onsdag den 25. september 2013

Forandringer i sigte


Der er nok nogle der har undret sig over at jeg ikke har været så pokkers aktiv med anmeldelser og andet guf her på bloggen. Den simple grund er at jeg har været travlt beskæftiget med et rimeligt stort projekt som har taget det meste af min opmærksomhed.

I dag kan jeg fejre med et kaffebrød og en dejlig kop Yorkshire tea lavet på den engelske måde med lidt sukker og mælk, at jeg har opsagt min lejlighed i denne her by hvor jeg bor for at flytte til den skønne Solskinsø Bornholm og over til ham den dejlige der venter på mig derovre.



Har brugt den sidste uges tid på at putte bøger i bogkasser og andet i flyttekasser. Samtidig med jeg har sat de fleste af mine møbler til salg på Den Blå Avis, da jeg ikke skal have så meget med af mit indbo andet end det som har en betydning for mig. Nå ja er også komme af med mine 2 teaktræs reoler som har stået bagved den brune sofa hvor der nu står flytte- og bogkasser.

Min lejlighed ser rimelig tom ud uden alle mine bøger, det eneste der indtil videre ikke er pakket er mit boghjørne, mit køkken, mit soveværelse og tingene på badeværelset. Næste rums tur er soveværelset hvor jeg har alt mit hobby og mine brætspil foruden mit tøj. Der er en stor klods af et skab som er lavet af bordplader som skal skilles ad og smides ud. Så alt i alt har jeg rimelig med arbejde at tage mig til.







Har ca. to en halv måned til at få pakket ned og flyttet mine ting før håndværkerne skal ind og male lejligheden og hvis ikke jeg tager meget fejl så går de par måneder meget hurtigt. Det er lidt underligt at gå og rydde op i 15 års liv som jeg har haft her. Plus pakke det ned som skal med. Indtil videre så er det mest bogkasser som jeg har stående og jeg vidste godt at det var sådanne det ville blive for der er godt nok blevet givet meget væk og smidt meget ud som jeg ikke havde brug for mere.

Prøver at læse om aftenen når jeg har pakket og ordnet de praktiske ting som en flytning gør man skal tage stilling til, men har godt nok svært ved at koncentrere mig om det jeg læser. Så jeg gør mit bedste og lige nu kan jeg jo glæde mig til på lørdag om en uge for der skal jeg til bogbloggertræf som den søde Eey endnu en gang har arrangeret. Det bliver sjovt at hilse på mine medbloggere igen.

Så midt fra flytterodet håber jeg I får en dejlig dag :-)

Medic out



Info:
Disse her to flag er fra 1970'erne. Det øverste er næsten gået i glemmebogen, men er igen ved at blive udbredt på Bornholm. Det er blevet genopdaget og genoptrykt plus det er begyndt at vejre fra flagstængerne på øen. Det nederste er det som i mange mange år har vejret fra øens flagstænger og som uofficielt har været Bornholms flag. Jeg kan lide begge to, men efter at have set det øverste i sommers så synes jeg faktisk det er det flotteste af disse to flag.

1 kommentar:

Eeyorenyk sagde ...

Uh, hvis dine reoler bare havde været hvide, så havde jeg nappet dem. :P