid på bloggen

Jeg har ikke haft så meget tid til at skrive på bloggen. Al min tid er gået med at pakke ting i kasser, sortere ud i 15 års liv her hvor jeg har boet i en menneskealder. Det er godt at rydde op og ud. Men det kan også være svært. Nogle ting er man usikker på om man vil af med og andre finder lynhurtigt plads i posen til genbrug eller lossepladsen.

Har været heldig at komme af med nogle af mine møbler og det har været vigtigt for mig at de har fået et godt hjem efter deres værnepligt hos mig. De har gjort det godt og nu kan de være til glæde for andre. Jeg ikke hvorfor jeg har det sådanne med mine møbler, ifølge ham den dejlige må det være en kvindeting.

Om 5 dage så er alt læsset og vi er klar til at køre det der er tilbage af mine ting fra denne her 3 værelset lejlighed over til Bornholm. Et nyt liv kan begynde i nye omgivelser og nye rammer. Det er bedste der er sket for mig i mange år og min drøm er gået i opfyldelse. Jeg er super lykkelig :-)

Jeg er monster spændt og også en smule nervøs, ikke at jeg har noget at være nervøs over. Men det er jo faktisk lige om lidt jeg lægger det gamle liv bag mig og starter på et fuldstændigt nyt blad der er helt ubeskrevet. Nu skal jeg selv til at fylde det med oplevelser og erfaringer.

Måske føler jeg mig en smule vemodig ved at forlade min gamle by, men som jeg siger så har min nye by taget imod mig med åbne arme og vist mig hvor smuk den er på alle tider af året og at den har den natur, de klipper og det hav som jeg har sukket efter i rigtig rigtig mange år.






Jeg ved ikke om jeg får skrevet herinde inden jeg drager østover, men hvis ikke jeg gør så skrives vi ved når jeg har pakket computer ud og har fået sovet lidt efter færgeturen. Glæder mig rigtig meget til at pakke mine bøger ud og sætte dem op på min nye bogvæg og komme i gang med at læse igen.

Pas nu godt på jer selv derude i bloglandet og jeg glæder mig til at vise jer min nye ø :-)

Medic out.

1 kommentar:

Eeyorenyk sagde ...

Ak ja, flytningen skal der være tid til, først og fremmest. :)