søndag den 13. oktober 2013

Citron muffins



Da jeg lørdag aften skulle til hygge hos "Tante" Irene og "Onkel" Jens sammen med mine andre gode venner så bestemte jeg mig for i går eftermiddag at jeg da skulle prøve en ny opskrift på citron muffins som jeg har fundet et eller andet sted på nettet.

Af stig af sted det gik for at få handlet de ting ind jeg manglede og hjem og bage løs. 24 stk. vidunderlige citron muffins som virkelig smager af citron. De er himmelske. Plus gad ikke bruge sådanne nogle kedelige almindelige muffinsforme, så jeg valgte i stedet at købe nogle Halloween med et smilende græskar. Alle incl. værtinden synes mit bagværk smagte fremragende og selv i dag da Tom og Bech kom forbi for at skille min reol af så smagte de endnu bedre og mere af citron.

Jeg er en glad lille bagesmølf :-)

Citron muffins 24 stk.

Ingredienser:

250 gram smør
2 1/2 dl sukker
4 æg
5 dl hvedemel
1 tsk sukker
Saft af 1 citron
Revet skal af 2 citroner

Dryp: 
Saft af 1/2 citron

Pynt:
Flormelis
Citronsaft
Revet skal af 1 citron

Fremgangsmåde:

Rør smør og sukker godt sammen. Tilsæt æggene et af gangen og pisk dem godt ind i dejen. Rør mel og bagepulver i efterfulgt af citronsaft og citronskal.

Fyld dejen i små papirforme eller smurte muffinforme af metal. Sæt eventuelt papirformene ned i metalformene, det holder godt på papiret og giver et fint resultat når kagerne er færdige. Husk kun at fylde formen halvt da dejen hæver.

Bag kagerne ca. 15 - 18 minutter ved 180 grader midt i ovnen.

Prik kagerne, når de er kommet ud af ovnen, med en tandstik og dryp lidt citronsaft ned i hver. Pensl evt. med hvid glasur rørt sammen af flormelis og lidt citronsaft. Pynt med tynde strimler af citronskal.

Tip:
Jeg fandt ud af at hvis jeg lagde et bagepapir på min bageplade og satte mine metalforme med muffinpapiret i oven på den så blev bunden på min muffins ikke sorte og brændte. Det er værd at huske :-)




God fornøjelse med bagningen.

Medic out.

Ingen kommentarer: