fredag den 28. juni 2013

Anmeldelse af Ekko


Bagsiden fortæller:
Daire Santos er søger - hun har særlige evner og kan rejse mellem de døde og de levendes verden, men hun har endnu meget at lære. Bedstemoren indvier hende i magiens verden, men tiden er knap, for onde kræfter vinder indpas i det lille samfund. Skæbnen har også ført Daire sammen med Dace, og deres følelser for hinanden bliver stadig mere intense. Men da det går op for Daire, at Daces forbindelser til Richter-familien er tættere, end hun havde troet, bliver deres kærlighed sat på en prøve.

Dace og hans tvillingebror Cade er opvokset hver for sig og har intet tilfælles. Men Dace må erkende, at han aldrig ville være blevet født, hvis det ikke havde væretfor Richternes sorte magi. Nu har Cade vendt sig mod ham, men Dace er villig til at ofre alt for at beskytte den pige, han elsker - selv sit eget liv.









Anmeldelse:
Jeg læste Ekko på 1 dag og den var super super god og jeg blev ikke skuffet, overhovedet.

I denne her bog følger vi både Daire og Dace's historie. Når man vænner sig til det så er det faktisk en rigtig god måde at følge deres kamp for at tage de rigtige beslutninger i forhold til bekæmpelse af det onde - Richterne og specielt Cade (Daces's tvillingbror) som er den der har lavet for alvor meget ged i den og som gerne vil have sin fars respekt  og derfor gerne vil vise ham at han er den perfekte onde søn.

Alyson Noëls fortæller måde er super god og man kan næsten mærke den måde hvor på det onde spreder sig i underverdenen. Det er så man sidder og tænker "eii det der går bare ikke, se nu at få gjort noget ved det". Men så kommer man i tanke om at Daire ikke har været i lære som søger så længe og hun jo trods alt har meget at lære.

Når nu vi snakker om Daire så er jeg helt vild med hende og den måde som hun takler de forskellige udfordringer på. Hun har forliget sig med at hun nu er søger og skal hjælpe med at bekæmpe det onde.

Historien er på ingen måde kedelig og den er flydende hele vejen igennem. Må sige at slutningen fik mig til at sidde og måbe og tænke "Nej det gjorde hun bare ikke, nu skal bog tre vist skynde sig lidt at komme så jeg kan komme videre i historien". Glæder mig til at se hvad der sker med alle i Enchantment og om det gode besejrer det onde.

Bogen er et anmelder eksemplar fra Forlaget Alvilda. Den kan købes i alle landets boghandlere til 249,95 kr og forfatteren er som sagt Alyson Noël. 5/5 stjerner.

Ingen kommentarer: