tirsdag den 6. august 2013

Anmeldelse af Gamle sagn, skrøner og historier fra Bornholm

Bagsiden fortæller:
Søren P. Sillehoved

Født 1944. Bornholmer og bosat i Rønne. Uddannet naturvejleder og forfatter. Fast naturskribent ved Bornholms Tidende. Naturfotograf og feltornitolog. Selvlært botaniker og geolog med almen viden om alt i naturen, og et særligt godt kendskab til den bornholmske historie.
Søren har fortaget mange naturrejser til store dele af verden. Grønland. Rusland. Indien, Israel, Tyrkiet, Afrika og Nord og Sydamerika er nogle af landende.

På Bornholm bliver tusindvis af besøgende turister hvert eneste år guidet rundt i naturen.

Søren Sillehoved fik i 2003,

Danske Rejseskribenter hæderspris. Den blev motiveret med:

”Han begejstrer alle, fordi han selv er begejstret".





Anmeldelse:
Da jeg købte denne her bog tænkte jeg at den ville være en rigtig god indføring til nogle af de spændende steder der findes på Bornholm og det var den.

Sillehoved tager os med rundt om øen og giver en indføring til steder som selv jeg ikke lige har besøgt, men helt sikkert vil besøge næste gang jeg kommer tilbage til Solskinsøen. Det er meget sjovt at læse de gamle sagn, skrøner og historier som han beskriver og efter at have snakket med nogle bornholmere, så er der nogle der er lidt skeptiske over for hans beskrivelser for nogle har hørt noget andet og så mener de ikke at det han skriver passer.

Der er dog et meget stort MEN i at jeg ville kunne give bogen fuld stjernebesætning og det er korrekturen i bogen. For nøj hvor blev jeg skuffet over at selv skulle indsætte ord i sætninger, stavningen er heller ikke helt i orden og så nogen gange er der bare skrevet noget vrøvl så man sidder og tænker "hvad er det manden mener?". Det kan godt være jeg måske er lidt for sart, men når nu man udgiver en bog og den koster den nette sum af 200 kr. hos boghandleren så skulle man da forvente at der havde været en korrekturlæser ind over manuskriptet.

På en måde ærgre jeg mig over at have givet så meget for bogen, men er kommet til den konklusion at jeg jo er blevet lidt klogere på Bornholm og de steder som man finder og besøger ved at bruge bogen som en guide til noget som alle måske ikke ser. Dog synes jeg godt at prisen kan sættes lidt ned, hvis man insisterer på at den ikke skal være korrekturlæst. Bogen er desuden illustreret med mange flotte billeder.

Forfatteren er som sagt Søren P. Sillehoved, bogen er udgivet på Bornholms Tidendes Forlag. Den kan købes hos alle landets boghandlere til 200 kr. 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer: