tirsdag den 20. august 2013

Bilka.dk får IKKE min stemme hos Trustpilot


Jeg har aldrig været udsat for noget ligende som jeg har oplevet i dag da jeg snakkede med Bilka.dk kundeservice. Ringede for at få af vide hvor min pakke var og hvorfor den endnu ikke var ankommet til min adresse. Den kvinde jeg talte med fandt mit ordre nummer og fortalte mig at min pakke ikke var sendt med Post Danmark, som de skrev på deres hjemmeside, MEN med GLS. Hun kunne ikke fortælle mig hvor pakken var, men kunne give mig et pakke nummer og GLS telefonnummer, da jeg spurgte efter det uden selv at tilbyde det og så kunne jeg selv kontakte dem for at høre hvor i verden min pakke var. Der stod røg og ild ud af mine øre og mund da jeg var færdig med at tale med kvinden for hun var skide ligeglad med om denne her forsendelse var pisse vigtig for mig at få fingre i.


Det  næste jeg gjorde var at ringe til GLS og fik fat i en venlig dame på deres lager der kunne oplyse mig at de havde været forbi i går, men jeg på det tidspunkt ikke havde været hjemme så de var kørt igen. Uden så meget som at lægge en besked til mig. Næ nej det kunne man ikke finde ud af. Well den venlige dame fortalte mig at jeg kunne få min forsendelse leveret hos et udleveringssted og da jeg ikke vidste hvor det lå jamen så gav hun mig adresse og fortalte mig at jeg ville få en sms når pakken var klar til udlevering og det kunne være mellem 0800 og 1600. Hmf jeg var rødglødende af raseri. Men det skulle jo ikke gå ud over den venlige dame fra GLS og det sagde jeg også til hende. Så jeg sagde tak for hjælpen og hav den dejlig dag.

Her til eftermiddag tømmer jeg min postkasse og finder et brev fra GLS der fortæller mig at jeg ikke var hjemme da de skulle aflevere en pakke til mig mandag og jeg inden 5 dage skulle kontakte dem ellers blev min forsendelse sendt retur til leverandøren.

Det var vist godt jeg havde talt med deres lager og fået sagerne på plads eller var der nok faldet mere brænde ned.

Nu vil jeg håbe på at jeg får min pakke i morgen ellers så ved jeg ikke hvad jeg gør.

Medic out.

Ingen kommentarer: