torsdag den 10. oktober 2013

Fortællekage med øl, kanel og ingefær



Jeg har prøvet at bage måske verdens letteste kage nogensinde og med et super fantastisk resultat. Det var bedsteveninden Linda der gav mig opskriften og jeg mente at jeg ville prøve at bage den til de andre deltagere på mit jobsøgningskursus på IKU Ringsted.

I min version har jeg brugt mørkt muskovadosukker i stedet for brun farin, 2 dåser Tuborg og 1 tsk lakridspulver (raw liqourice power) fra Johan Bülow. Kagen er desuden inden servering lige drysset med lidt flormelis så den så pæn ud.

Kan kun anbefale at man bruger det antal øl som der står i opskriften ellers så kan ens springforme ikke holde på dejen. Jeg måtte bruge min gode gamle rugbrødsform for at få lov til at bage kagen. Det var lidt øv når nu jeg gerne ville lave noget lidt specielt. Men kagen blev godt svampet af de to dåser øl jeg brugte og det gjorde faktisk ikke noget.

Ingredienser:

450 g brun farin
500 g hvedemel
1 æg
1 tsk natron
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt fortællepulver (stødt ingefær)
1 tsk nellike
1 tsk kardemomme
1 1/2 flaske hvidtøl

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser blandes sammen til en lind masse og hældes i en rund springform eller en stor rugbrødsform. Sættes i ovnen ved 180 grader dækket af stanniol i 45 minutter. Derefter uden stanniol i yderligere 30 minutter. Når kagen er klar til servering så kan den drysses med lidt flormelis. Det giver en god smag.



Når du har taget kagen ud af ovnen så læg den på et skærebræt og dæk den med et viskestykke mens den køler af. Det gør den ikke bliver totalt hård udenpå og er nem at skære. Jeg lod den ligge og hvile med viskestykket i over 8 timer og det gjorde den faktisk kun bedre.

God fornøjelse med bagningen.

Medic out.

Ingen kommentarer: